Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Bolig-udland
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - Juni 2013
Tips og fakta om alt
Vidste du...
... at Danskerne har
et højt alkoholforbrug

Alkoholforbrug er relateret til 60 forskellige sygdomme. De seneste tal viser at:
• Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,1 liter 100% ren alkohol om året
• 24,3% danskere over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse
(7/14 genstande ugentligt for henholdsvis kvinder og mænd)
• 10,6% danskere over 15 år drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse
(14/21 genstande ugentligt for henholdesvis kvinder og mænd)
• 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Skønne nye kartofler
Kartofler har længe haft et dårligt ry, men er du klar over at kartofler faktisk er ganske sunde? De indeholder næsten alle vitaminer, en del mineraler og er især rige på C-vitamin, som er en kraftig antioxidant, der beskytter mod oxidativt stress. Det er dokumenteret at de er den fødevare, der mætter mest, og dermed er de med til at skubbe kaloriebalancen i den
rigtige retning.

Sundhedstip
Der er 200 kcal i en standard cafe latte uden sukker! Pas på med de flydende kalorier, hvis du vil ned i vægt, og sluk tørsten i vand. Du bør drikke minimum 2 liter væske pr dag.

HJÆLP JEG ER FOR TYND
Vi hører ikke om dem så tit, men mange mennesker lider under at være for tynde. Det er ikke sjovt at være for tynd og ikke kunne tage på. For dem gælder det om at indtage mange kalorier, men de skal også være sunde.
Her er nogle forslag:
- Alle slags nødder(valnødder, hasselnødder, mandler, pinjekerner osv.). De er rige på de sunde fedtstoffer og dermed meget kalorietætte.
- Fede fisk som sild, laks, makrel, ørred, ål m.m. Gavnlige for dit hjerte-kar-system. Begræns dig endelig ikke.
- Planteolier. Brug gerne for-skellige planteolier i din madlavning og f.eks. i din dressing til salater, de ovnbagte grøntsager o.s.v.
Frugt - gerne som presset saft. Drikkevarer mætter ikke særlig godt, så du kan med fordel presse en masse frugt og drikke det i løbet af dagen.
- Milkshakes med yoghurt og forskellige bær og frugter.
- Tørret frugt (rosiner, abrikoser, dadler, figner, tranebær, svesker osv. er eksempler på sundt "slik". )

Tre om dagen
Man kan opfylde kroppens calcium behov ved at indtage tre portioner mejeriprodukter dagligt. Prøv at vælge versioner med lavt eller reduceret fedtindhold for at undgå for meget usundt mættet fedt.
Eksempler på individuelle portioner:
• 200 ml mælk (enten sødmælk, letmælk eller skummetmælk)
• 250 ml calcium-beriget sojamælk
30 g hård ost (et stykke på størrelse med en lille tændstikæske, såsom cheddar, feta, mozzarella og Stilton)
1 lille portion fedtfattig hvid- eller frugtyoghurt (150 g)
• Frugt smoothie lavet med 200 ml mælk eller 150 g yoghurt

5 tegn på stress
1. spiser du for meget for at dulme din uro?
2. tager du gerne et glas vin for at “falde ned”?
3. ser du mere tv end du plejer (og måske falder du også i søvn foran det?)
4. føler du dig forvirret og glemsom (skal tilbage og rette fejl og tjekke, om du nu fik låst døren)?
5. ryger du (mere end du plejer)?

Kilde: Stressfri på tolv uger eller mer’ (Peoples Press)

TIPS TIL GRØN FROKOST
• Rugbrød med fx kartoffel og purløg, æg og tomat.
• Pitabrød, sandwich eller wrap med fyld af grønsager.
• Grønne rester fra aftensmaden som pålæg eller salat.
• Råkostsalat eller kolde kogte/bagte grønsager.
Færdig-mix-salater eller snack-gulerødder i poser.

Kilde: AltomKost.dk



Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal