Den frygtede brystcancer

Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi


Brystcancer er blevet den hyppigste cancersygdom hos kvinder. Den har forskellige former, men de to hyppigste er en, der udgår fra selve brystkirtlen (invasivt lobulært carcinom), og en der udgår fra brystkirtlernes små udførselsgange (invasivt duktalt carcinom). Endelig er der tiltagende hyppigt behov for at fjerne områder med forstadier til cancer (carcinoma in situ - altså ikke invasivt - ingen indvækst).


Vær på vagt

Desværre er symptomerne ofte meget vage, så det er vigtigt at være på vagt over for de få advarselstegn: blod fra brystvorten, sår på brystet (ikke kun på vorten) og en nytilkommet knude, der ikke svinder ved næste måneds selvkontrol.


Netop fordi symptomerne er så få, og fordi brystet ændrer karakter i løbet af en menstruationscyklus, er en sammenligning af de to bryster meget vigtig ved selvundersøgelsen.


Har man meget uregelmæssige/knudrede bryster (også ugen efter menstruationen), så er der ikke andet at gøre end at ty til mammografi og ultralydsscanning - og vejledning af en erfaren kirurg. Det bør ikke være en gynækolog, som man har for vane i Spanien.

Gynækologen opererer ikke brystcancer og har derfor ikke den erfaring med, hvilken knude der er ondartet og hvilken der er godartet.


Kan ikke stå alene

Mammografien kan pga. strålefaren ikke gøres i tide og utide. Den bør begrænses til ca. hvert andet år i den mest udsatte alder (50-70 år), og derudover kun hvis det skønnes nødvendigt af en professionel.


Ultralyd kan derimod gøres risikofrit og gerne samtidig med en almindelig mærke-efter undersøgelse. Desværre kan ingen af de tre undersøgelser stå alene. Så start med at blive følt efter og ultralydsscannet, og suppler derefter eventuelt med mammografi.


Mammografi bruges til befolkningsundersøgelser, fordi det er hurtigt og kan udføres af sygeplejersker/radiografer, hvorefter en større pulje så kan bedømmes af en røntgenlæge.


Har man klinisk eller ved hjælp af mammografi eller ultralyd fået mistanke til en knude, er den eneste måde at stille den endelige diagnose at tage en vævsprøve og undersøge den i mikroskopet. Man skal dog sikre sig at prøven er taget fra det rigtige sted, og ikke lige ved siden af.

I forbindelse med en operationsplan er der to vigtige ting, der skal belyses: Hvordan skal man operere selve brystet, og er sygdommen begyndt at sprede sig fra brystet.


Selve brystet

Hvad selve brystet angår, er der principielt to muligheder. Den ene er at fjerne det helt. Når det er væk, kan der jo ikke komme en ny knude i det, men det er et voldsomt indgreb.


Den anden mulighed er den brystbevarende operation, men her er der en risiko for udvikling af cancer et andet sted i brystet, så denne operation skal suppleres med stråleterapi. Forudsat at dette bliver gjort, er de to metoder lige gode, og det er op til den enkelte kvinde at vælge. Det færdige kosmetiske resultat skal også tages i betragtning, og her er der en række forhold, der skal diskuteres med kirurgen.


Uden for brystet

Mht. sygdommens eventuelle spredning uden for brystet er det vigtigt at forstå, at cancer er en aggressiv sygdom, som foregår på celleplan. Langt hyppigst spreder brystcancer sig ved at vokse ind i lymfebanerne, som fører cellerne videre til lymfeknuderne, der overvejende sidder i den nærliggende armhule.


1 – 3 af lymfeknuderne sidder fremskudt i armhulerne som ”skildvagter”, og her kan den eventuelle spredning af canceren afsløres. Det gøres ved at sprøjte radioaktivt sporstof og farvestof ind i brystet og finde de knuder, der optager stofferne. De fleste steder fjerner man dem og undersøger dem under mikroskopet, mens man udfører den planlagte operation på selve brystet. Når den er overstået, får kirurgen besked fra mikroskopøren, om der er spredning til ”skildvagtsknuden” eller ej. Hvis der ikke er spredning, skal der ikke gøres mere. Hvis der er spredning, må man derimod fjerne resten af armhulens lymfeknuder for at være på forkant med udviklingen.


Hvor meget canceren er ”gået i lymferne” (antallet af knuder ud af det totale antal) er meget vigtigt at vide, når der skal gives eventuel kemoterapi. Der er stor forskel på, om der kun er spredning til én knude, eller om halvdelen af armhulens 10-20 knuder er påvirket! Derfor må man ”betale prisen” (i form af bivirkninger fra operationen) for denne information. Bivirkningerne er eventuel vedvarende hævelse af armen, indskrænket bevægelighed af skulderen og følenedsættelse på indersiden af armen og/eller brystvæggen.


En nervepirrende uge

Succesen af operationen afhænger i sidste ende af om

1) alt er kommet med ud,

2) hvilken type af cancer det drejer sig om,

3) aggressivitetsgraden,

4) antallet af lymfeknuder, der er spredning til,

5) om canceren er følsom for hormoner eller ej,

6) om den er såkaldt HER-2 positiv, og endelig

7) patientens alder.


Mange af disse informationer får man først en lille uges tid efter operationen, idet der skal foretages en lang række meget tekniske undersøgelser på det, der er fjernet. En lang nervepirrende uge! Derfor, sørg for at få en læge, der kan guide dig sikkert hele vejen igennem processen, på et sprog du kan forstå.

6 visninger

Avenida Arias Maldonado, 2
Edificio El Molino, Oficina 5

29601 Marbella, Málaga

T: 952 47 22 48

Copyright © 2019

sk printbroker S.L.U.

All rights reserved.

  • facebook