Sixt Cars
Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Bolig-udland
Læs Solkysten
Valderrama Masters
SOLKYSTEN - April 2014
 Jesper Nissen (tv.) og Kenney Andersen er klar med en tv-løsning til danskerne på Costa del Sol,  og i løbet af nogle måneder vil de også tilbyde billig telefoni til Danmark.
Jesper Nissen (tv.) og Kenney Andersen er klar med en tv-løsning til danskerne på Costa del Sol, og i løbet af nogle måneder vil de også tilbyde billig telefoni til Danmark.
Tunnel til tv og telefon i Danmark
”Vi er to nørder som kan li’ at udvikle produkter til danskere i udlandet,” siger Jesper Nissen fra internet-firmaet VPN-Byen.
På Costa del Sol er han sammen med kompagnonen Kenney Andersen i gang med markedsføringen af firmaets gennemprøvede tv-løsning, og snart er de klar med et nyt produkt som er billig telefoni til hjemlandet.

Stoppet for dansk satellit-tv har skabt et akut behov for et alternativ, som kun kan være internet-tv i dag. I VPN-Byen koster det fra 50 kr. om måneden, det vil sige mindre end syv euro for dem som har vænnet sig til at regne i spanske priser.
For pengene får brugeren adgang til alle DR’s kanaler gennem en såkaldt ”tunnel” i internettet. VPN-teknologien (Virtuelt Privat Netværk) skaber en privat forbindelse eller tunnel, som er den eneste måde at få disse programmer leveret i udlandet.
I Danmark skal man blot have en computer i hjemmet, så logger man selv ind på DR’s hjemmeside og bestiller programmerne op på computeren og videre til tv-skærmen. Men forsøger man det samme i Spanien, blokeres der automatisk for transmissionen, fordi DR på grund af aftalerne om ophavsrettigheder ikke må sende programmerne til udlandet. VPN-løsningen er at bestille dem i Danmark, og derefter sende dem videre gennem det private netværk til abonnenterne i udlandet.

Men er det ikke ulovligt?

”Nej!” svarer Kenney Andersen. ”Vi slår netop på at det er fuldstændig legalt. Der var en sag mod et firma, der arbejdede på samme måde som os, og firmaet vandt sagen.”

Der er en vis etisk gråzone, erkender han, fordi den teknologiske udvikling simpelthen er løbet fra DR's måde at gøre tingene på: ”Vi opfordrer ikke nogen til at snyde for tv-licensen, men efter at have betalt den synes jeg det er rimeligt brugeren kan tage DR med til Spanien uden at betale for den samme vare én gang til.”
Når tunnelen er etableret, kan brugerne i Spanien også hente andre danske kanaler gennem den, for eksempel TV2, men i så fald kommer de til at betale ekstra. Processen er i øvrigt ganske enkel, idet man blot logger ind på TV2’s hjemmeside og betaler brugerafgiften.

VPN-Byens tv-løsning er tre år gammel og gennemprøvet.
”Vi har flere servere, og når du logger ind, sendes du automatisk til den som er mindst belastet i dette øjeblik. Der kan altid være udfald i en internet-transmission, men når tv’et går i stå, vil det typisk skyldes en fejl ved serverne hos DR eller i Spanien. Det kan vi intet gøre ved. Vores system udbygges i takt med behovet, og det er ikke der problemerne opstår,” forsikrer Jesper Nissen.

På kontoret i Tønder i Sønderjylland er der dansk kundeservice alle hverdage fra 9-17, hvis der opstår problemer. Kunder med Skype kan ringe gratis via hjemmesiden, og de andre kan inden længe ringe til et spansk telefonnummer for at reducere denne omkostning.

VPN-Byens næste produkt lanceres i de kommende måneder. Ved hjælp af en ny ”tunnel” skabes der et privat net for fasttelefoni mellem Spanien og Danmark.

”Kunderne vil kunne ringe frem og tilbage mellem Spanien og Danmark for omkring ti øre i minuttet. Inden for nettet kan alle abonnenter desuden tale helt gratis med hinanden bortset fra det faste månedlige abonnement på cirka 75 kr. Der er mange penge at spare, hvis man tit ringer til Danmark, og systemet giver nogle andre fordele som automatisk omstilling fra telefonnummeret i Spanien til nummeret i Danmark, når man er hjemme,” siger Jesper Nissen.
Afhængig af udviklingen er det muligt at VPN-Byen senere får en  medarbejder i Spanien til kundeservice. I Tønder driver Jesper Nissen og partneren også andre internet-firmaer, der kunne interesse spaniendanskerne. WNB ApS udvikler hjemmesider, og ipfon tilbyder erhvervsløsninger inden for telefoni.

i www.vpn-byen.dk
Afstemning
****
3 stemmer afgivet
Annoncer her!

Solkysten club
Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal