Vælgerne straffede atter socialisterne, men ved denne lejlighed forsvandt stemmerne ikke til højre, men til venstre - til venstrefløjskoalitionen Izquierda Unida, som har nøglerne til den nye autonomregering i Sevilla.

PSOE’s fungerende autonompræsident José Antonio Griñan havde succes med beslutningen om at udskyde valget til sidste øjeblik. De politiske omkostninger ved den økonomiske genopretning har været enorme for Partido Popular, og den andalusiske spidskandidat Javier Arenas betalte prisen. For første gang i historien fik de konservative flere stemmer end socialisterne ved et autonomvalg, men Arenas var fem mandater fra det absolutte flertal, som han behøvede, og som mange meningsmålinger havde stillet i udsigt efter de glimrende resultater ved byrådsvalget og parlamentsvalget i fjor. Formodentlig kan José Antonio Griñan atter danne regering med IU’s støtte.

Det var svært for vælgerne at tro på Javier Arenas’ valgløfter, efter at de havde oplevet statsminister Mariano Rajoy bryde flere af sine, bl.a. om at skattestigninger ikke var nødvendige. Socialisternes troværdighed var ganske vist også i jordhøjde som følge af den enorme korruptionsskandale med autonomregeringens midler til arbejdsløshedsbekæmpelse, 647 millioner euro over de sidste ti år, hvoraf en god del ser ud til at være forsvundet ned i lommen på generaldirektøren Javier Guerreros venner. Generaldirektøren og hans chauffør finansierede tilsyneladende også deres kokainforbrug (25.000 euro om måneden) på bekostning af de arbejdsløse i et samfund med 31 pct. arbejdsløshed.

Væmmelsen og apatien kan måske forklare, at valgdeltagelsen ved Andalusiens autonomvalg brat faldt fra 73 procent i 2008 til 62 procent i år.