Solkysten
BoConcept Mijas
Bolig-udland
AAEstates
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - September 2014
PUENTE ROMANO BEACH RESORT MARBELLA: Den levende historie om en nuværende success
Der er nu gået 40 år siden Puente Romano Beach Resort tilbage i 1974, startede som et af de mest eksklusive luksuriøse lejlighedskomplekser på Milla de Oro i Marbella. Men stadig den dag i dag stråler stedet mere end nogensinde.
Med vedvarende sans for fornyelse og eksklusivitet, er Puente Romano stadig et luksus-resort af højeste kaliber.
Vi har taget en snak med direktøren, Jorge Manzur, der det sidste år har formået at resortet er steget syv pladser på Tripadvisors rangliste, hvilket han er meget stolt over "Vi lever efter devisen 'vedvarende udvikling, konstant fornyelse' for altid at kunne give vores gæster det allerbedste".
Det gastronomiske udbud er dette år blevet udvidet med en vigtig bedrift: på hotellet er der blevet etableret to restauranter ved Dani García (COCINACONTRADICION og BIBO, der er mindre højtidelig), som var chefkok for den tidligere to-stjernede Michelin-restaurant CALIMA, hvilket direktøren virker meget tilfreds med. "Det har kunnet lade sig gøre takket være vores venskab fra dengang vi samarbejdede, da jeg var ansat på Melía-hotellerne igennem næsten ni år.  Vi er begge meget glade for dette projekt, som jeg støtter op om 100%."
Et andet aspekt, der er meget vigtigt for direktøren, er teamet, der står bag. På hotellet arbejder der mere end 600 mennesker, og de udgør en væsentlig del af succesen"Jeg forsøger at få hver enkel af dem til at føle sig vigtig og sørger for, at hver medarbejder forstår, at deres indsats er afgørende for, hvordan vores gæster bedømmer os, når de rejser herfra".
Selvom vi ved, at dette lille Middelhavsparadis med smag af syden ikke er inden for alles rækkevidde, giver vi alligevel her en række grunde til, at du bør vælge dette resort som rejsemål og nyde Marbella til fulde:
– Arkitekturen: Med sit hvidkalkede udseende ligner den en romantisk, andalusisk by kun få skridt fra Puerto Banús.
– Den historiske charme: Siden 1979, da Puente Romano Beach Resort blev indviet som hotel, har det været stedet på Costa del Sol, hvor alt der er værd at skrive hjem, kunne opleves. Der afholdes sociale begivenheder og sportsarrangementer i den verdensberømte tennisklub, der i sin tid blev ledet af Björn Borg, efter at han blev gift der med Mariana Simoniescu i 1980.
– De grønne omgivelser: 55.000 kvadratmeter af imponerende tropiske haver med springvand og mere end 400 botaniske sorter importeret fra alle verdensdele.
– Det sunde liv: Det er det perfekte sted til at pleje sig selv og lade sig blive plejet. Fitnesscenter, tennis, yoga, pilates, vandsportsaktiviteter på stranden, tre swimmingpools, en strandpromenade på 7 km og en skøn spa.
– Luksusbåden: En 18 meter lang lystyacht inklusive mandskab venter dig i lystbådshavnen, hvis du skulle have lyst til at sejle eller afholde fester om bord.
–  Beach Club’en, som fra en film, med en flot swimmingpool og en udendørs buffet
– De glade børn: Kids´Club´en passer dine børn og sørger for at de slet ikke vil vide af dig.
–  Den gode mad: Stedet har ni restauranter: japansk, arabisk, italiensk, diætvenlig, indisk...og de to nyåbnede Dani García-restauranter med det nye koncept BIBO Braserie & Tapas, der er mere uformelt og til overkommelige priser.
– Gratis golf: Alle hotelgæster får en gratis green fee samt transport frem og tilbage til hotellets egen eksklusive golfbane, Marbella Golf Club.
– Kan du komme i tanke om en anden god grund til at vælge Puente Romano? Det kan du helt sikkert!!!
Afstemning
****
0 stemmer afgivet
Skrevet af
Patricia Zimmermann
Patricia Zimmermann
Patricia Zimmermann
Artiklens forfatter sammen med direktøren Jorge Manzur.
Artiklens forfatter sammen med direktøren Jorge Manzur.
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal