Solkysten
Bolig-udland
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
SOLKYSTEN - Juni 2013
Kaskelotten stikker halen i vejret, inden den med et  mægtigt sprøjt forsvinder i dybet. ©Bernd Nies
Kaskelotten stikker halen i vejret, inden den med et mægtigt sprøjt forsvinder i dybet. ©Bernd Nies
Mellem hvaler og delfiner ud for Tarifa
Mødet med Gibraltarstrædets fantastiske skabninger blev et vendepunkt i Katharina Heyers liv
For 16 år siden var Katharina Heyer en travl designer af lædervarer med eget firma og klippekort til flyruterne mellem Zürich, Hong Kong og USA. Børnene var voksne og flyttet hjemmefra, men i en alder, hvor de fleste går i gang med at forberede en problemfri førtidspensionering, kastede den schweiziske kvinde sig ud i noget nyt og mindst lige så krævende efter et tilfældigt møde med Gibraltarstrædets delfiner og hvaler. Måske har det holdt hende ung. I næste måned fylder Katharina 71, men hun taler med en ung piges entusiasme om sine venner ude i vandet, som hun dagligt besøger i selskab med turisterne.

”Forleden havde vi en af de store oplevelser. Pludselig var skibet omringet af et halvt hundrede delfiner og en endnu større flok grindehvaler, som deltog i en lystig fest rundt om os. Vi flød stille rundt som festens midtpunkt efter at bådføreren havde stoppet motoren på grund af risikoen for at dyrene skulle komme ind i skruen. For passagererne var det mest imponerende dog tre kaskelotter som gled tæt forbi. Nogle blev vist en smule ængstelige, for en kaskelot er jo større end skibet, men de kunne aldrig finde på at gøre noget,” fortæller Katharina.

Mange selskaber arrangerer lignende ekskursioner, men Katharinas Firmm (Foundation for information and research on marine mammals) skiller sig ud fra de andre ved at være en non-profit organisation, hvis overskud går til en blanding af oplysende og videnskabeligt arbejde. På sidstnævnte område har Firmm et samarbejde med universitetet i Basel.

Behovet for dokumentation
Det var sådan det startede - med behovet for videnskabelig dokumentation, som kunne anvendes i bevaringsdebatten. Da Katharina Heyer vendte hjem til Schweiz efter sit første møde med Gibaltarstrædets vidunderlige havdyr, opdagede hun at der ikke var nogen forskning om deres livsbetingelser, og miljøet var tydeligt nok truet på flere måder - for eksempel af den voksende skibstrafik.

”Gibraltarstrædet er et af verdens mest befærdede farvande. Da jeg sammen med nogle andre stiftede Firmm i 1998, passeredes det dagligt af 200 store skibe i fuld fart. I dag er der allerede 300,” siger Katharina.

Takket være Firmm er der kommet en enorm databank om dyrene, fordi hver eneste turistudflugt også er en videnskabelig ekspedition. Ombord på skibet er der altid en havbiolog som samler oplysninger ind om de fastboende (tre delfinarter samt grindehvalerne) og deres store slægtninge (kaskelotter, finhvaler og spækhuggere), som år efter år vender tilbage på denne årstid. Biologerne genkender dem på rygfinnerne og halefinnerne, der er lige så afslørende som menneskets fingeraftryk.
Således får Firmm’s medarbejdere et personligt forhold til dyrene, og det er gensidigt, forsikrer Katharina: ”Med deres intelligens kan de nemt kende forskel på skibene. For eksempel ser du aldrig delfiner lege i nærheden af en fiskerbåd, fordi de udmærket ved, at det er farligt. Derimod kommer de hen og hilser på os som gamle bekendte.”

Curros ven i nøden
Medarbejderne fortæller blandt andet den både triste og opmuntrende historie om grindehvalen, som de har døbt Curro. Han er nemt genkendelig på et frygteligt ar på ryggen, som uden tvivl skyldes en skibsskrue, for i modsætning til artsfællerne holder han sig altid langt borte fra ethvert skib. Den handicappede Curro var også blevet socialt isoleret i sin gruppe, og i Firmm frygtede man for hans skæbne, da såret atter sprang op den 22. juli for to år siden. Men så skete miraklet. Curro opsøgte Edu, en anden grindehval som havde gjort sig bemærket ved sin omsorg for de andre. Ombord på skibet iagttog man, hvordan Edu gav sig til at banke på Curros sår med sin hale for at rense det og få det til at bløde ud. Efter den dag har Curro været i mærkbar bedring, og de to grindehvaler er blevet uadskillige venner.

Det er ikke blot Edus lægekunst, som gør indtryk, men hans medfølelse - for det er jo det udtryk, man ville anvende, hvis historien havde handlet om mennesker.

Curros skæbne forklarer, hvorfor Firmm’s to skibe ”Spirit” og ”Fly Blue” altid stopper motoren i sikker afstand af de store flokke på havet. Det er et hensyn som de kommercielle konkurrenter ifølge Katharina ikke plejer at tage. Udkigstogterne efter hvaler er vokset til en stor industri, og for passagerne er det spændende at sejle ind i flokkene, specielt hvis udflugtsskibet er af typen med undersøiske vinduer. Folk er ikke bevidst om den risiko det indebærer for dyrenes helbred og trivsel.

Truslen fra mennesket
”Vi mennesker er kun i stand til at elske og beskytte de ting, som vi forstår,” lyder Firmm's motto, og oplysningsarbejdet er organisationens anden vigtige opgave. Inden den to timer lange havudflugt med start fra Tarifa er der et minikursus af tre kvarters varighed, som gives på flere sprog (spansk, engelsk, tysk og fransk) for at være sikker på, at alle deltagerne får fat på budskabet. I årenes løb har mere end 100.000 turister været igennem dette lynkursus i hvalernes vanskelige overlevelsesbetingelser inde i den smalle kanal mellem Middelhavet og Atlanterhavet.

Her har de geologiske forhold skabt et gavmildt spisekammer i hvalernes eget format. På grund af fordampning ville vandstanden hvert år falde næsten halvanden meter i Middelhavet, hvis det ikke blev fyldt op af Atlanterhavet. Denne proces skaber en stærk strøm i Gibraltarstrædet, eller rettere sagt to strømme, for mens Atlanterhavets vand skyller ind for oven, er der en modstrøm af det saltholdige og tunge middelhavsvand for neden. Modstrømmen er fuld af rige næringsstoffer, der umiddelbart inden mødet med Atlanterhavet presses op over en høj undersøisk bjergkæde. Således startes plankton-dannelsen og en fødekæde, der kulminerer med verdens næststørste dyr finhvalen, der kan blive op til 25 meter lang og veje mere end 80 tons. Kaskelotten, den største af tandhvalerne, bliver ”kun” 20 meter lang og vejer op til 50 tons.
Slangen i dette hvalparadis har altid været mennesket. I 1920 grundlagde nordmændene en hvalstation i Ensenada de Getares nær ved Algeciras. Hvalfangerne slap man af med i 1963, men til gengæld er der dukket nye trusler op som den hastigt voksende skibstrafik og forureningen fra Gibraltars olieterminal, Algeciras’ raffinaderi og senest Marokkos nye containerhavn Tanger Med.

Derfor er det så vigtigt for Katharina Heyer at vise hvalerne i deres naturlige habitat sammen med de nødvendige forklaringer, som kan forebygge flere katastrofer. Firmm advarer for eksempel kraftigt mod den storhavn, som stærke politiske kræfter arbejder på at etablere i Tarifa, fordi de planlagte færgeruter til Marokko vil krydse nogle af hvalernes vigtigste fødezoner.

Kamp mod delfinarier
Tusinder af sydspanske skolelever har også haft besøg af organisationens medarbejdere i forbindelse med den oplysende virksomhed. Måske får de engang imellem nogle oplysninger, som gør dem kede af det, for en af Firmm’s mærkesager er et forbud mod de populære delfinarier.

”Delfinerne ser ud til at more sig i delfinariet, men en delfin ser altid ud til at more sig. Det som vi forveksler med et smil er simpelthen et fast ansigtsudtryk, som den ikke kan forandre. I frihed svømmer en fire meter lang delfin 200 km om dagen, så den har slet ikke noget at le af, når man spærrer den inde i et lille bassin. Folk bør også vide, at for at dressere fem delfiner til et show bruger man hundrede dyr, fordi de fleste dør i løbet af processen. For eksempel er delfinariets klorvand årsag til en infektion i åndehullet. Man bekæmper den med antibiotikum i føden, og så dør delfinen måske af medicinen i stedet for infektionen. Det er et meget trist liv,” forsikrer Katharina.

I adskillige år har hun kæmpet for at rejse kapital til Firmm’s nye projekt i Marokko. Det går ud på at leje en bugt, hvor delfinerne efter et liv i fangenskab får chancen for at vænne sig til havet igen.

Sæsonen for havudflugter
Firmm’s eneste indtægter kommer fra turismen samt frivillige bidrag. Vinterhalvåret går med at analysere de indsamlede data på fondens hovedkontor i Schweiz, men april til oktober mødes medarbejderne og de frivillige på kontoret i Tarifa, for det er sæsonen for havudflugter.

April til juli er der mulighed for at møde kaskelotter, som på deres årlige rundrejse altid tilbringer nogle dage i strædets dybe vand. I fjor kunne passagererne iagttage dem på 130 udflugter, så det er en forholdsvis almindelig oplevelse.
Finhvalen er mere sjælden. Den er på gennemrejse og har travlt, så den viste sig kun ved 34 lejligheder.

Juli til september ligger spækhuggerne på lur, når tunfisken vender tilbage til Atlanterhavet efter at have gydt sine æg i Middelhavet. I fjor mødte man spækhuggere ved 59 lejligheder. En af gangene var det en imponerende flok af 23 eksemplarer, fremgår det af Firmm's rapport for 2012.

Det er altid et lotteri, om man kommer hjem med synet af de store hvaler på nethinden, men det er yderst sjældent at folk går glip af mødet med de fastboende - de legesyge delfiner eller den ganske imponerende grindehval på op til seks meters længde. De er heldigvis heller ikke kedelige.
Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Skrevet af

Katharina Heyer kombinerer turistudflugterne med forskning og oplysende arbejde. ”Vi mennesker er kun i stand til at elske og beskytte de ting, som vi forstår,” lyder hendes og Firmm's motto. ©firmm
Katharina Heyer kombinerer turistudflugterne med forskning og oplysende arbejde. ”Vi mennesker er kun i stand til at elske og beskytte de ting, som vi forstår,” lyder hendes og Firmm's motto. ©firmm
Grindehvalen Curro har et frygteligt sår, men det er i bedring efter at han har fundet en ven i Edu. ©firmm
Grindehvalen Curro har et frygteligt sår, men det er i bedring efter at han har fundet en ven i Edu. ©firmm
Mødet med de store flokke ude på havet er en oplevelse man ikke glemmer med det samme. ©firmm
Mødet med de store flokke ude på havet er en oplevelse man ikke glemmer med det samme. ©firmm
Kaskelotterne er som isbjergene: Størsteparten skjuler sig under vandet. Men de gør indtryk når de glider forbi. ©firmm
Kaskelotterne er som isbjergene: Størsteparten skjuler sig under vandet. Men de gør indtryk når de glider forbi. ©firmm
Kontoret i Tarifa.
Kontoret i Tarifa.
”Spirit” er et af Firmm’s to skibe. 
Begge har plads til godt 60 passagerer, og den relativt lille størrelse gør mødet med delfiner og hvaler til en meget mere personlig oplevelse.
”Spirit” er et af Firmm’s to skibe. Begge har plads til godt 60 passagerer, og den relativt lille størrelse gør mødet med delfiner og hvaler til en meget mere personlig oplevelse.
Udflugter
Vil du med på en af Firmm’s havudflugter, bør du melde dig til nogle dage i forvejen for at være sikker på at få plads. Kommer du langvejs fra, så følg med i vejrudsigten, for det sker at en udflugt må aflyses på grund af dårligt vejr.

Firmm
c/ Pedro Cortés, 4
Tarifa
Tlf. 956 62 70 08
www.firmm.org



Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal