Polypper og cancer i tyktarmen

Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi · www.docrosenkilde.com


De færreste ved, at cancer i tyktarmen er den næst hyppigste cancerform - både hos mænd og kvinder. Den opstår så godt som altid i slimhinden. Man ved ikke præcist, hvorfor den er så udbredt. Man har gennem årene antaget, at der har noget med vores kost at gøre, fordi tyktarmscancer er hyppigere i den vestlige verden end i resten af verden. Desuden stiger hyppigheden med alderen.


Den kan i princippet sidde overalt i tyktarmen, men er langt hyppigst i den sidste del af tarmen - der, hvor afføringen bevæger sig langsomst, og derfor udsætter slimhinden for evt. farlige stoffer. Dette faktum er med til at styrke formodningen om, at det er noget i fødens affaldsstoffer, der er ansvarlig for udviklingen af canceren.


På den anden side er der i de seneste år kommet viden om en vis arvelighed - måske ikke af canceren som sådan, men af de faktorer, der skal til for at udvikle canceren.


Vi ved også, at det har noget med den samlede overflade af slimhinden at gøre, fordi polypper, der i sig selv ikke har noget med cancer at gøre, kan udvikle sig til cancer. F.eks. udvikler de familier, der har rigtig mange polypper i tyktarmen (familiær polypose), næsten med sikkerhed cancer i løbet af livet. Det er så galt, at de bliver tilbudt operativ fjernelse af hele tyktarmen inden en vis alder.


Symptomer

Da canceren som anført oftest sidder i sidste del tarmen, er det afføringen, man skal holde øje med. Den blotte tilstedeværelse af noget, der fylder i tarmen, kan give anledning til afføringstrang, og det faktum, at canceren kan vokse sig ganske stor, kan give anledning til passagehindring. Så ændring i afføringsmønsteret er et vigtigt tegn. Den øgede overflade og den øgede celleaktivitet i canceren giver også ofte anledning til blødning.


Hvis canceren sidder tæt på endetarmen, vil blødningen oftest være at se som rent blod. Hvis canceren sidder i begyndelse af tyktarmen, vil blodet blive omdannet og vise sig som sort afføring. Endelig er smerter i nederste del af maven (måske højre side af maven) ofte det eneste symptom fra en cancer i første del af tyktarmen. Uforklarligt vægttab er også et advarselstegn.


Polypper kan give lignende symptomer - på nær vægttab og kun sjældent smerter.


Undersøgelse

Røntgenundersøgelse er i dag stort set erstattet af kikkertundersøgelser af den simple grund, at man ikke kan få vævsprøver med ud ved hjælp af et røntgenbillede. Kikkertundersøgelsen kan så være et relativt kort stift rør (et rectoskop), hvor man med lidt held kan se de første 25 cm op i endetarmen. Det er ofte nok, idet godt en trediedel af alle cancerne sidder så langt nede!


Ellers må man længere op med en bøjelig kikkert (colonoscop). Er der tale om en polyp, kan man oftest fjerne den med det samme, og hvis der er tale om en cancer, kan man få en prøve (biopsi), der sendes til mikroskopi, hvorved cancerdiagnosen kan bekræftes eller afkræftes.


Behandling

Behandlingen af cancer og polypper er altid kirurgisk, nogle gange efter en kort stråleterapi seance, for at gøre operationen lettere. Det kan næsten altid lade sig gøre at sætte tarmen sammen igen, på nær, hvis den sidder meget tæt på selve endetarmsåbningen (mindre end syv-otte cm derfra) eller, hvis den er groet ind i andre organer. Så er man tvunget til colostomi (afføringen ud gennem siden).


Endelig vil man i nogle tilfælde have effekt af kemoterapi, men det er sjældent, idet kemoterapi ikke helbreder, men i bedste fald kun dæmper cancerudviklingen/-spredningen.


Kontrol

Er der tale om en tyktarm/endetarms-cancer bør man sikre sig at der ikke er tale om spredning til lever og lunger (det gøres oftest før operationen) og man skal sikre sig at der ikke er andre cancere i tarmen – oftest også inden operationen.


Derefter tilses patienten ca. en måned efter operationen og hvis alt er ok, foretages der blot colonoscopi igen tre år senere. Hvis der er tale om endetarmscancer foretages dog en kort-kikkertkontrol hver sjette måned de første to år og en fuld colonoscopi det tredie år.


Hvis der bliver givet kemoterapi, er kontrolpakken selvfølgelig en helt anden, hvilket fører for vidt at gennemgå her.


Er der blot tale om fredelige polypper er der ingen grund til yderligere kontrol.


Er der tale om aggressive polypper er det afgørende for de videre kontroller hvor mange der er og hvor store de er. Hvis der findes mere end tre-fire stykker og/eller en af polypperne er mere end to cm stor, tilrådes kontrol allerede efter et år. Dette fortsættes til der er ”fred og ro”, hvorefter man går over til tre-fem års kontroller.


Hvis der blot findes et par polypper og den største tilmed er mindre end to cm, så kan man nøjes med kontroller hvert femte år.

47 visninger

Avenida Arias Maldonado, 2
Edificio El Molino, Oficina 5

29601 Marbella, Málaga

T: 952 47 22 48

Copyright © 2019

sk printbroker S.L.U.

All rights reserved.

  • facebook