Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Bolig-udland
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - Marts 2011
Kystens mest populære nihullers
Det er nu godt syv år siden, at familierne Ortiz og Arroyo så deres drøm om et golf resort i La Cala de Mijas gå i opfyldelse.
Et resort, der med tiden skulle blive centrum for områdets byudvikling.
Noria Golf består af en bane med 9 huller (par 33), hvortil kommer en træningsbane ved hul 4, samt et hyggeligt klubhus. I dag er det 9-huls banen i provinsen, hvor flest tee’er ud fra. Det skyldes både den gode beliggenhed lige ud til kystvejen N-340, og banens stort set jævne terræn, der er perfekt til enhver golfspiller uanset alder og erfaring. Alle kan gå den på godt to timer, så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang med at spille!

Men banen er ikke bare hyggelig, den er også sjov. Dens største udfordring er indspillet til greens, der ligger gemt bag to søer og en å. Denne å går gennem hele banen og er dens ”rygrad” fra nordøst til sydøst.
Den omhyggelige vedligeholdelse af greens, stier og banens udsmykning bidrager til at man nyder spillet endnu mere. Lyden af rindende vand, ænder, de fire træbroer og vegetationen som breder sig mere og mere på den stadig unge bane gør Noria Golf til en fredfyldt oase, praktisk talt to skridt fra centrum af La Cala.        

Man påskønner den lille detalje, at spillerne får udleveret en flaske vand sammen med deres green fee. Direktøren, Salvador Tirado, er i øvrigt stolt, fordi banens priser er de samme som ved åbningen for syv år siden, så der er et virkelig godt pris-kvalitet forhold i dag.

Der er turneringer hele året, men i juni og juli kan man for kun 25 euro spille turnering, nyde en forfriskning eller en cocktail, og måske også komme hjem med en præmie.
I år er Noria Golf desuden for første gang begyndt at tilbyde årlige og halvårlige medlemsskaber til overkommelige priser.

Hul for hul    
Hul 1. Par 3 på 158 meter, handicap 13. Beskyttet af fire bunkers i to niveauer.

Hul 2. Par 4 på 225 meter, handicap 8. Har udpræget sving til venstre i det andet slag til greenen. Greenen er i sig selv meget tydeligt afgrænset af en å foran, og en sø til venstre med et vandfald bagerst. Greenen er i to niveauer med et temmeligt udtalt fald.     

Hul 3. Par 4 på 225 meter, handicap 15. Er flankeret af en vej til venstre og en å til højre. Greenen er delt i tre niveauer med en bunker bagerst til venstre.

Hul 4. Par 4 på 338 meter, handicap 1. Dette huls største sværhedsgrad ligger i, at man skal passere en foranliggende sø for at få bolden på fairway. Der er desuden en bunker bagerst til venstre på greenen.    

Hul 5. Par 4 på 247 meter, handicap 17. Banens letteste hul med en bunker i midten af fairway, 190 meter fra tee. Greenen er beskyttet af to bunkers i henholdsvis højre og venstre side. Rough'en starter lige bag greenen. 

Hul 6. Par 3 på 134 meter, handicap 9. Rough'en ligger tæt op ad den højre side af en lille, højtliggende green, der desuden er forsvaret af to bunkers, henholdsvis til venstre og bagved. 

Hul 7. Par 5 på 438 meter, handicap 3. Har bunker til højre for driverens fald, vand langs hele den højre side af fairway, og green med to markerede niveauer.

Hul 8. Par 3 på 107 meter, handicap 11. Har en storslået foranliggende sø. Greenen er placeret bag søen, beskyttet af en å samt en bakke.  

Hul 9. Par 3 på 166 meter, handicap 7. Tre niveauer med to bunkers til venstre, og én til højre. Greenen ligger i samme niveau som fairway.
Relaterede artikler
Skrevet af
Patricia Zimmermann
Patricia Zimmermann
Patricia Zimmermann
La Noria Golf & Resort

Højsæson
(01/10/10 – 31/05/11)
Green fee 18 huller ……40 Euro
Green fee 9 huller……25 Euro

Mellem sæson 
(01/06/11 – 30/06/11 og  01/09/11– 30/09/11)
Green fee 18 huller....…..35 Euro
Green fee 9 huller .........20 Euro

Lavsæson
(01/07/11 – 31/08/11)
Green fee 18 huller ..........30 Euro
Green fee 9 huller ............15 Euro

Specielle tilbud / 25 green fees  
18 huller...........................700 Euro
9 huller.............................450 Euro

Det er obligatorisk at fremvise handicap
Advokat Thykier & Rahbek
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal