Brystcancer 2 - En knude i brystet

Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Som nævnt i den forudgående artikel kan man finde en ”knude i brystet” på mange måder. Dels kan man selv finde den enten tilfældigt eller ved den månedlige selvkontrol, eller lægen kan finde den ved en generel helbreds-undersøgelse. Endelig kan der findes noget mistænkeligt ved en mammografi, som man har fået udført af den ene eller anden årsag.

Kan knuden mærkes?

Hvis der findes en egentlig knude, som ikke er en cyste (cyster kan som regel blot tømmes ud), skal der tages en prøve fra den eller den skal fjernes helt, idet kun prøver i mikroskopet kan afgøre, om det er noget ondartet eller ej. Dette kan som regel klares i lokal bedøvelse, men er afhængig af, hvor i brystet knuden sidder, og hvordan brystet ser ud.

Kan ”knuden” ikke mærkes?

Hvis der ikke kan føles noget eller vises noget med en ultralydsskanning, men alene en mammografi har vist noget ”mistænkeligt”, så må man overveje om man skal markere det mistænkelige område med en nål og fjerne området omkring nålen. Det fjernede sendes derefter til mikroskopi. Da dette kræver et nøje sammenarbejde med røntgenlægen og mikroskopøren kan dette kun foregå på hospital - og sjældent i lokalbedøvelse. I nogle tilfælde kan man dog afvente og blot at få udført en ny mammografi efter 6-12 måneder.

Er den ondartet?

Hvis en knude føles mistænkelig, ser mistænkelig ud på mammografien og / eller ultralydsscanningen, og dette er bekræftet ved mikroskopi, skal den fjernes kirurgisk. Det kan gøres på to måder:

- Fuldstændig fjernelse af hele brystet. Dette er den sikre metode, som indebærer at al brystvæv på den syge side fjernes, og at lymfeknuderne fjernes fra armhulen. Hvis dette kan lade sig gøre og hvis der ikke er spredning til armhulens lymfeknuder, så er sandsynligheden for helbredelse stor.

- Brystbevarende operation. Hvis denne udføres korrekt og er der ikke spredning til lymfeknuderne i armhulen, er der også stor sandsynlighed for helbredelse. Men, forudsætningen for at denne metode kan anvendes er, at der efter operationen kan gives strålebehandling, og at man kan fjerne knuden i mindst 1 cm afstand hele vejen rundt. Det er desværre langtfra altid muligt.

Hvis der er spredning til lymfeknuderne kommer kemoterapi på tale. Her udvikles der til stadighed nye metoder, og det er svært at simplificere behandlingsprincipperne. Endelig er det er op til den enkelte patient af tage stilling til, hvor meget man vil gennemgå af forventede bivirkninger. Men en ting er sikkert, hvis der er spredning til lymfen, er man nødt til at gøre noget, der påvirker hele kroppen, for man ved ikke, hvor langt spredningen er sket!

Nogle brystcancere er følsomme for det kvindelige kønshormon østrogen. Dette kan ses ved hjælp af specialfarvninger i mikroskopet, hvor man kan se om der er hormonreceptorer. Hvis der er østrogen receptorer i canceren, kan den hæmmes med et stof, der hedder tamoxifen, der i dag gives i 10 efter operationen, hvis man ikke er kommet i overgangsalderen. Der anvendes en anden type antøstrogen, oftest Letrozol, hvis man har overstået overgangsalderen. I så fald gives stoffet i 5 år efter operationen. Denne behandling, anti-østrogen, er gunstig uafhængig af om man har fået strålebehandling eller kemoterapi eller ej.

Hvis den fjernede knude er HER-2 ”positiv” gives 1 års behandling med et antistof der heder trastuzumab, eller bedre kendt som Herceptin. Denne behandling gives hver tredje uge i et år og skal sprøjtes ind i blodårene.

Sidste skud på stammen af efterbehandling er Zoledronsyre, som er et stof man har kendt i mange år til behandling af knogleskørhed. Da man fandt ud af at patienter der fik dette stof under behandlingen af deres brystcancer klarede sig bedre på den lange bane end dem der ikke fik det begyndte man at inddrage det i efterbehandlingen af alle brystcancerpatienter. Og virkningen har vist sig at være overordentlig god. Behandlingen gives ind i blodårene hvert halve år i 4 år, i alt således 8 gange.

Alt i alt er det som det fremgår en kompliceret beslutnings- og behandlingsvej man skal i gennem, hvis man skulle være så uheldig at få en knude i brystet. Ikke desto mindre er det vigtigt at være på tæerne med diagnosen, idet ondartede knuder, der opdages i tide, dvs. før end spredning til lymfen, har en ret god prognose i dag.