Solkysten
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Bolig-udland
SOLKYSTEN - Juni 2015
Sjov for børn
Det er ved at være sommer og tid til udendørsaktiviteter. Her på redaktionen vil vi gerne give jer nogle gode ideer til lidt sjov med børnene
Junitilbud i Bioparc
Hvorfor ikke tage en tur i Bioparc her i juni måned? Med tilbudspakken “Bedst samlet” får du 2 adgangsbilletter + 2 drinks + 1 snack til 29,90 euro. Pakken er beregnet til dem, som gerne vil besøge den fantastiske park som en halvdags udflugt og holde pause i havens bar. Du kan se komodovaraner og andre øgler, møde orangutangerne, hvoraf en skal have unge til september. og Napoleon, havens nyeste chimpanse på over 70 kg eller besøge Madagascar, hvor du ser de sympatiske lemurer helt tæt på. Bioparc byder på masser af oplevelser, dyrerne er i store “åbne” burer uden tremmer og der er gjort alt for at gøre omgivelserne så naturlige som overhovedet muligt.
Læs mere om Bioparc i næste måned af Solkysten.
www.bioparcfuengirola.es

Kom i hopla
Kystens eneste indendørs trampolinpark finder du i San Pedro de Alcántara: en kæmpestor hal med væg-til-væg trampoliner for både store og små. Så hvadenten det er for sjov, for at komme i form eller for at lege sportsatlet, er der trampoliner til det helet. Prøv basketball-slam og dunk-trampolinen, og prøv at få bolden i nettet, eller måske har du lyst til en omgang dodgeball.
Trampolinparken er perfekt til en børnefødselsdag, familiefester eller en firmafest, for her kan de voksne også få lov at lege.
Husk: at springe i trampolin brænder masser af kalorier og styrker mavemusklerne.
http://costajump.com

Chokoladeparadis
Lav jeres egen chokolade og dekorer den, smag på de forskellige kakaobønner på Mayan Monkey Mijas chokoladefabrik. Workshops for børn og voksne, både ekspres og mere intensive. Eli og Jason har både chokoladefabrik og butik i Mijas Pueblo, så der er mulighed for at sætte sig og nyde lækre gluten-fri brownies og sød chokoladeis. De har et bredt udvalg af chokolade med næsten enhver smag, og som noget nyt findes der chokolade med stevia i stedet for sukker til diabetikere. Butikken og fabrikken er åben hele dagen, men sørg for at booke tid til en workshop, da de er meget populære.
www.mayanmonkey.es
Du kan også besøge:

Adventura Amazonia
Er børnene særlig aktive, eller vil du selv afprøve dine kræfter i træerne, skal du tage en tur til Adventua Amazonia. Her er bl.a. svævebane, balancegang og klatrebaner i forskellige sværhedsgrader til alle aldre. En rigtig sjov og anderledes oplevelse.
www.aventura-amazonia.com/parques-amazonia/marbella

Funky Forest
Børnevenlig restaurant og legeplads - også perfekt til fødselsdage. Tjek deres hjemmeside for arrangementer til de små.
www.funkyforest.es

Skøjtehallen
Stå på skøjter om sommeren i kystens eneste skøjtehal i Benalmádena.
www.clubdehielobenalmadena.com

Sommerfugleparken
En mere stille oplevelse kan være et besøg i sommerfugleparken med over 2.000 forskellige eksemplarer.
www.mariposariodebenalmadena.com

Aquapark
Der findes to store vandland for hele familien, som er nu åben for sommersæsonen.
www.aquamijas.com
www.aqualand.es/torremolinos

Paloma Park
Stor offentlig parkområde i Benalmádena med flere legepladser og grønne områder. Du kan fodre ænderne i søen og se de kaniner, der lever frit rundt omkring i parken.
Avda. Federico Garcia Lorca s/n

Minigolf
Tæt på Miramar-centret i udkanten af Fuengirola findes der en hyggelig minigolfbane. Når banen er spillet, kan frokosten nydes på wok-restauranten lige ved siden af eller i golfbanens egen café.
www.fuengirolaadventuregolf.com

Selwo Marina
Se bl.a. delfiner, søløver, pingviner m.m. i delfinariet i Benalmádena. En sjov oplevelse for hele familien.
www.selwomarina.es

Krododilleparken
Hold en krokodilleunge eller kom tæt på de store reptiler i krokodilleparken i Torremolinos.
www.crocodile-park.com

Selwo
Den store dyrepark i Estepona er en heldagsudflugt. Husk klapvognen til de små, da der skal gås en del.
www.selwo.es

Karting Experience
Kør gokart på den udendørs bane i Mijas eller på Miramar-centerets tagterrasse. Fed oplevelse for folk med benzin i blodet.
www.kartingexperience.com
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal