Solkysten
AAEstates
BoConcept Mijas
Læs Solkysten
Bolig-udland
SOLKYSTEN - November 2010
Harmløs doping med bagepulver
Elitesportsfolk er begyndt at forbedre deres ydeevne og optimere deres resultater med bagepulver.
Det aktive stof i bagepulver er natron, også kaldet bikarbonat, og det er effektivt til at bekæmpe syre i benene, så sportsudøverne kan spurte længere, inden de ”syrer til”.

”Vi bruger bikarbonat, men kun når alle andre parametre hos elitesportsudøveren er optimeret, og der træningsmæssigt ikke er mere at hente,” fortæller Lone Hansen fra Team Danmark.
Bikarbonat har ikke en generelt præstationsøgende effekt som andre stimulerende kosttilskud. Det er et harmløst stof, selv om det ved overdosering kan give diarré og opkast.

Dets betydning er, at når to idrætsudøvere i øvrigt står lige, så er vinderen ham med den højeste syretolerance. Således kan det blive afgørende i idrætsgrene som atletik, cykling, løb og roning, hvor der skal spurtes.
Det er næppe forkert at gætte på, der var bikarbonat i drikkedunkene hos mange cykelryttere i dette års Tour de France.

Kroppens buffersystemer
Bikarbonat er et af de vigtigste stoffer til at regulere kroppens syre-base balance.
Vor krop fungerer bedst i et svagt basisk miljø, og når vi bruger kroppen, dannes forsurende affaldsprodukter. Disse må skaffes af vejen for at kroppen fungerer optimalt. Ved eliteidræt presses kroppen til det yderste, og der trækkes på alle tilgængelige reserver, herunder også syre-basereserverne.

For at forstå, hvorfor bikarbonat kan hjælpe i sportens verden, dykker vi ned i syre-base balancens biokemi.
Det er vigtigt at vide, at blodets syre-base balance skal være svagt basisk (pH 7,35 -7,45). Større udsving er akut livstruende. PH-værdien i bindevævet og væsken mellem cellernes kan derimod tåle langt større udsving.
Kroppen gør, hvad den kan, for at opretholde ligevægten. Stoffer, der optager den overskydende syre, kaldes buffere. De sørger primært for, at ændringer i blodets følsomme pH-værdi øjeblikkeligt bliver udlignet, og den vigtigste buffer er netop bikarbonat - en base, der kan binde overskydende syre.

Bagefter renses syreoverskuddet ud i lungerne som kuldioxid, det svedes ud gennem huden og det renses ud gennem nyrerne. Der skal også vand til denne vigtige opgave.  Uden vand – ingen udskillelse af syreoverskuddet, der i stedet hobes op i bindevæv, led og muskler.

Når du rammer muren
I sportens verden tales om “gode ben”, og alle marathonløbere kender begrebet at “ramme muren”. Opretholdes syre-base balancen, kan det vare lidt længere inden muren eventuelt rammes.
Hastigheden af vore biokemiske processer styres af enzymaktivitet og de elektriske impulser i kroppen, der igen styres af syre-base balancen.

Skubbes balancen i basisk retning, er den elektriske modstand større. Impulserne bevæger sig langsommere, processerne går ikke så hurtigt – de er ”koldere”.
Jo mere surt, jo mere fart er der på impulserne og enzymsystemerne, og der udvikles varme.
Det kan sammenlignes med et normalt bilbatteri, som er ”surt”. På de kolde vinterdage er det rart, fordi batteriet starter bilen med det samme. Et basisk, alkalisk batteri er mere langsomt, men til gengæld brænder det kun langsomt ud, sådan som vi har brug for det i lommelygter ol.

Af samme grund er et surt batteri godt til kickstart, mens et alkalisk batteri er godt til det lange seje træk. Sådan er det også i sportens verden. Det er udholdenheden –at kunne præstere på et højt niveau i lang tid – der er afgørende.
Derfor nytter det at tilføje et bagepulver.

Artiklen er inspireret af Inger Marie Haut og hendes mangfoldige erfaringer og virke inden for sundhed og livskvalitet. 
PH-værdi

Syre og baser bliver målt på en såkaldt pH-skala - en forkortelse af det latinske potentia Hydrogenii, der betyder brints virkning. PH-værdien måler koncentrationen af brint–ioner (H+). En syre kan afgive en brint-ion, og en base kan modtage en brint-ion. En pH værdi på 7 er neutral., under 7 er den sur, og over 7 er den basisk.
Navarrete
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal