Køber du udlejningsbolig i Spanien?

To vigtige ting du skal tjekke inden du køber.


Lena Grøn og Heidi S. Andersen fra Grøn & Andersen Konsulentbureau

info@gron-andersen.es eller telefon 951910649 eller mobil 647911302



Hvis du overvejer at købe en feriebolig i Spanien og samtidig ønsker at benytte den til Turistudlejning er der to hovedområder som skal tjekkes på boligen du overvejer at købe.


Efter der blev åbnet op for mulighed for at udleje sin feriebolig på uges- og dagsbasis har mange benyttet lejligheden til at udleje deres feriebolig og derved en økonomisk hjælp til at dække omkostningerne tilknyttet ferieboligen. For at kunne udleje ferieboligen til Turistudlejning skal boligen have registreringsnummer hos Junta de Andalucia som i sig selv er en ganske simpel procedure. Det er dog vigtigt at man er opmærksom på at der er diverse krav Junta de Andalucia stiller til ferieboligen der udlejes. Et af kravene er, at boligen har spansk Ibrugstagningstilladelse (Licencia de Primera Ocupación). Specielt boliger af ældre dato har ikke dette dokument, men i visse tilfælde kan det anskaffes. Ibrugstagningstilladelse er kommunens endeligt tjek af byggeriet når en Promotor har færdigbygget et projekt. Via denne tilladelse giver kommunen deres godkendelse af byggeriet og bekræfter det er egnet til beboelse. Denne licens er som nævnt obligatorisk for at kunne benytte ferieboligen til Turistudlejning og derfor, allerede i forbindelse med boligsøgning, skal man undersøge om boligen man overvejer at købe har denne licens.


I kølvandet på den popularitet som denne type udlejning har haft i de seneste år, er der opstået problemstillinger i ejerforeningerne. I mange boligområder er boligejere begyndt at ferieudleje hvilket har givet problemer naboer imellem. I ellers rolige boligkvarterer med fastboende naboer kan naboerne ofte finde feriegæster meget forstyrrende, de fester til langt ud på natten og ofte ikke overholder ejerforeningens normer omkring brug af fælles faciliteter. Derfor blev der sidste forår indført ny lovgivning som har åbnet op for muligheden for at forbyde Turistudlejning i boligkomplekset hvis der på ejerforeningens møde besluttes forbud. Derfor er det vigtigt, forinden købet, at undersøge om der i ejerforeningen er besluttet at Turistudlejning er forbudt. Hvis det er tilfældet kan man ikke benytte den pågældende feriebolig til Turistudlejning.


Hvis man overvejer at købe feriebolig med det formål også at benytte den til Turistudlejning er det derfor vigtigt at man allerede i starten af købsproceduren tager højde for ovennævnte. Hvis ikke ovennævnte undersøges allerede i starten af købsproceduren kan man risikere at købe en feriebolig som efterfølgende ikke kan benyttes til Turistudlejning.

38 visninger

Avenida Arias Maldonado, 2
Edificio El Molino, Oficina 5

29601 Marbella, Málaga

T: 952 47 22 48

Copyright © 2019

sk printbroker S.L.U.

All rights reserved.

  • facebook