Solkysten
AAEstates
BoConcept Mijas
Bolig-udland
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - September 2014
DET TREDJE ØJENLÅG
1. Hvad er det? Det er vores dyrs "vinduesviskere". 2. Hvor sidder det? Det befinder sig i en "pose" ved krogen tættest på snuden. Når dyret blinker, fejer det tredje øjenlåg hen over øjet og tilbage igen til dens pose. Dette øjenlåg er dog ikke forsynet med muskulatur, som kan styre, hvilken retning det fejer, men gør det altid fra side til side helt automatisk, når øjet lukker sig for en udefrakommende trussel, eller blot når den lukker øjnene.
1. Hvad er det?
Det er vores dyrs "vinduesviskere".

2. Hvor sidder det?
Det befinder sig i en "pose" ved krogen tættest på snuden. Når dyret blinker, fejer det tredje øjenlåg hen over øjet og tilbage igen til dens pose. Dette øjenlåg er dog ikke forsynet med muskulatur, som kan styre, hvilken retning det fejer, men gør det altid fra side til side helt automatisk, når øjet lukker sig for en udefrakommende trussel, eller blot når den lukker øjnene.

3. Hvad gør det godt for?
a) Det beskytter øjet for enhver ting, der kunne skade det, f.eks. et sandkorn, en torn, støv eller endda angreb fra et andet dyr. Hver gang øjet lukker sig, fejer det tredje øjenlåg frem og tilbage over øjets overflade og eliminerer således hvad som helst, der kunne skade øjet ved at komme ind.
b) Det indeholder en tårekirtel (foruden de andre), der producerer mellem 40 og 50 pct. af tårerne for hvert øje. Dette hjælper til at holde øjet fugtigt, hvilket er altafgørende for et ordentligt syn.
c) Det indeholder også lymfekirtler, der beskytter og bekæmper enhver mikroorganisme, som kommer ind i øjet. Det er grunden til, at vi ser det uden på øjet, når der er bindehindebetændelse eller andre sygdomme, der også påvirker øjet, ved betændelse eller aggression. Det tredje øjenlåg kommer frem og dækker øjet, mens forsvarsmidlerne, der bliver produceret heraf, renser og helbreder hornhinden (der ikke har egne forsvarsmekanismer) og eliminerer hermed sygdomsfremkaldende partikler.

4. Hvem har ellers et tredje øjenlåg?
Mange dyr har det: hunde, katte, tigre, bjørne osv.
Hos fugle og nogle andre amfibier (paddedyr) er der en lignende funktion, der hedder blinkehinden (det hedder ikke "blinkehinde" hos pattedyr). Det er tyndere, uden lymfestruktur og hos nogle vandfugle kommer det frem, når de rammer vandet ved høj hastighed for at beskytte dem mod sammenstødet.
Nogle slanger har en mere primitiv struktur kaldet "brillen", der menes at være spor efter blinkehinden, der i takt med evolutionen er forsvundet. Brillen er sammensluttet med hornhinden og falder af, når den skifter harm.
Vi mennesker har derimod ikke noget tredje øjenlåg, fordi vi har mistet det i takt med evolutionen. Det er desuden ikke nødvendigt for os mere, da vi har fingrene!

5. Hvilket problemer kan det medføre?
Der kan til tider gå betændelse i det som i ethvert andet væv i af organismen. Det vil i så fald svulme op, og øjet vil blive rødt. Derfor er det også kendt som "kirsebærøje" eller "cherry-eye". Hos nogle kommer det hele tiden frem, hvilket er forudbestemt efter race og genetiske træk. Det er ikke noget, der gør ondt, men det kan irritere.Man bør ikke få det fjernet sådan uden videre, da dets funktion er meget vigtig. Der er kirurgiske teknikker, der meget sikkert rekonstruerer øjets anatomi, hvilket efterlader et fuldt funktionsdygtigt tredje øjenlåg.
Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Skrevet af
Javier Sánchez Delgado

Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal