Vi, der bor fast hernede, vænner os gradvis til varmen og solen, men kommer man direkte fra nordlige breddegrader, kan det være en kraftig overgang. Solens stråler kan lynhurtigt forvandle en hvid vinterhud til en farve, der får nykogte krebs til at blegne. Efter bare en halv til en hel time i solen må resten af ugen henslæbes i skyggen, og nætterne kan være svære pga. den smertende hud.

Er uheldet ude, lindres og heles solskaderne hurtigere med aleo vera gel. Det er dog bedre at forebygge. Gør som spanierne har gjort i århundreder: hold siesta. Allerede ved 12–13 tiden bider solen godt om højsommeren, og indtil kl. 16–17 er det ikke anbefalelsesværdigt at være direkte udsat for den. Det vigtigste er, at vi får luft og lys på huden, og det kan vi sagtens få under parasollen.

Det kan anbefales at bruge solcreme med faktor 30–50 i ansigt og på skuldre. Hat eller kasket anbefales til alle aldre, og en t-shirt beskytter skuldrene, når vi er på vandretur.

Den velkendte (og bekymrende) stigning i antallet af modermærkehudkræft får på den anden side mange af os til at pakke og smøre sig ind, så solens stråler ikke kan aktivere hudens D-vitamin. Det er herfra, vi skal have størsteparten af dette vigtige vitamin, som beskytter mod sukkersyge, åreforkalkning, kræft, depression, knogleskørhed, og desuden styrker immunforsvaret. Det gælder med andre ord om at finde en balance, og på Costa del Sol skulle 20-30 minutters ubeskyttet solbadning om dagen være tilstrækkeligt til at danne D-vitamin. For en sikkerheds skyld kan niveauet af D-vitamin kontrolleres ved en blodprøve. 

Salt er godt for tørsten
I sommervarmen, når sveden drypper af os, har vi brug for cirka en liter væske pr. 15 kg kropsvægt. Vejer du 75 kg, svarer det til ca. fem liter i døgnet for at holde celler og væv velfungerende. Ved køligere temperaturer kan mindre gøre det. 
Men det er ikke lige meget, hvilken væske, du drikker. Kaffe og sort the er vanddrivende og bidrager ikke positivt til væskebalancen. Slukkes sommertørsten i sodavand, isthe og alkohol, belastes vi af for meget sukker, der virker udvidende og gør os dvaske.

Flere liter rent postevand kan imidlertid også have den modsatte effekt af den ønskede: Det dræner kroppens salte og mineraler, og får kroppen til at dehydrere.

Når skibene passerede ækvator, blev der i gamle dage udleveret salttabletter. Manglen på salte gør os dvaske og omtågede og er sammen med væskemanglen årsag til det ildebefindende, der kan melde sig ved pludselige hedebølger.

Når vi er trætte og trænger til energi, tager de fleste noget sødt. I virkeligheden er det kroppens råb efter salt! Prøv engang at tage en tomat med lidt salt på, og læg mærke til, hvad der sker med energien. Sukkertrangen kan ligefrem forsvinde!
Oliven indeholder foruden salte og mineraler bitterstoffer, der virker sammentrækkende og pepper op i den udvidende varme.
Et gammelt og nyttigt spansk husråd lyder: I en liter vand presses en citron sammen med en tsk salt og en tsk bicarbonat. Sådan – så er både væske-, salt- og syre-basebalancen i orden! Denne drik kan sagtens peppes op med saft fra appelsin, grape eller blendede bær.

Det bedste salt er havsalt, himalya-salt eller andet ”wholesalt”, som har forskellige mineraler i sig, i modsætning til det hvide bordsalt, der er afbleget og tilsat antiklumpningsmiddel. Det består ”kun” af natrium og klorid.

Pas dog lidt på: Vi kan også få for meget salt og dermed binde væsken. Specielt folk med forhøjet blodtryk skal tage sig i agt.
God sommer!