Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Læs Solkysten
Bolig-udland
SOLKYSTEN - Juni 2013
Salvador Dalí.
Salvador Dalí.
Dalís store show kommer til Madrid
Den retrospektive udstilling blev besøgt af 800.000 personer i Paris
I foråret havde Centre Pompidou i Paris 800.000 betalende gæster inden for dørene til en stor Dalí-udstilling, og de begejstrede adjektiver var ved at snuble over hinanden på kultursiderne, men som den afdøde maler sagde ved en lejlighed: ”Bare de snakker om mig, må de for min skyld gerne sige noget pænt.”

Det var den næststørste succes i Centre Pompidous historie. Rekorden fra 1979 tilhører også Dalí, som ankom til ferniseringen i Rolls Royce og steg ud af bilen med en hummer i hånden. Et kvart århundrede efter sin død har den store krukke lige så godt fast i publikum som dengang, for hvis han ikke slog sin egen rekord, var det udelukkende fordi brandvæsenet ikke længere vil lukke lige så mange ind ad gangen.

Efter Paris er udstillingen flyttet til den spanske hovedstad, hvor den lige så sikkert bliver sommerens store tilløbsstykke på Museo Reina Sofía. Med mere end 200 værker er det guf for elskerne af Dalís surrealistiske univers, og et eller andet må det have, siden dets fascination er intakt uden alle kunstnerens kommercielle kneb.

Dalí sagde om sine camenbert-ures bløde og udflydende former, at det eneste vigtige er at de viser den korrekte tid. Det er præcis hvad de gør: Det tyvende århundrede, hvor vi åbnede underbevidstheden for at kaste et blik på dens skræmmende indhold.

En levende feberfantasi
Bag den bizarre showmand var der en seriøst arbejdende kunstner, som var ekspert i Freud og psykiatri. Han studerede al den tilgængelige faglitteratur for at finde ud af, hvordan paranoikerens hjerne fungerer med to billeder, der projekteres oven i hinanden, og således udviklede han sin paranoisk-kritiske metode - en mere aktiv portal til underbevidsthedens symboler end det passive automatsprog, som den første generation af surrealister havde benyttet sig af.

”Jeg er en levende feberfantasi under fuld kontrol,” sagde Dalí, og: ”Den eneste forskel på mig og en gal er at jeg ikke er gal.”
Oprindelsen til camenbert-urene var meget naturligt en ost i dårlig stand, som Dalí kom til at putte i munden. Den kom til at repræsentere opløsningen og fordærvet, som kunstneren fornemmede alle vegne. Af samme grund må mange af Dalís figurer støtte sig til krykker for at holde sig oprejst. 

Seksualiteten er et andet gennemgående tema i Dalís kunst, hvor de nyfigne kan gå på jagt efter alle ødipuskompleksets variationer. Ved hjælp af den paranoisk-kritiske metode fik Dalí sine mareridt ud i nogle deliriske fantasier, hvis endelige fortolkning imidlertid afhænger af publikum - af dig. I Dalís værker er du selv aktiv del af den kunstneriske proces, og derfra stammer fascinationen.

Gala
Det skelsættende år i Dalís liv var 1929, hvor han både stiftede bekendtskab med surrealismen og med Elena Dimitrievna Diakonova, ”Gala”.

”Et kys beseglede min fremtid. Gala forvandledes til saltet i mit liv, templet for min person, mit lys, min dobbeltgænger, mit jeg. Fra dette øjeblik var Dalí og Gala for evigt forenet,” skrev maleren.

Trods sin ekstravagante personlighed var han en meget usikker mand, og ifølge kunsthistorikeren Thierry Dufrêne var Gala den hårde skal, der beskyttede muslingen mod omverdenen. Med hendes hjælp forløstes kunstnerens traumer i billederne, og samtidig tog hun sig af alle de forretningsmæssige aspekter.

Dalí lærte at sælge varen, og det var også nødvendigt, fordi deres livsførelse krævede mange penge.  Da der stadig ikke kom nok ind, satte Dalí uden skygge af dårlig samvittighed sin ægte underskrift på tusinder af falske litografier, som rokkede ved hele kunstmarkedets troværdighed. ”Men de er såmænd så gode, at jeg selv kunne have lavet dem,” sagde han efter at være blevet grebet på fersk gerning.

Det bedste af det bedste
Udstillingen om den geniale, kontroversielle og komplicerede Salvador Dalí fylder 11 sale på Museo Reina Sofía.
Museet har selv en af verdens tre bedste Dalí-samlinger, men frem til den 2. september er den suppleret med det bedste fra de to andre: Fundació Gala-Salvador Dalí i fødebyen Figueres (Katalonien), samt Salvador Dalí Museum i St. Petersburg, Florida.

Dertil kommer flere af de absolutte mesterværker, som er spredt på andre museer, blandt andet ”Vedvarende hukommelse” (Museum of Modern Art, New York), ”Blød konstruktion med kogte bønner - varsel om borgerkrigen” (Philadelphia Museum of Art), ”Narcissos’ metamorfose”  (Tate, London) og ”Sankt Antonios fristelse” (Musées Royaux des Beaux-Arts, Belgien).

Udover malerierne er der eksempler på film- og videokunst, for på det område var Dalí også foregangsmand. I studietiden i Madrid boede han på studenterresidens med to andre unge genier, Federico García Lorca og Luis Buñuel, og sammen med sidstnævnte producerede han siden ”En andalusisk hund”, der rummer et af filmhistoriens mest foruroligende sekvenser - det store øje som skæres over af et barberblad. Det var naturligvis Dalís ide.

Under tiåret i USA flirtede Dalí både med Walt Disney, Harpo Marx og Greta Garbo om forskellige projekter, men desværre kom der ikke noget ud af dem, bortset fra nogle kulisser til Hitchcock-filmen Troldbunden.  Amerikanerne frygtede, at på dette område var Dalí mere avanceret end kommerciel!

Fra 1921 til 1983
Udstillingens vægt ligger på den paranoisk-kritiske periode, men den passerer kronologisk alle etaper i Dalís kunstneriske livværk, fra den 17-åriges ”Selvportræt med rafaelsk hals” i 1921 til den aldrende kunstners sidste værk ”Svalehale og celloer” fra 1983.

På det tidspunkt ebbede hans liv langsomt ud mellem minderne på Galas fantasislot i Púbol. Året forinden var hans muse død, og det følgende år blev Dalí alvorligt forbrændt ved en ulykke på slottet. Maleren nægtede stolt at lade sig køre på sygehus i en vulgær ambulance, og så blev han transporteret i sit dollargrin, en Cadillac.

Han vendte aldrig tilbage til slottet, selv om han levede i fem år endnu. I sit andet hjem Torre Galatea lå den afkræftede Dalí og lyttede til baggrundsmusikken af to tangoer, Noche de Farra og Adiós Muchachos, som mindede ham om ungdomsdagene med Lorca og Buñuel. Ind imellem forlangte han at høre Wagners Tristan og Isolde, som mindede om den mærkelige kærlighedshistorie med Gala.


Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Skrevet af

”Blød konstruktion med kogte bønner - varsel om borgerkrigen.” 1946. 
(Philadelphia Museum of Art.)
”Blød konstruktion med kogte bønner - varsel om borgerkrigen.” 1946. (Philadelphia Museum of Art.)
”Sex-appealens genfærd.” 1934. (Fundació Gala-Salvador Dalí, Figueres.)
”Sex-appealens genfærd.” 1934. (Fundació Gala-Salvador Dalí, Figueres.)
”Portræt af Picasso.” 1947. (Fundació Gala-Salvador Dalí, Figueres.) Dalí havde et kompliceret forhold til det tyvende århundredes anden store spanske maler. Han udtrykte det således: ”Picasso er spanier; det er jeg også. Picasso er et geni; det er jeg også. Picasso er kommunist; det er jeg heller ikke.”
”Portræt af Picasso.” 1947. (Fundació Gala-Salvador Dalí, Figueres.) Dalí havde et kompliceret forhold til det tyvende århundredes anden store spanske maler. Han udtrykte det således: ”Picasso er spanier; det er jeg også. Picasso er et geni; det er jeg også. Picasso er kommunist; det er jeg heller ikke.”
”Sankt Antonios fristelse.” 1946. (Musées Royaux des Beaux-Arts, Belgien).
”Sankt Antonios fristelse.” 1946. (Musées Royaux des Beaux-Arts, Belgien).
”Den store onanist.” 1929. (Museo Reina Sofía, Madrid.)
”Den store onanist.” 1929. (Museo Reina Sofía, Madrid.)
”Forårets første dage.” 1929. (Salvador Dalí Museum, St. Petersburg, Florida.)
”Forårets første dage.” 1929. (Salvador Dalí Museum, St. Petersburg, Florida.)
Dalí
Museo Reina Sofía
Madrid
www.museoreinasofia.es

Udstillingen er åben alle dage undtagen tirsdage frem til den 2. september.

Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal