Det er efterhånden en jungle af regler, der afgør, om man har opgivet sin bopæl ved at flytte til et andet land, mens man beholder sit sommerhus i Danmark. Er man pensionist, og har man ejet sommerhuset i mindst otte år, så har man fortsat bopæl i Danmark, fordi planloven automatisk giver ret til at bruge sommerhuset som helårsbolig. Man kan altså ikke opgive sin fulde skattepligt til Danmark.

Reglen blev første gang praktiseret af Landsskatteretten i en afgørelse fra 2005 og er efterfølgende blevet kritiseret af flere skatteeksperter. Den er dog aldrig været prøvet ved domstolene, fordi man i de fleste tilfælde kan slippe ud af fælden ved at sælge til en nær slægtning eller en ægtefælle, der ikke er pensionist.

Dette blev allerede slået fast i 2006 i et bindende svar fra Skatterådet. Sagen drejede sig om en efterlønsmodtager, der ejede en fritidsbolig i sameje med sin ægtefælle. Skatterådet bekræftede, at hvis efterlønsmodtageren overdrog sin andel af sommerhuset til ægtefællen, ville han ikke længere have en helårsbolig til rådighed. Heller ikke ægtefællen ville have en helårsbolig til rådighed, da hun ikke var pensionist, og dermed ikke opfyldte ”alderskriterierne” i planloven for at kunne anvende fritidsboligen som helårsbolig. Ægtefællernes fulde skattepligt til Danmark ville derfor ophøre ved fraflytning til Spanien.

Tvivlsomt alderskriterium
Men der er mange situationer, hvor man kommer i tvivl. Som bekendt kan man søge om efterløn, når man er fyldt 60, og man opnår ret til folkepension, når man er 65. Men hvad sker der, hvis man undlader at søge om efterløn eller om folkepension, når man når alderen for det ene eller det andet?

Skatterådet har i år givet et nyt bindende svar, som er i overensstemmelse med principperne i det foranstående. En skatteyder forespurgte, om hans fulde skattepligt til Danmark ville ophøre ved fraflytning, når han siden 2002 havde ejet et sommerhus på 281 kvm. Sommerhuset påtænktes anvendt til ferieophold i perioden frem til et påtænkt salg. Efter Skatterådets opfattelse ville spørgeren bevare bopæl og fuld skattepligt til Danmark, idet han havde ejet sommerhuset i over otte år, samtidig med at han havde opnået ret til folkepension.

Det er ordene ”ret til folkepension”, som man skal hæfte sig ved. Så vidt jeg ved, skal man søge om folkepension, og der har da også været regler om, at hvis man udskyder starten på folkepension, opnår man en skattefri præmie. Hvordan hænger det sammen med skattevæsenets opfattelse af planloven?

Planlovens formulering
I en rådgivningssag for nylig opstod spørgsmålet, om salg af sommerhus til hustruen ville være tilstrækkeligt til, at ægtemanden på 70 ikke længere havde bopælsmulighed i sommerhuset. Hustruen var fyldt 60 og havde dermed opnået ret til at søge om efterløn. Efter at have undersøgt planloven lidt grundigere fandt vi ud af, at en pensionist ifølge planlovens § 41 er ”en person på 60 år og derover, der oppebærer pension”. I denne sag var hustruen erhvervsaktiv og oppebar ikke efterløn, så problemet burde være løst med et salg fra manden til hustruen.

Gælder det samme ikke for den 65-årige, som ikke har søgt om folkepension?

Pas på fælderne
Emigration forud for otte-års periodens indtræden rejser et andet spørgsmål. Afbrydes denne otte-års periode ved emigration, eller indtræder retten til helårsbeboelse på ordinær vis efter otte års ejertid, selv om fraflytning er sket? Som planloven er formuleret, tyder meget på, at retten til helårsbeboelse vil indtræde på ordinær vis, dvs. pr. automatik.

Dermed melder det næste spørgsmål sig. Når skatteyderen efter en periode i udlandet får rådighed over en helårsbolig i Danmark, betyder det så at skattepligten til Danmark genindtræder, eller sker det kun hvis man flytter tilbage til Danmark?
Jeg hælder mest til den sidste mulighed, men det forudsætter naturligvis, at man har sørget for at cementere sit tilhørsforhold til Spanien – eller til et andet tilflytterland – så man er kommet ”rigtigt” ud af Danmark.

I sådanne tvivlstilfælde ville jeg dog altid råde en klient til at søge om et bindende svar, for det er en værre hvepserede, man kan ende i. Man bør også søge om et bindende svar i situationen, hvor man når  folkepensionsalderen, men undlader at søge om pensionen.