Solkysten
AAEstates
Bolig-udland
BoConcept Mijas
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - September 2012
Fedtforskrækkelsens ofre
En dame i 50’erne klagede over oppustethed, træg fordøjelse, tørre øjne og skede, træthed, smerter i sener, muskler og led.
Siden overgangsalderen var vægten steget fem kg, og de var ikke til at få af igen. Hun følte, at affaldsstofferne hobede sig op i kroppen.

Hun havde virkelig prøvet mange ting med kost og kosttilskud og infrarød sauna til at svede affaldstofferne ud. Køkkenet husede en park af køkkenmaskiner til at lave juice, blende, bage etc., etc. Hun gjorde virkelig en indsats ud over det sædvanlige. Men træt og stresset var hun stadigvæk.
Med disse symptomer tænker du måske, at der er tale om gigt, og henviser hende til en gigtlæge. De tørre øjne sender vi til øjenlægen, maveproblmerne til mave/­tarmlægen, og gynækologen tager sig af de tørre slimhinder i skeden. En tur i fitness centeret må det også blive til.

Eller måske er der en sammenhæng i symptomerne?

Fedtstoffernes opgaver
Da menstruationerne holdt op, og vægten begyndte at stige, skar hun fedtet ud af kosten, simpelthen af skræk for at vokse sig for stor. Så hun sparede også på olierne og tænkte, at det nok også var godt både for vægten og  hjertet at spise fedtfattigt. De gode fedstoffer røg med i købet.

Fedtstofferne har vi brug for i flere sammenhænge. Fedt er dobbelt så energigivende som de to andre hovedenergikilder proteiner og kulhydrater. Sulemad i gamle dage var god vinterkost, der både gav energi og hjalp med at holde varmen. I vore dage har vi ikke på samme måde en dagligdag med hårdt fysisk arbejde, og der er bedre opvarmning. Med andre ord forbrænder vi ikke flæskestegen og de fede oste så let, og det ekstra fedt sætter sig på sidebenene. Men noget fedt har vi brug for - både mættet og umættet. Særlig til opbygning af vore kønshormoner, der dannes af kolesterol, som er et mættet fedstof. Måske kan du forestille dig, hvad der sker, når vi kommer i overgangsalderen: Hormonproduktionen falder, og hele omsætningen af kostelementerne ændrer sig. Faldet af østrogen gør, at slimhinderne tørrer ud og led og sener mangler smørelse. Derfor har slimhinderne og især vort immunforsvar i slimhinderne brug for fedtstoffer. Her er det særligt det fedtopløselige A-vitamin, der spiller en afgørende rolle. Vi må have fedstoffer for at danne D-vitamin, der bl.a. hjælper kalken ind i knoglerne, regulerer cellevækst og immunforsvar, forebygger depressioner, diabetes samt hjerte- og karsygdomme. Alle cellemembraner i kroppen består af fedtsotffer, så at undvære fedt nedsætter de basale cellefunktioner og dermed kroppens daglige funktionsniveau. Led, sener og muskeltilhæftninger har brug for fedt som smøremiddel. Hjernen består af fedtstoffer og de lange nervetårde, der sender og modtager beskeder, er for det meste coatede af et fint beskyttende fedtlag.
Særligt i overgangsalderen er det altså ikke smart at skære ned på de gode olier. Vi har tværtimod brug for ekstra olier. Modsat af hvad de fleste  tror, får tilskud af de rigtige fedtstoffer os til at regulere vægten i overgangsalderen.

Oliekur
Vor klient kom på en oliekur med afpassede doser af fiskeolier, fed fisk dagligt i en periode for at fylde depoterne op. Hun fik hørfrøolie og skiftede mellem sesamolie og blandingsproduktet “Livets olie”.  Olierne kom over salaten, i smoothies og i grøntsagspureer. Det er vigtigt, at de blandes sammen med noget, da indtag af ren olie i større mængder - og her taler vi om et samlet olieindtag på 1–2 dl om dagen – kan give ubehag og løs mave. Olien kan f.eks. tages som et shot bestående af 1 tsk olie og 1 tsk citronsaft, så glider det ned uden problemer.

Hendes tørre krop nærmest sugede olierne til sig, og hun fik hurtigt mere energi. Huden blev blød og mere fast i strukturern. En A-vitamin-kur hjalp de trætte øjne. For at hjælpe optagelsen af fedstofferne fik hun lecithin til at drysse over sin morgenmad. Lecithin er et fedstof, der har en særlig evne til at binde sig til både vand og olie. Derfor bruges det i industrien som emulgator. Hos hende hjalp det med at binde fedstofferne ind de rette steder.

Hun var overrasket over at vægten holdt sig i den første uge, selv om hun fik store mængder olie. Allerede på en uge følte hun at hun fik mere energi og sagde med et glimt i øjet: “Det går som smurt!
Facts om fedt
De mættede fedtstoffer findes i animalske produkter såsom mælk, smør, ost, fløde, fedt i kød og i kokosolie. de umættede fedstoffer findes i fisk og planter. De kan igen inddeles i:
Omega 3 olie fra fisk – her er det de højt umættede fedstyrer fra de fede fisk, der gælder. Vi kan ikke selv lave dem, selv om vi spiser andre olier.
Omega 3 olier fra planter såsom hørfrø, hamp, raps. De er særlig rige på omega 3 og indeholder desuden omega 6.
Omega 6 olier findes stort set i resten af planteolierne, fx kæmpenatskygge, solsikke, mandel, avocado og sesam.
Omega 9 olier fås fortrinsvis fra olivenolie.
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal