Solkysten
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Bolig-udland
SOLKYSTEN - September 2014
7 trin til et sundere liv (2)
Artikelserie: Syv trin til et sundere liv. (2) Trin 2 Det Grønne
Mange traditionelle læger ville sige: “Tag en aspirin, og lad mig vide, hvordan det går i morgen”. Hvorfor ikke sige som Dr. Robert Young: “Spis en agurk, og lad mig vide hvordan det går i morgen”?
Vi ved at frugt og grønt er sundt. 600 gram om dagen anbefales. Det svarer til ca. seks stykker om dagen. Vi bliver nok nødt til at give vore bedsteforældre ret i, at vi skal have grønt for at vokse og gro. Undersøgelser viser, at grønt nedsætter blodtrykket og forebygger visse kræfttyper – særlig tyktarmskræft.  Derudover giver det god energi i en pulserende dagligdag.
Hvad er det, der er godt, ved det grønne?
I de grønne planter findes grønkorn, klorofyl, som ved hjælp af solens stråler og luftens kuldioxid (det er det vi ånder ud) danner kemisk energi og ilt. Denne proces hedder fotosyntese og er ikke kun den vigtigste biokemiske proces på kloden, men også en af de ældste. Større komplekse livsformer i havet opstod, da det første klorofylmolekyle blev dannet. Fra de grønne alger opstod nye former for liv. Fotosyntesen er energigrundlaget for næsten alle økosystemer, fordi den skaffer energi og byggeelementer til disse.  Vi lever i en sand livgivende symbiose med de grønne planter og træer. Vi udånder kuldioxid, som planter og træer omdanner til energi og ilt, som er livsvigtig for vor overlevelse.  Ingen planter og træer – ingen ilt, ingen mennesker.

Det vigtige klorofyl
Bemærkelsesværdigt nok er molekylestrukturen i klorofyl fuldstændigt magen til hæmoglobin i det menneskelige blod. Hæmoglobin sørger for at optage ilt og føre det rundt til kroppens celler og væv. Hæmoglobin består af fire elementer organiseret omkring et jernatom. Klorofyl har de samme elementer og samme struktur, blot organiseret omkring et magnesiumatom.
Grønne fødevarer har noget af det laveste kalorie- og sukkerindhold og højeste næringsværdi på jorden. Selvom "grøn føde" er en betegnelse for et bredt udsnit af mange forskellige typer spiselige planter, har de alle én ting til fælles: klorofyl. Det er klorofyl, der giver planterne deres grønne farve, og det kan betragtes som plantens "blod". Klorofyl har kraften og evnen til at regenerere kroppens celler. Klorofyl hjælper med at bygge hæmoglobin, så vi får mere energi. Derudover hjælper klorofylet til med udrensning af kroppen, da det binder tungmetaller og på den måde hjælper dem ud af systemet. Klorofyl har desuden antioxidante egenskaber, det booster immunforsvaret og hjælper mod dårlig ånde ved at rense mave/tarm. Klorofyl støtter sårheling, beskytter mod kræft og er med til at neutralisere syreoverskud i kroppen. Det er en sand vitamin og mineralbooster, som indeholder vitamin K, C, B 12, folinsyre, kalcium, kalium og proteiner.

Sådan får du klorofyl
Spinat, broccoli, agurk, grøn peber, bladselleri, bønner, salat, ærter, kål, asparges, sølvbeder - alt det grønne du kan finde. Også brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter er glimrende klorofylkilder. De grønne krydderurter som persille, purløg, basilikum, samt grønne spirer af bønner, linser, solsikker, ærter, lucerne m.m. indeholder masser af klorofyl.
Spis det som salat, lav supper eller saft af det. Få de friske grønne grønstager, helst med så lidt sprøjtemidler i som muligt. De bladgrønne og spirerne er mest næringsrige rå i salater, som grønt drys, blendet i en grøn smoothie, klippet ned i kogte ris, over kartoflerne eller ganske enkelt kørt igennem en saftpresser. Dette er højkoncentreret frisk klorofyl.
Flydende klorofyltilskud kan købes i helsekosten og bruges blandt andet til at øge blodprocenten og styrke kroppen som helhed. Koncentrerede pulvere af grønne grøntsager kan være en god løsning, hvis ikke der er grøntager indenfor rækkevidde. Det gælder også de koncentrerede energigivende hvedegræs-shots, der kan købes frosne eller flydende i en lille pose, til at tage med f.eks. på kontoret, på rejser og bilture. Hvedegræs juice er en af de mest naturlige næringsrige drikke, der findes. Her er proteiner, mineraler og vitaminer, der virkelig giver kroppen et boost.

Drik dine grøntsager
Der skal store mængder grøntsager til – så hvorfor ikke drikke dem i stedet. Nyd en super saftig grøn energi booster:
Pres saft af en halv agurk, en halv liter bladselleri, et grønt æble, en grøn peber, et par håndfulde spinat, salatblade, evt frisk persille, frisk koriander, spirer – alt dette grønne du kan lide - plus lidt frisk ingefær. Tilsæt citron-  eller appelsinsaft bagefter og gerne en tsk. olie efter presning.
Har du en virkelig stærk blender, f.eks. Vitamixer, kan du blende i stedet og få fibrene med.
Og alt dette kan du gøre uden at tænke på kalorier, da det gørnne er kaloriefattigt! Tænk Grøn Energi – og Go Crazy Green  - god eftersommer!

Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal