Solkysten
Bolig-udland
Læs Solkysten
AAEstates
BoConcept Mijas
SOLKYSTEN - Marts 2011
På stien til Gaitanejo er der en mirador med et overblik over De tre Søer.
På stien til Gaitanejo er der en mirador med et overblik over De tre Søer.
Vandrefuglenes paradis
Få km fra kysten venter en blanding af vild og tæmmet natur på dig
I dag er det svært at gætte, men længe inden charterturismens opfindelse var Málaga en af Spaniens førende industribyer, mere kendt i omverdenen for fabriksskorstenenes røg end for solen fra den skyfri himmel.
Forurening var fremskridtets pris. Der var dog en undtagelse fra denne regel: En stor industrivirksomhed som blev anlagt midt i et af provinsens flotteste landskaber. Her er den med tiden blevet så integreret, at alle tænker på den som en del af naturen selv.

Området er kendt som De tre Søer. I forårets behagelige temperaturer er det ideelt til vandreture op i de skovklædte bjerge, som altid har ligget der, og rundt om søerne, som var menneskets værk.
Det var dem, som 35 km borte tændte lyset i boligerne og fik de moderne sporvogne til at køre.

Vandkraftens muligheder
I starten kunne strøm ikke transporteres over lange afstande, men da vekselstrømmen løste denne vanskelighed, opstod der et alternativ til de kulfyrede kraftværker i Málagas centrum.

Bag kystens bjerge havde naturen arrangeret en imponerende opvisning i vandkraftens muligheder. Guadalhorce-floden møder bifloderne Guadalteba og Turón. De opsvulmede vandmasser leder efter en sprække i muren, og finder den i bjergpasset Desfiladero de los Gaitanes, hvor Guadalhorce drejer brat mod syd og styrter sig ned gennem en tre km lang, flere hundrede meter dyb og meget snæver kløft, der munder ud i en lokalitet ved navn El Chorro. Her startede det ny vandkraftværk produktionen i 1905.

Men der var stadig et problem, som fik lyset til at flakke i Málaga. Om sommeren fører floden meget mindre vand med sig end om vinteren, specielt under de mangeårige tørker, som man altid må regne med i Andalusien.
Dette problem blev først løst i 1921, da en 50 meter høj dæmning skabte en kunstig sø foran Turón-floden. En slags vandbank, hvor floden satte overskuddet ind om sommeren, og udbetalte det om vinteren. Senere opkaldtes søen efter dæmningens konstruktør, ingeniøren Rafael Benjumea Burín, der blev adlet som Conde de Guadalhorce for sin bedrift.

Indlandshavet
Conde de Guadalhorce er den første af de kunstige søer, som du møder på denne forårsudflugt. Den ligger til venstre for vejen, halvt skjult bag høje fyrretræer. Der er flere rastepladser, men kæden foran indkørslerne fjernes kun i sommermånederne, når badegæsterne tager søbredden i besiddelse.

På denne årstid starter de mest spændende udflugter på den anden side af vejen, hvor du uden overgang befinder dig i bjergene. Hold udkig efter skiltet ”Sendero de Gaitanejo”. Denne gangsti fører ind mellem bjergene, direkte til starten på Desfiladero de los Gaitanes.

Inden du når så langt, passerer du en mirador, et udsigtspunkt hvorfra søernes vældige ingeniørarbejde kan overskues.
Hovedet skal drejes 180 grader for at få det hele med. Til den ene side og langt nede krummer Benjumea Buríns gamle dæmning ryg for at modstå presset af søens store vandflade. Men den grå stenmur synes så ubetydelig, når blikket glider videre over skoven og støder på en meget større dæmning, der skinner hvidt og nyt. I virkeligheden er det to forskellige dæmninger, som i 1970’ernes start stemmede op for vandet i floderne Guadalteba og Guadalhorce, hvorved de to sidste søer skabtes.

Det hele er et sammenhængende indlandshav efter det seneste års stærke nedbør, som har fyldt de tre reservoirer til randen med 300 millioner kubikmeter vand. Der er noget Amazon-agtigt ved landskabets grønne frodighed og vandets små øer, hyllet i en mystisk tåge.

Stien på væggen
For foden af de store dæmninger begynder dalen at spidse til frem mod det snævre afløb i Desfiladero de los Gaitanes. Resterne af Guadalhorce-floden flyder dovent nede i dalens bund, og når skovstien når frem til den, tænker du ikke på, at få km borte hænger der en truende vandmur højt over dit hoved.

Hernede foran afløbet byggedes der endnu et vandkraftværk - Gaitanejo - efter at den første sø havde tæmmet floden. Senere blev driften opgivet, men den lille dæmning fungerer nu som ”ladekammer” for kanalen til vandkraftværket på den anden side af Desfiladero de los Gaitanes.

Stien går forbi dæmningen. Forrevne klipper og små vandfald markerer starten på det frygtindgydende bjergpas, men lige foran indgangen til dette er stien spærret med en lukket jerndør.

For adrætte personer er det såmænd nemt nok at komme udenom denne dør, og stien fortsætter ind i den snævre slugt, hvor den er sat fast som en smal køkkenhylde på den lodrette klippevæg. Ad denne vej kan du komme helt til El Chorro, og turen er en af Spaniens mest betagende naturoplevelser, fortæller de overlevende. Gennemrustede stivere og et vakkelvornt rækværk, som nogle steder helt mangler, har allerede kostet en halv snes nysgerrige livet.

Stien fra 1905 var en servicevej for vandkraftværkets medarbejdere. Den kaldes Caminito del Rey (Kongens sti) efter Alfonso XIII, som besøgte stedet mange år senere i forbindelse med indvielsen af Benjumea Buríns dæmning. Til næste år ser det ud til, at de gamle planer om en restaurering bliver alvor, men indtil arbejdet slutter, er det meget klogere at tage en omvej til El Chorro.

Málagas store vandhane
Først bør du dog køre nogle km længere ud af landevejen, hvor du kom, hen over den smalle gamle dæmning foran Turón-floden, og derefter hen over den meget bredere dæmning foran Guadalteba- og Guadalhorce-floderne.  
Nu har du en ret klar ide om, hvordan tingene hænger sammen på denne side af bjergene, og skovvejene ned til søerne har allerede givet dig ideer til kommende udflugter.

Herefter vender du om og kører til El Chorro for at gøre billedet færdigt. Du drejer af ved en endnu mindre vej, der er hugget ud af klipperne, og rundt om bjergene møder du atter Guadalhorce-floden, når den kommer flydende ud af Desfiladero de los Gaitanes.

Dette er Málagas store vandhane, selv om det ikke ser sådan ud. På spansk betyder El Chorro Strålen, og det har været et fantastisk skuespil, da den vilde flod kom sprøjtende ud af fjeldvæggen, der ser ud som om en kæmpe havde kløvet den flere hundrede meter, hele vejen ned, med sit sværd. Fantastisk, og forskrækkende, indtil man kunne åbne og lukke for vandhanen. Dæmningen i 1921 øgede elproduktionen, men formålet var lige så meget at hindre de ødelæggende oversvømmelser i Guadalhorce-dalen. Efter at vandet var blevet tæmmet, bredte det kunstvandede landbrug sig som et tykt grønt tæppe i denne dal, der er yderligere favoriseret af sit subtropiske miniklima.

En stor del af Málagas drikkevand kommer også fra El Chorros vandhane, som er årevis om at løbe tør efter anlægget af de to sidste søer.

El og genbrugs-el
Det er klart, man ødelagde en værdifuld natur med disse anlægsarbejder, for ikke at tale om landsbyen Peñarrubia, der blev oversvømmet. Men samtidig skabte man en ny natur.

Desfiladero de los Gaitanes har mistet sin oprindelige vildskab, men halvvejs oppe er siderne i den store kløft nu forbundet med en koket gangbro, som former del af Caminito del Rey. Broen og stiens ”køkkenhylder” bryder lidt af ensformigheden ved den mægtige grå klippeflade, der får alle fotos til at virke sort-hvide og overraskende kedelige - eller måske simpelthen for små i sammenligning med virkeligheden!

Foran bjergpassets munding har en sidste dæmning skabt den sidste lille sø, og skønt det ikke kan ses på dens rolige overflade, produceres der masser af strøm. Det første vandkraftværk ved bjergpassets munding er nedlagt, men længere fremme har man placeret Nuevo Chorro i skjul af breddens frodige vegetation.

Størsteparten af den aktuelle energiproduktion foregår dog i værket Salto de la Encantada, der ligger ude i vandet og summer. Det vibrerer også en smule, nogenlunde som en stor vaskemaskine, når det går i gang.
Hvor stort det egentlig er, giver overbygningen slet ingen ide om. Under søens overflade ligger der en 15 etager høj bygning, hvor vandet fra bjerget overfor styrter ned i turbinerne og producerer 360 megawatt, nok til at dække 400.000 menneskers forbrug.
Men dette er genbrugselektricitet. Salto de la Encantada er et af Spaniens største reversible vandkraftværker, og dets funktion skal ses i sammenhæng med resten af det moderne elnet. Om natten er der altid en overskudsproduktion, og den energi, som ellers ville gå til spilde, udnyttes til at pumpe søens vand op på bjergets top. Om dagen forvandles vandet påny til energi, når det falder ned.

Toget til det indre land
Byen El Chorro er så lille, at den knap fortjener betegnelsen landsby. Herude mellem de barske bjerge er der vel ingen, som havde ventet andet, og så meget mere undres man ved synet af den ganske anselige stationsbygning.

El Chorro lå ved jernbanen mellem Málaga og Córdoba, som var provinsens første. Toget var afgørende for Málagas industrielle fremtid, men vanskelighederne ved at at bryde igennem bjergmuren til det indre land var så store, at der gik to årtier fra de første planer til det første tog. I 1865 kom damplokomotivet omsider pustende igennem 17 tunneler, hen over otte viadukter og 18 broer.

Indtil højhastighedsbanen til AVE-toget blev indviet for få år siden, var alle tog til det indre land tvunget til at benytte denne linie. Regionaltoget til Sevilla kører der stadig, og strækningen fra El Chorro til den næste station i Bobadilla er uden tvivl Andalusiens smukkeste. Toget forsvinder ind i bjergene lige ved siden af  Desfiladero de los Gaitanes, og farten sættes ned på det gamle spor, så det er muligt at nyde bjergpassets utrolige udsigter, der dukker op mellem tunnelerne og forsvinder igen.
Der er kun et enkelt dagligt tog i begge retninger, som stopper i El Chorro, men grupper på ti og derover kan bestille et ekstra stop, når de køber billetten. Toget er et godt alternativ til bilen, hvis man vil holde vandreferie, for de mest spændende ruter op i bjergene starter netop i El Chorro.

Hotellet i den gamle fabrik
Med jernbanen og senere vandkraften fik minibyen også del i Málagas industrielle eventyr. Der byggedes fabrikker til cement og kalciumkarbid. Endnu mere overraskende var den store melfabrik Santa Mariana få meter fra stationsbygningen. Der vokser ikke et kornstrå mellem klipperne, men det var nemt at transportere råvarerne med banen, og energien til mølleriet faldt lige ned i Santa Marianas egne turbiner.

Mens de andre virksomheder forlængst er borte, er den hundredeårige melfabrik genopstået som ”Complejo Turístico Rural La Garganta” - El Chorros største og bedste tilbud inden for den ny turistindustri. Direktør Fernando García (han foretrækker at kaldes ”Queco”, der udtales ”Keko”) er anden generation i et familiefirma, som nænsomt har istandsat den smukke treetagers bygning uden at sætte charmen ved den overstyr. Der er 29 værelser, ingen af dem helt ens, fordi bygningens struktur blev respekteret ved ombygningen. Inden for døren finder nogle gæster en lille vindeltrappe fra stuen op til soveværelset, og for gangbesværede er det selvfølgelig mindre praktisk, så spørg ved bestillingen. Der er nok at vælge mellem, også ferielejligheder med eget køkken, og en junior-suite med jacuzzi. Hotellet har desuden mødelokale med plads til et halvt hundrede personer, og i restauranten tilbereder lokale husmødre solid bjergbondekost uden store gastronomiske ambitioner, men også uden snyderi.

Den forsvundne hovedstad
Af bjergenes stier kan man fremhæve den til Bobastro. Du bliver forpustet, men der er også en asfalteret vej til bilen, hvis det foretrækkes.

Når du næsten har nået bjergets top, finder du den berømte ruinkirke i det forsvundne Bobastro, der engang var Andalusiens alternative hovedstad - intet mindre. Under muslimernes besættelse af landet havde de sidste frie kristne søgt tilflugt i denne ufremkommelige egn, hvor de kunne slippe uden om forbudet mod byggeriet af nye kirker. Kirkebyggeriet var dog ikke det værste, set fra arabernes synspunkt. Bobastros leder Umar ibn Hafsum havde anført et farligt oprør mod de fremmede herrer i Córdoba, men hans besiddelser skrumpede ind, indtil kun bjerget var tilbage - helt omringet af emirens militære forlægninger, men uindtageligt igennem årtier. Her udåndede frihedskæmperen i 917. Elleve år senere kapitulerede hans sønner, hvorpå de hævngerrige muslimer ødelagde alle spor af byen. En vigtig del af kirken overlevede, fordi den er hugget ud af klippen.
Helt oppe på toppen ligger det store vandreservoir, som står i forbindelse med det reversible kraftværk. Heroppefra har du også en imponerende udsigt til Guadalhorces dybe og mørkegrønne dal.

Kør den vej hjem, over Álora, og nyd synet af de frugtbare citrusplantager, der bugner med gule og orange frugter i sæsonen. I baggrunden suser AVE-toget på høje viadukter frem mod den moderne tunnel under bjergene.

Relaterede artikler
Skrevet af

Det er meget farligt – og forbudt - at krydse døren til Caminito del Rey.
Det er meget farligt – og forbudt - at krydse døren til Caminito del Rey.
Selvfølgelig er der altid nogen, som gør det alligevel, for at opleve Desfiladero de los Gaitanes indefra. Nogle viser deres fotos på internettet.
Selvfølgelig er der altid nogen, som gør det alligevel, for at opleve Desfiladero de los Gaitanes indefra. Nogle viser deres fotos på internettet.
Der er masser af spændende ture ved vandet og i bjergene. En af sidstnævnte fører til kirkeruinen i Bobastro.
Der er masser af spændende ture ved vandet og i bjergene. En af sidstnævnte fører til kirkeruinen i Bobastro.
Turistkontor
Oficina de turismo
Plaza Baja de la Despedía, s/n
Álora
Tlf. 952 49 55 77
museo@ayto-alora.net

På nettet
www.visitacostadelsol.com (spansk og engelsk)
www.guadalhorceturismo.com (kun spansk)

Ved sengetid
Complejo Turístico Rural La Garganta
El Chorro
Tlf. 952 49 50 00
www.lagarganta.com

Den hundredeårige fabrik er bygget om til et moderne hotel.


Sådan finder du vej
1. stop:
Ud for Málaga tager du A-357 mod Cártama. Fortsæt indtil km 22, hvor der vises af til ”El Chorro, Embalses”. På den ny vej kører du i første omgang forbi skiltet til El Chorro ved km 5. Fortsæt til km 3, hvor du finder ”Sendero de Gaitanejo” til højre (få meter inden vejen passerer gennem en lille tunnel).
Stien til Gaitaneje er en rundtur på 5,5 km. Den stiller ikke store krav til benene.

2. stop:
Efter spadsereturen fortsætter du i bilen nogle km ud af den samme vej, hen over de to dæmninger, hvorefter du vender tilbage. Ved km 5 tager du den førnævnte afkørsel til El Chorro.

3. stop:
Fra El Chorro kører du atter nogle km tilbage ad den samme vej. Til venstre ligger afkørslen til Bobastro.
Udflugterne til kirken er guidede (pris 3 euro) og starter hver time mellem kl. 10 og 14 i dagene torsdag til søndag. Gæsterne kan vente i et lille træskur.
Hjemturen gennem Guadalhorce-dalen foregår ved at køre tilbage mod El Chorro. I stedet for at dreje af her, fortsætter du lige ud i retning mod Álora.
Regnet fra Málaga er det en rundtur på ca. 150 km.



Advokat Thykier & Rahbek

Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal