Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Læs Solkysten
Bolig-udland
SOLKYSTEN - September 2012
Flyt til Spanien: Interview med 3 spaniensdanskere
Hvordan oplever danskere Spanien, spanierne og den spanske kultur, når de kommer hertil? Hvilke problemer render de ind i, når de flytter? Solkysten har talt med tre personer, som fortæller om deres positive og mindre positive oplevelser.
Finansmanden: Kent Lee Holmstoel
Ting ta'r tid - men det gør måske intet

I 2002 flyttede Kent til Spanien med sin kone Linette og et par syv-årige tvillinger, Joachim og Nicolai.
”Da vi tog beslutningen, gik det hurtigt, men vi spillede lidt sikkert. Jeg var fortroppen, og de andre kom tre måneder senere,” fortæller den nu 53-årige dansker.
Han havde efter flere års succesrigt arbejde som direktør og bestyrelsesmedlem i forskellige internationale firmaer besluttet sig for en tidlig pensionering, men sådan skulle det ikke gå.
”Min kone sagde, at jeg ikke skulle flytte herned uden at have noget at lave,” smiler han.
Han blev ansat i et investeringsselskab i Estepona, hvor han også fik en bolig stillet til rådighed, men den blev hurtigt skiftet ud med en lejebolig i Mijas kommune.
”Jeg lejede et hus, hvor koncentrationen af danskere var større. Der ville min kone have lettere ved at skabe kontakter,” siger han.
Da resten af familien fulgte efter, mødte de forskellige problemer.
”Den største udfordring var helt klart sproget, men vi måtte bare kaste os ud i det,” siger han.
Han oplevede en del frustrationer med trægheden i den offentlige forvaltning, den dårlige kvalitet af internetforbindelser og den manglende evne til at overholde en aftale.
”Da jeg flyttede hertil foregik det meste manuelt, og det gik langsomt. Det går bedre i dag, men ting tager tid,” siger han.
Skattevæsenet har han kun ros til overs for.

”I Danmark havde jeg altid en stabel ringbind med til revisoren, men hernede kan min spanske revisor nøjes med få dokumenter,” siger han og fortæller, at han endnu ikke har været til torskegilde.
”Tværtimod har jeg oplevet, at skattevæsenet anbefalede mig og min kone at indgive selvangivelse som familie, så jeg kunne få et større fradrag og betale mindre i skat. Det oplever man ikke i Danmark,” lyder det fra finansmanden.
Han er derimod ikke ubetinget tilfreds med forsikringsselskaberne.
”Forsikring er efter min opfattelse en branche, der er udviklingsmæssigt bagud i forhold til Danmark. Der synes at vœre megen diskussion i forbindelse med skader. Stadig i dag leverer mange selskaber deres betingelser på spansk, og det kan betyde, at nye tilflyttere ikke kan være sikre på, at de har fået det produkt, de ønsker.”
I tilfælde af sygdom skal man også have taget visse forbehold.
”Min erfaring er, at ydelserne er ganske udmærket, men vi har af forskellige årsager valgt at have en privatforsikring. Selv om jeg kan tale spansk, vil jeg foretrække et sygehus, der kan tale engelsk, hvis jeg skulle blive meget syg,” siger han.
Han fortæller at vedligeholdelsesgraden på brugte biler ikke er af samme standard, som i Danmark.
”Der er ikke den samme respekt. Der bliver bakket til, og der findes stort set ikke biler i bybilledet, der ikke er behæftet med buler, så hvis man er lidt øm over for bilen, bør man overveje at købe en scooter. Den er væsentlig nemmere at komme rundt med og parkere inde i byen.”
Ifølge Kent bliver de ældre behandlet med en større værdighed både i forhold til familien og samfundet.
”I Danmark har ældre en lavere status, når de ikke længere er erhvervsaktive, men her er der en langt højere respekt,” siger han og påpeger, at der er en stor kulturel forskel.
”I Danmark er det en del af en større planlægning at besøge familien, men hernede sker det meget mere spontant.”
Han mener, at danskerne i Spanien generelt har været gode til at tage den del af den spanske kultur til sig.
”Man ser mange venskaber på tværs af generationsskellene. Det er bestemt ikke noget man dyrker i Danmark.”
I dag sidder familien Holmstoel i deres egen store villa i Mijas. De er blevet godt integrerede i det spanske, og Kent Holmstoel er klar med en konklusion på det spanske eventyr.
”Der har været op- og nedture, og der har været ting, der giver anledning til frustration i det spanske system. Men man skal også se positivt på det og spørge sig selv: Det som vi i det effektive danske mønster betragter som vigtigt - hvor vigtigt er det i virkeligheden?”
Han mener, der har været langt flere positive oplevelser end negative.
”Det har været en ubetinget succes for hele min familie,” siger han.

Førtidspensionisten: Trine Vestergaard
Positiv balance efter det første år

Da Trine Vestergaard blev tilkendt førtidspension i september 2011, overvejede hun at bosætte sig i Spanien. Hun havde stiftet bekendtskab med klimaet på Costa del Sol efter to ophold på genoptræningscentret Montebello i Benalmádena.
”Jeg fandt ud af, hvor meget bedre jeg har det med ryggen her end i Danmark, så jeg måtte simpelthen afprøve at bo hernede,” siger den 32-årige ergoterapeut.
Hun fik hjælp af en ejendomsmægler til at finde en passende lejebolig i Fuengirola.
”De fleste lejligheder er møblerede, men jeg ville have mine egne møbler med. Ejendomsmægleren var sød og brugte megen tid på at vise mig rundt, så jeg kunne finde en umøbleret lejlighed,” siger hun.
Flytningen forløb fint. I opgangen boede der mange skandinaver, som var flinke til at hjælpe Trine med de praktiske ting, og papirarbejdet omkring adresseændring, opholdstilladelse og NIE-nummer (spansk cpr-nummer) fik hun overstået efter et fire timers besøg på politistationen.
Bankkontoen blev etableret med en svensktalende bankrådgiver, og til Trines overraskelse har der ikke været problemer med overførsel af førtidspensionen fra Danmark.
”Jeg tænkte, at pengene kunne være forsinket, når de skulle overføres til en konto i udlandet, men beløbet kommer altid ind et par dage før den første,” siger hun.
Men der er også ting, som irriterer Trine.
”Jeg vil gerne finde et job på nogle få timer om ugen, men reglerne er ikke de samme som i Danmark. Jeg er tilmeldt det spanske sundhedssystem, og får jeg et job, så skal arbejdsgiveren betale min sygesikring. Det kan være en dårlig forretning for dem, når jeg ikke kan arbejde på fuld tid, men jeg håber da, det lykkes at finde et firma, der er interesseret i min arbejdskraft” siger hun.
Når Trine får besøg fra Danmark, advarer hun sine gæster.
”Jeg har hørt mange historier om kriminaliteten hernede. Man skal for eksempel ikke stille tasken ved siden af sig, og man skal i det hele taget passe på sine ting. Når der kommer flere turister, er der også flere med lange fingre,” siger hun.
Trine er alligevel faldet godt til i sit nye hjemland, og hun er begyndt at lære spansk.
”Jeg fandt ud af, at kommunen tilbyder gratis spanskundervisning til tilflyttere,” siger hun.
Hun har et godt samarbejde med sin udlejer, som er hurtig til at tage sig af de problemer, der måtte være med lejligheden, og selv om hun ikke modtager boligsikring, mener hun ikke, at hun er dårligere stillet, end hvis hun var blevet boende i Danmark.
”Jeg har fundet en billig lejlighed, og leveomkostningerne er billigere her. Jeg bliver ikke rig af at være på en førtidspension, men det løber rundt,” siger hun.
Alt i alt er hun mere end tilfreds med at bo på Costa del Sol.
”Jeg kan klart anbefale andre at flytte herned. Klimaet har hjulpet mig meget, og spaniere og andre tilflyttere er meget åbne og hjælpsomme,” siger hun.
Trine havde også gjort sit forarbejde hjemmefra.
”Jeg etablerede et netværk, inden jeg flyttede herned, og det har jeg været meget afhængig af. Jeg skulle have mange ting på plads og også ting, jeg ikke havde tænkt på. Jeg har brugt mine nye venner rigtig meget. Det har taget lang tid, men jeg føler, at nu er jeg ved at være der,” siger hun.

Lønmodtageren: Heidi Harritz
Faldt for Spanien ved et tilfælde

Da Heidi Harritz som 18-årig emigrerede til England, var hun ikke klar over, at hun skulle ende med at foretrække Spanien som sit nye hjemland. Det var egentligt også et tilfælde, at hun flyttede hertil.
”Min veninde skulle på inspektionstur til Spanien for 12 år siden. Det kostede kun 80 pund med mad og det hele, så min mand og jeg tog med for oplevelsens skyld. Vi kunne lide landet med det samme, så det det endte med, at det var os, der købte et hus,” smiler den 55-årige dansker.
Hun fik overtalt veninden til også at købe et hus, og det fik igen ejendomsmægleren til at tilbyde hende et job i sit firma.
Huset skulle først bygges, så Heidi ventede et år med at flytte til Spanien. Da hun ankom med sin familie, var der nogle problemer, som lige måtte løses: Huset var ikke bygget færdigt, og så lå det i skygge, hvilket ikke var aftalt.
”Men ejendomsmægleren var meget flink, og vi fandt en god løsning. Og så havde jeg jo også mulighed for at holde øje med de spanske håndværkere. Det er meget vigtigt,” siger Heidi.
I starten oplevede hun, at det var meget stressende at flytte. Hun havde ingen bil og kunne ikke sproget, og desuden var der meget ekstra papirarbejde, som skulle overstås.
Hendes tre børn startede i en spansk skole, for bedre at kunne lære sproget.
”Der var ti engelske og 800 spanske elever på skolen, så de havde det ikke let. Men de fik lært sproget, fordi de var nødt til det,” siger Heidi, der efter 11 år i Spanien endnu ikke helt mestrer sproget.
”Jeg har altid boet, hvor der er englændere, så jeg har ikke haft brug for at tale spansk,” forklarer hun.
Heidi er trods sprogproblemerne faldt godt til, og i dag er hun meget glad for at bo i Spanien, selv om der har været negative oplevelser.
”Jeg har været udsat for kriminalitet flere gange,” siger hun og nævner blandt andet en stjålen pung og en taske, der blev revet ud af hånden.
”Men forsikringsselskabet dækkede mine tab uden problemer,” siger hun.
For fem år siden var hun dog udsat for en speciel dårlig behandling af et andet forsikringsselskab.
”Jeg var ved at flytte og fik tømt min varevogn for alt mit indbo. Forsikringsselskabet lovede at sende penge men trak sagen i langdrag, og efter to år var sagen blevet forældet. Man skal være på vagt – både over for tyve og forsikringsselskaberne,” siger hun.
Heidi fortæller, at der er mange regler, man skal være bekendt med. Det fandt hun ud af, da hun rejste til Tunesien for at arbejde som ejendomsmægler.
”Efter ni måneder kom finanskrisen, og jeg blev arbejdsløs. Da jeg vendte tilbage til Spanien, kunne jeg ikke få understøttelse,” siger hun og forklarer, at man kun kan få understøttelse hvis man har haft arbejdskontrakt i mindst et år i Spanien.
Hun har også dårlig erfaring med bilsalg.
”Efter jeg havde solgt en varevogn, undrede jeg mig over, at der blev ved med at komme parkeringsbøder og fartbøder. Den nye ejer havde ikke omregistreret bilen, og jeg måtte personligt afmelde den hos politiet. Man skal sikre sig, at papirerne er i orden,” siger hun.
Sygehusvæsenet har overrasket hende positivt.
”Jeg har altid haft privat sygeforsikring, men da jeg en gang fik brug for en lægeerklæring, skulle jeg være registreret hos en offentlig læge. Jeg var overrasket over, hvor gode og hjælpsomme de var. Havde jeg vidst det, havde jeg brugt dem for længe siden,” siger hun.
Heidi har i løbet af de seneste 11 år arbejdet i Spanien, i Gibraltar og i Tunesien, og i dag er hun ansat i et dansk telemarketingfirma, Infonordic, i Torremolinos.
”Jeg har arbejdet for mange forskellige firmaer, men det danske arbejdsklima er langt det bedste. Der er en større frihed og afslappethed. De værdsætter, at du kan tænke selv, og så kan du være kammerat med bossen – det ser man ikke andre steder.”
De seneste fem år er hun flyttet 17 gange, men i dag ved hun, hvor hun helst vil bo.
”Det er Costa del Sol jeg bedst kan lide. Det bliver bedre og bedre, også selv om der lige for tiden er en dårlig økonomi. I dag er jeg single og kunne ikke tænke mig at bo i Danmark eller England. Her kan jeg gå på diskotek som 55-årig uden at blive set skævt til,” smiler Heidi Harritz.
Kurt Rasmussen
Afstemning
****
2 stemmer afgivet
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal