Solkysten
AAEstates
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
Bolig-udland
SOLKYSTEN - Juni 2013
Referat fra matchen på Guadalmina South Course fredag den 17. maj 2013
Årets femte og sidste match inden sommerferien blev spillet på Guadalmina South Course fredag den 17. maj med gun start kl. 9.30. 48 spillere havde tilmeldt sig matchen, og Else og Jens Rasmussen var dagens matchledere.
Vi har indgået ny sponsoraftale med DANELCA BOX TV, som også havde tilmeldt fire spillere til matchen.
Da kanonen lød kl. 9.30, hang der mange sorte truende skyer over det meste af området, og blæsten var igen i spil på banen. Det lykkedes heldigvis at få afviklet matchen uden regn. Banen viste sig fra sin allerbedste side, fantastiske fairways og super hurtige greens. Det var virkelig en fornøjelse at slutte foråret af på denne bane.
Der blev lavet rigtig pæne scores, og da der var lagt en meget flot ekstra præmie ind fra DANELCA, nemlig 1 års TV-abonnemt incl. Viasat Golf, blev der kæmpet godt på banens fire par-3 huller. Vinderen skulle nemlig findes ud fra den bedste samlede score på disse huller. 
Formanden bød velkommen og præsenterede NICOLAI fra DANELCA, som inviterede alle til præsentation af deres BOX TV program efter middagen i restauranten på første sal. Else og Jens havde fået sammensat en rigtig dejlig menu, som blev indtaget i klubbens nye pavillon. Efter middagen og præmieoverrækkelsen takkede formanden Else og Jens for deres arbejde med at få denne match til at køre og ønskede alle en god tur hjem samt en god sommer. Mange gik derefter med op til præsentationen af BOX TV programmet, og jeg tror, at DANELCA fik mange nye emner med hjem fra denne dejlige golfdag.
Når vi mødes igen efter sommerferien, bliver det på Torrequebrada Golf lørdag den 21.september.
Bestyrelsen ønsker alle en god sommer!

Resultat årets golfer 2013 efter 5 match
Club de Golf Dinamarca


Damer
1. Lotte Müller - 115 point
2. Sigrid Kristiansen - 114 point
3. Else Rasmussen - 107 point
4. Tove Pedersen - 102 point
5. Inge Steen - 102 point
6. Lillian Seligmann - 101 point
7. Kirsten Ernst - 99 point
8. Edna Mandrella - 87 point
9. Ana Garcia - 84 point
10. Susanne Cetti - 81 point

Herrer

1. Jens Rasmussen - 126 point
2. enny Thomhav - 108 point
3. John Jensen - 104 point
4. Bjarne Lundsgaard - 101 point
5. Jens Schrøder - 101 point
6. Flemming Ernst - 100 point
7. Ruben Mandrella - 99 point
8. Ebbe Seligmann - 98 point
9. René Cetti - 98 point
10. Kim Müller - 97 point

Sponsor for årets golfer: Handelsbanken
Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal