Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Læs Solkysten
Bolig-udland
SOLKYSTEN - Juni 2013
Modreformationen truer den fri abort
Den katolske kirke presser på for at genvinde sin indflydelse på samfundet
Hvis nogen troede, Spaniens regering havde for travlt med den økonomiske krise til at tænke på andet, har de planlagte reformer af abortloven og undervisningsloven gjort dem klogere. På begge områder er der lagt op til vigtige ændringer inspireret af den katolske kirkes kritik.

I årene 2004-2011 brugte eller misbrugte den socialistiske regering sit spinkle parlamentariske flertal til at vedtage flere vigtige ideologiske reformer hen over hovedet på oppositionen, og nu hævner de konservative sig ved at skrue tiden tilbage - ikke blot til 2004, men til starten af 1980’erne, hvor det spanske samfund besværligt var ved at kæmpe sig ud af francotidens nationalkatolske skygge. De mellemliggende årtiers pragmatiske løsninger er gået i glemmebogen, og det bedste (eller for mange mest foruroligende) eksempel er justitsminister Alberto Ruiz-Gallardóns planer med den nye abortlov. Hvis justitsministeren får grønt lys af regeringschefen til at gå videre med planerne, vil den spanske abortlovgivning forvandles fra en af Europas mest liberale til en af de mest restriktive.

Kompromisløsning var ikke nok
I 1983 vedtog en socialistisk regering Spaniens første abortlov, der to år senere blev ændret på nogle punkter efter en dom ved Forfatningsdomstolen. Loven fungerede tilfredsstillende indtil 2010. I praksis var der fri abort, selv om svangerskabsafbrydelsen formelt var begrænset til tre tilfælde: voldtægt, risiko for misdannelse af fosteret, og alvorlig fysisk eller psykisk risiko for den gravide. Bestemmelsen om den gravides psykiske risiko var bagdøren som de abortsøgende benyttede efter konsultation hos en samarbejdsvillig læge. Trods sin personlige modstand ønskede den konservative statsminister José María Aznar ikke at pille ved den stiltiende accept af fri abort, da han fik chancen i 1996.

I 2010 besluttede hans socialistiske afløser José Luis Rodríguez Zapatero imidlertid at kompromisløsningen ikke længere var tilstrækkelig. Han indførte officielt fri abort i svangerskabets første 14 uger. Herefter kan der indtil uge 22 aborteres, hvis en læge bestemmer der er risiko for moderen eller fosteret. Efter uge 22 er det kun muligt med henvisning til alvorlige sygdomme eller misdannelser af fosteret.

Dette er gældende lov, som inden regeringsskiftet i de sidste dage af 2011 havde udløst en voldsom konservativ modreaktion, idet Partido Popular gik til Forfatningsdomstolen for at få loven erklæret helt eller delvis ugyldig. Her venter sagen fortsat på en afgørelse, men Alberto Ruiz-Gallardón er ikke indstillet på at vente længere. Han kan heller ikke acceptere en tilbagevenden til den tidligere tilstand, fremgår det af hans kommentarer til 2010-lovens afløser.

Kampen mod det moralske skred
Justitsministeren vil genindføre den gamle lovs bestemmelse om abort i svangerskabets første 12 uger, forudsat der eksisterer alvorlig fysisk eller psykisk risiko for den gravide. ”Men der skal være tale om en reel og veldokumenteret risiko,” tilføjer ministeren, som med andre ord ikke vil genoptage en praksis, hvor den psykiske risiko tages for givet.

Ruiz-Gallardón ønsker ikke at ændre ved retten til abort efter voldtægt, men hans anden store indrømmelse til kirken er at fosterets misdannelser og medfødte sygdomme ikke bør være abortgrundlag undtagen i ekstremt alvorlige tilfælde.
Kirken havde ladet sig dysse i søvn i mange år, men da Zapatero vækkede dragen med abortloven fra 2010, gik den til angreb på hele det ”moralske skred” (biskoppernes udtryk) som havde fundet sted siden 1983.

Kirkegængerne er Partido Populars kernevælgere, og mange konservative ledere har taget kirkens argumenter til sig. Ruiz-Gallar­dón lægger skylden for de 118.000 aborter i fjor over på samfundets ”strukturelle vold mod gravide kvinder, der er bange for at miste arbejdet, og som savner offentlig støtte.” Vicestatsminister Soraya Sáenz de Santamaría har sammenlignet abortloven fra 2010 med nazisternes masseudryddelseslejre. Internt i Partido Popular foregår der imidlertid også en voldsom debat, som kom åbent frem, da Málagas tidligere borgmester Celia Villalobos vredt rejste sig og forlod parlamentssalen under et indlæg af den konservative abort-ordfører.

Justitsministeren er parat til at lægge sit lovforslag officielt frem, men statsminister Mariano Rajoy overvejer om han har råd til at åbne en ny politisk front på dette tidspunkt.

Religionskarakteren skal atter tælle med
I maj fik Rajoy allerede hænderne fulde med undervisningsminister José Ignacio Werts fremlæggelse af sin undervisningsreform. Kirkens indflydelse er også tydelig i Werts lovforslag, idet religionskarakteren genvinder sin gamle betydning. Den skal atter tælle med i eksamensgennemsnittet.

Selv om religionsundervisningen fortsat vil være frivillig, hjælper Wert den på vej ved at indføre, hvad han kalder et seriøst alternativ. I stedet for socialisternes fritime med såkaldt borgeropdragelse kommer der krævende skolefag i kulturelle, sociale og etiske værdier.

Undervisningsloven, som nu er fremlagt til førstebehandling i parlamentet, er også sprængfarlig fordi den lægger op til en ny konfrontation med det nationalistiske Katalonien. Wert vil tvinge den oprørske autonomregion til at følge en domstolskendelse om at børnene skal have frit valg mellem skolegang med spansk eller katalansk som hovedsprog.

Derudover lægger Wert sig ud med socialisterne ved at fremrykke valget mellem erhvervsuddannelserne og de sproglige uddannelser fra 16 års alderen til 14 års alderen. Således håber han at reducere problemet med at hver fjerde elev forlader folkeskolen uden eksamen.

Det er den syvende undervisningsreform i løbet af knap fire årtier, og socialisterne har allerede lovet en ottende reform, når de kommer til magten igen.

Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Skrevet af

Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal