Solkysten
Bolig-udland
BoConcept Mijas
AAEstates
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - Marts 2011
En debat som har kørt i 100 år
For flere år siden forudsagde WHO, at i 2020 vil syv ud af ud ti indlæggelser på hospital være forårsaget af livsstilssygdomme, som kunne have været forebygget.
Har vi råd til at fortsætte med at behandle os ud af livsstils-sygdomme som sukkersyge, overvægt og hjerte-kar sygdomme? Måske er det på tide, at vi aktivt vælger en ny måde at opfatte sundhed og sygdom.
Går vi tilbage i historien og ser på baggrunden for den vestlige sygdomsopfattelse, støder vi på en videnskabelig og filosofisk debat i starten af 1900-tallet mellem to førende mikrobiologer, Antoine Bechamp og Louis Pasteur.
Deres diskussion om mikoorganismernes verden har haft afgørende betydning for den moderne medicin. Pasteur mente, at sygdom var forårsaget af mikroorganismer, som invaderede kroppen udefra. Disse mikroorganismer ændrede ikke deres egenskaber, og de skulle slås ihjel med antibiotika.

Bechamp derimod var af den opfattelse, at mikrorganismer kan udvikle forskellige former og karakteristika alt efter omgivelsernes tilstand. F.eks. spillede iltning, iltning, cirkulation og surhedsgraden i vævet ind.
Selv om de to herrer gensidigt respekterede hinandens forskning, havde Pasteur adgang til det mere velhavende akademiske miljø, og gik langt for at modbevise Bechamps forskning. Pasteurs synspunkter blev således anerkendt i medicinske videnskabelige kredse, hvorimod Bechamps arbejder gik i glemmebogen.

Debatten genoptaget
Hundrede år efter denne debat arbejder den moderne medicin stadig ud fra Pasteurs statiske syn på vor kemiske mikroverden. Når kroppen er ude af balance, forsøger vi at slå ondet hjel med piller, antibiotika, kemoterapi, strålebehandling eller kirurgi.

Vi fjerner symptomerne frem for at beskæftige os med årsagen – ondets rod. Men selv om vi har udviklet nye lægemidler og nye generationer af antibiotika, er et tiltagende antal bakterier og virus svære at behandle. Flere og flere immunsygdomme, cancer og allergier kommer til.

Tager vi en pille for hovedpine, og derefter en pille for at beskytte maven mod den første pilles bivirkninger, og måske en tredje pille for mavesmerter – så er det symptombehandling.
Men vi kunne også have forsøgt at finde ind bag om symptomet, og finde ud af, hvad der forårsagede hovedpinen. Det kunne være for lidt væske, træthed, muskelspændinger, forhøjet blodtryk, øjenproblemer eller noget helt andet.

Det er at anskue tilstanden ud fra Bechamps dynamiske og foranderlige ideer. Det giver et andet perspektiv og en helhedsorienteret vinkel at kigge på den ernæringsmæssige, kemiske, elektriske, toksikologiske og følelsesmæssige balance.
For at få det bedre, er det nødvendigt at genoprette balancen ved at arbejde med kroppen og ikke imod den. Mange pionerer har siden Bechamp genoptaget forskningen ud fra denne grundlæggende ide. Dr. Warburg vandt i 1930 Nobelprisen ved at vise at cancer trives i et iltfattigt miljø. Når vævet bliver surt, vokser canceren. Den tyske zoolog Enderlein brugte mørkefeltsmikroskopet til at visualisere sin hypotese om, hvordan ændringer i bio-miljøet og pH-værdien gav grobund for sygdom. Nogle af nutidens pionerer er dr. Gabriel Couscens, der arbejder med ernæring, faste, udrensning, sundheds-uddannelse og spiritualitet, samt dr. Robert O. Young, som underviser i “Den nye Biologi”, som omhandler forebyggelse og behandling af sygelige tilstande ved hjælp af alkalisk kost og en fysisk aktiv lav-stress livsførelse.

Blodets eksempel
Blod er f.eks. hverken sterilt eller statisk. Når miljøet ændrer sig pga. kostvaner og stress, ændrer mikrofloraen i blodet sig, ligesom vi ser det i naturen. Hvis vi lader en kop mælk stå på køkkenbordet i et par dage, bliver den hurtigt sur. Mon dette sker pga. invaderende mikroorganismer, der kommer ned i mælken udefra? Næppe. Den bliver sur, fordi mikroorganismerne i mælken ændrer sig for at tilpasse sig ændringerne i miljøet.
Det samme sker i vort blod. Det er den flod, der bringer nærings-stoffer til cellerne og fjerner affaldet. Livet i blodet - og det liv blodet bringer til alle vore celler - er afhængigt af en fin balance af bevægelse, iltning og syre-base. Forskubbes balancen, bliver vi syge.

Vi lever i en verden med tiltagende mængder affalds- og tilsætningsstoffer, som ikke blot påvirker vort immunsystem, men også hormoner, nerver og fordøjelsessystem. Måske det er på tide at anskue sundhed og sygdom ud fra en anden vinkel - ikke blot nøjes med at “skyde” på mikroberne, men også interessere sig for opbygningen og vedligeholdelsen af kroppens funktioner. Måske burde fremtidens medicin følge den gamle græker Hippokrates’ ord: Lad din mad være din medicin, og din medicin være din mad.

Artiklen er inspireret af Inger Marie Haut og hendes mangfoldige erfaringer og virke inden for sundhed og livskvalitet.
Navarrete

Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal