|
Dom for at fjerne klitoris på datter ”Fjernelsen af klitoris er en modbydelig praksis, der strider mod kvindens værdighed og rettigheder,” hedder det i en dom ved Teruels byret. Et ægtepar af indvandrere fra Ghana er blevet idømt fængsselsstraf, seks år til manden og to år til kvinden, for at udsætte deres etårige datter for den omstridte operation, der blev afsløret ved et lægebesøg. Det er første gang i Spanien, der falder dom for denne praksis, som er udbredt i flere afrikanske lande. Under retssagen indrømmede faderen Mamadou Darme, at han vidste, det var forbudt i Spanien. Han forsvarede sig med, at det var en tradition i hans hjemland. 27.01.2012 |
|
|
|
||
| Legal |









