Solkysten
AAEstates
BoConcept Mijas
Bolig-udland
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - November 2010
Utrolige dyr
Jeg har altid beundret dyr og deres måde at tackle livet på, men det er først som dyrlæge at jeg rigtig har fået øjnene op for deres utrolige evne til at komme sig over alvorlige ulykker og sygdomme.
Deres smertetærskel er så meget højere end vores, at man synes man selv er pivet, når man beklager sig over en banal hovedpine eller kradsemærker fra den sidste patient!

Det betyder selvfølgelig ikke at man skal lade dem passe sig selv, hvis de er syge, eller at de ikke skal have smertebehandling. Men det er godt at vide, når dyrlægens diagnose lyder ildevarslende. Måske ser det skidt ud, men dyret kan stadig komme ud af det med skindet i behold.

 

Et af de bedste eksempler, jeg har været ude for, var pointeren Bobby som blev bragt til os af sin spanske ejer i foråret. Bobby var blevet angrebet af naboens tre bull-terriere. De havde gennemtygget hans bagben, og anklen var ude af led, men ejeren ville ikke operere på ham. Så vi gjorde vores bedste - syede ham sammen, som vi kunne, og gav ham bandage på for at stabilisere benet lidt.

 

Hver dag kom han for at få skiftet bandagen, men derhjemme ville ejeren  ikke have ham inde i huset, da han jo var en jagthund. Med al regnen og mudderet var det umuligt at holde sårene rene.

Der gik et par dage, hvor vi ikke så Bobby, indtil han kom en fredag aften. Den var helt galt med benet nu. Der var gået koldbrand i det, og Bobby havde høj feber og så elendig ud. Han havde hverken spist eller drukket i flere dage, og ejeren var indstillet på aflivning. Vi havde nu vældig ondt af Bobby: Vi syntes ikke, han havde fået en ærlig chance, så vi overtalte ejeren til at lade os prøve et sidste redningsforsøg. Derefter gik det i huj og hast til operationsrummet, fordi benet skulle amputeres så hurtigt som muligt, inden koldbranden spredte sig. Det var en kompliceret operation, da alle musklerne jo var gennemtygget. Bagefter blev patienten lagt ind i hospitalsafdelingen med drop, antibiotika og forskelligt smertestillende.

 

Stemningen var lidt trykket, da vi gik hjem uden at vide, om han ville overleve trods vores indsats. Stor var overraskelsen derfor næste morgen, da Bobby mødte os på tre ben og med logrende halestump! Allerede samme dag begyndte han at spise, og snart blev han sendt hjem til sin ejer, som var meget glad og også en del overrasket.
Vi spørger stadig til ham, og ejeren bruger ham nu til jagt igen. Bobby er åbenbart ikke klar over, at han mangler et ben, men jager på lige fod med de andre hunde.
Derfor - drejer det sig om en hund eller kat med fighterhjerte, skal man aldrig give op, så længe der stadig er liv i den!

Navarrete
Advokat Thykier & Rahbek

Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal