|
Hjælpende hånd fra soroptimister Soroptimist International Club Costa del Sol har fejret sit fem års jubilæum med en velgørenhedsmiddag til fordel for ADIMI, foreningen af forældre til mentalt og fysisk handicappede børn og unge. Festen blev holdt på Restaurant Valparaiso, og overskuddet på næsten 2800 euro blev af præsidenten Jette Overgaard overrakt til ADIMI’s formand Julio Díaz. Beløbet vil bidrage til bygningen af et dagcenter i Mijas kommune.
143 gæster af flere forskellige nationaliteter deltog i velgørenhedsmiddagen, heriblandt mange danskere, ligesom adskillige danske firmaer havde sponsoreret arrangementet. 18.01.2012 |
|
|
|
||
| Legal |









