Solkysten
BoConcept Mijas
Bolig-udland
AAEstates
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - Juni 2013
Marta Domínguez - konservativt medlem af Senatet - var måske en af dem som blev reddet på målstregen af dommen i ”Operacíon Puerto”. Det internationale idrætsforbund arbejder imidlertid videre med en anden sag.
Marta Domínguez - konservativt medlem af Senatet - var måske en af dem som blev reddet på målstregen af dommen i ”Operacíon Puerto”. Det internationale idrætsforbund arbejder imidlertid videre med en anden sag.
Skandaledom i skandalesag kan koste Madrid OL
”Det her kan komme til at koste os dyrt,” erkendte en leder i spansk sport efter dommen i Spaniens mest kendte dopingskandale, den såkaldte Operacíon Puerto.
Efter at retsvæsenet havde smølet med sagen i syv år, blev hovedmanden Eufemiano Puerto idømt en straf på et års fængsel, men den er rent symbolsk, fordi den ikke skal afsones. Byretsdommer Julia Patricia Santamaría valgte den lavest mulige straf til den omstridte idrætslæge, og desuden beordrede hun politiet til at destruere bevismaterialet, som kan implicere Eufemiano Puertos klienter - et hundredetal af Spaniens bedste sportsudøvere. Dommeren begrunder sin afgørelse med, at i 2006 havde doping stadig ikke sin egen paragraf i straffeloven. Eufemiano Puerto kan derfor ”kun” dømmes for en forbrydelse mod folkesundheden, og hans klienter har slet ikke gjort sig skyldig i noget forkert, så de har krav på beskyttelse. Uden bevismaterialet (blodprøver) kan de ikke engang idømmes en sportslig sanktion, fordi det er umuligt at identificere dem.
”Vi er slet ikke enige, og dommen vil blive anket til en højere instans,” forsikrede Miguel Cardenal, som er formand for Consejo Superior de Deportes (statens øverste tilsyn med sportslige aktiviteter). Cardenal frygter imidlertid at der allerede er sket en uoprettelig skade på Madrids chance for at arrangere OL i 2020. Til september mødes Den Internationale Olympiske Komité i Buenos Aires for at vælge værtsbyen, og medlemmerne vil have ”Operacíon Puerto” dommen i frisk erindring.
De internationale reaktioner på dommen lod ikke vente på sig. I The New York Times rettede den tidligere chef for World Anti-Doping Agency  et generelt angreb på Spanien: ”Sagen er typisk. I årevis har vi bedt om beviser, men domstolene afviser blankt ethvert samarbejde,” sagde Dick Pound. Det franske Le Monde mindede om at en af Eufemiano Puertos klienter formodentlig var verdensmesteren i 3000 meter forhindringsløb, Marta Domínguez. I dag er den 37-årige Domínguez medlem af parlamentets overhus, hvor hun er regeringspartiets ordfører i udvalget som forbereder en ny dopinglov.
Tilliden til de spanske politikere og domstole var i forvejen tyndslidt i udlandet. Her husker man, hvordan statsministeren, oppositionslederen og højesterets præsident for få år siden stod frem med én røst for at forsvare Tour de France vinderen Alberto Contador mod hans dopinganklage. Contador blev senere frikendt af de sportslige instanser i sit eget land, og kun dømt fordi det internationale cyklistforbund appelerede til den internationale sportsdomstol. Måske står Marta Domínguez over for den samme skæbne. Hun er også blevet frifundet i en hjemlig dopingsag (Operación Galgo), men det internationale atletikforbund arbejder videre med en sag om uregelmæssigheder i hendes biologiske pas.

Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Eufemiano Puerto.
Eufemiano Puerto.
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal