El Calendario - December 2019

Estepona
5. januar
Børnefest samt Optog med de Hellige Tre Konger
Palacio de Congresos
Det står i børnenes tegn med masser af aktiviteter for de små. Om eftermiddagen er børnene hovedpersoner i festen, der afholdes i Palacio de Congresos de Estepona.
Kl.17:00 og frem vil paraden med de hellige tre konger
komme gennem centrum af Estepona, de starter ved C/Real, ved monumentet Costalero og det ender ved la Casa de la Hermandad. Masser af slik og gaver vil blive kastet fra optoget, ledsaget af musikband.
Torrox
December 2019 – April 2020
Kunstudstilling af lokal kunstner Margaret Riordan
Restaurante La casa, Plaza de la Constitución
Kl. 16:00-23:00 (lukket søndag)
Margaret Riordan er selvlært kunstner (pensioneret sekretær), født i Bristol, England, og har malet og tegnet hele sit liv. Har deltaget i mange konkurrencer med stor succes på lokalt og nationalt niveau. Hun har solgt over 400 af sine værker både i England, Europa, Nordamerika og Australien.
Mijas
5. januar
Optog med de Hellige Tre Konger
Kl. 17:00
Afgår de fra Mijas Rådhus, Centro Cultural de Mijas og parken María Zambrano i Las Lagunas. Til slut vil der blive tilbudt varm chocolade, snacks til de små og den typiske hellige tre konge kage “Roscón de Reyes”.
Benálmadena
3. januar
Fest til ære for de Hellige Tre Kongers Postbud
Kl. 16:00-20:30
Her vil børnene kunne aflevere deres ønskeliste til de hellige tre kongers postbud. Der vil være animation, workshops, oppustelige slotte, etc. En masse underholdning for de små.
5. januar
Ankomst via skib af Kongelige Højheder de Hellige tre Konger
Puerto Deportivo Benalmadena
Kl. 12:00
De hellige tre konger ankommer til land i la Dársena de Levante (parkeringsplads Puerto Marina). De vil blive taget imod af borgmesteren og andre autoriteter fra kommunen.
5. januar
Optog med de Hellige Tre Konger
Med masser af musik og kastning af karameller.
Kl.16:30, Benalmadena Pueblo
Rute: Recinto Ferial los Nadales, C/San Miguel, Avda. dil Chorrillo, Avda. Juan Luis Peralta, C/Jeronimo Garriga, C/Lomillas, Plaza de España, C/Real, Avda. Juan Luis Peralta.
Kl. 19:00 Arroyo de la Miel
Rute: Parking Tivoli World, Avda. de Tivoli, Rotonda Nuevitas, Avda. de la Estacion, Avda. de la Constitucion, C/Las flores, C/Sierrasol, ned af Avda. Inmaculada Concepcion, Avda. Garcia Lorca, C/Andalucía, C/Blas Infante, Avda. de la Constitución, Plaza de la Mezquita.
Fuengirola
Fra 22. november
Julemarked
Plaza de la Constitución
Så åbner Fuengirola op for deres traditionelle julemarked på Plaza de la Constitución, med 17 træhytter, masser af julebelysning, salg af forskellige produkter, gaveideer, julepynt, kunsthåndværk og især mad, med juleprodukter af alle slags, slik, godbidder og småkager. Julemarked vil være åben fra mandag til søndag fra 10:30 til 14:30 og fra 17:00 til 21:00.
3. januar
Show med de hellige tre konger
17:00: Børneaktiviteter.
18:00: Show med de hellige tre konger af Fuengirola Tv.
Gratis adgang indtil fuld kapacitet er nået.
19:00 til 20:00: Børneaktiviteter og stor jule snefald.
Sted: Fredspaladset.
5. januar
Optog med de Hellige Tre Konger
16:00: Ankomst af de hellige tre konger fra øst til Fuengirola.
Deres Majestæter fra Østen vil ankomme i Fuengirola med helikopter. Efter at være blevet modtaget på ”Elola” Sociale og Sportskompleks, vil den traditionelle fantasy og illusion parade begynde.
18:00: Parade med de hellige tre konger.
Optoget vil bestå af 25 store vogne og en ny musikalsk stemning.
Rute: C/Mallorca, avenida de Mijas, Avenida Juan Gómez ”Juanito” Camino de Coin, Avenida Condes de San Isidro, Avenida Matias Saenz de Tejada, Avenida Ramón y Cajal og Avenida de Los Boliches (slutter af ved monumentet for ofre af terrorisme).
Miramar Shoppingcenter
Nisseby på Miramars 19.000m2 store terrasse, øverst oppe i shopping centeret
Til den 24. december
Mød Julemanden
Julemanden vil være til stede frem til den 24. december i Nissebyen øverst oppe på Miramar Centeret. Hvor man kan få en guidede tur fra mandag-torsdag fra kl. 17:00-19:00. Men det er vigtigt at reservere tid på forhånd, det kan man gøre online her: www.miramarcc.com

Til den 4. januar
Teater
Alle lørdage frem til den 4. januar vil der være børneteater for de små i Nissebyen.
Til den 5. januar
Aktiviteter i Nissebyen
Alle weekender (fredag, lørdag og søndage, der er åbent), har børn mulighed for at kunne hjælpe nisserne med at lave dekorationer, traditionelle opskrifter fra det kolde Nord, lære at passe på naturen gennem spil eller få læst historie i Fru Julemands bibliotek.
Málaga
Til 1. marts 2020
Kunst: Arabisk fantasi. Orientalsk kunst i Spanien
Museo Carmen Thysen Malaga
Kl. tirsdag-søndag fra 10:00-20:00
Pris: 10€
Bestilles på: www.ventaonline.carmenthyssenmalaga.org
Den europæiske koloniale ekspansion i Nordafrika i det nittende århundrede, opmuntrede adskillige kunstnere, især fransk og spansk, til at rejse gennem Marokko, Algeriet eller Tunesien. Her blev der malet alt fra landskabs-, skikke og portrætmalerier, her opstod det såkaldte orientalistiske malerkunst, en genre med sin egen personlighed inden for det 19. århundredes kunst, og som kendetegnes for sine detaljer, lys, farver og skønhed. En genre som lidenskabeligt blev dyrket af nogle af de store mestre som Eugène Delacroix eller Mariano Fortuny.
På de tre sektioner udstillingen dækker bliver vi ført på en rejse gennem landskaber, dagligdagen og ansigterne på de borgerlige indbyggerne i denne verdensdel.
På denne udstilling kan du se malerier fra Fortuny, Tapiró, Fabrés, Lameyer, Delacroix, Benjamin-Constant yogDehodencq, bland mange andre.
6-9. december
Loppemarked ”Nuevo Futuro”
Palacio de Ferias y Congresos
Kl. 11:00-21:00
Pris: 2€
Dette velgørenhedsloppemarked er arrangeret af Nuevo Futuro en lokal hjælpeorganisation for efterladte børn som befinder sig på børnehjem eller institution.
Dette loppemarked finder sted i El palacio de Ferias y Congresos i Malaga, som giver dig 6000 m2, med boder hvor du kan købe tøj, møbler, antikviteter, dekorative genstande, mad osv. Så er dette loppemarked også kendt for deres tombola, hvor de mindste i familien kan vinde en gave eller et stykke legetøj. Ellers vil der være restauranter og spisesteder, musikforestillinger, børneteater, dansekonkurrence osv. Helt sikkert et besøg værd i den kommende juletid.
11. december
Dans: TORNEROSE
Teatro Cervantes
Kl. 20:00
Pris: A 45€ B 33€ C 25€ D 15€
Bestilles på: www.unientradas.es
Tornerose er sammen med Svanesøen og Nøddeknækkeren, en af de mest spektakulære og repræsentative klassiske balletter fra Tchaikovsky.
Selvom historien handler om prinsesse Aurora, som på sin 16-års fødselsdag stikker sig på en ten, og må sove i 100 år, og den unge prins må nedkæmpe en grusom tjørnehæk, for at hæve forbandelsen med et ægte kærlighedskys. Så er det en ægte iscenesættelse af den evige konflikt mellem godt og ondt.
13. december
Koncert: ”Messias” af G. F. Händel
Teatro Cervantes
Kl. 19:30
Pris: A 24€ B 18€ C 13€ D 9€
Bestilles på: www.unientradas.es
Banken ”La Caixa” er arrangøren bag denne enestående koncertoplevelse. Her samles amatørsangere med orkestre, solister og internationalt anerkendte instruktører, selv publikum bliver inddraget i forløbet, for at udføre dette emblematiske værk inden for det symfoniske korrepertoire der har været gennem tiderne. Dette er tilfældet med ”Messías” fra G.F. Händel, et mesterværk af klassisk musik. Oratoriet, der er baseret på bibelske fragmenter, der annoncerer Kristi ankomst og hans forløsende mission, er et symbol på jul overalt i verden.
18. december
Kattene fra Vinterpaladset
Teatro Echegaray
Kl. 18:00
Pris: 6€
Bestilles på: www.unientradas.es
Få dage før jul ankom en hvid killing ved navn Marusia til vinterbyen St. Petersborg. Hun fandt snart en ven, Andrei, en mistet killing som hende. Efter at have leget invitere Andrei Marusia, til at ledsage ham for at beskytte vinterpaladset. For når deres døre lukker, er det kun killinger, der kan beskytte de mange malerier og skulpturer, deres farver og alle de historier, de indeholder. Men juleaften ankommer den revolutionære rotte Leky for at slutte med freden i paladset. Egnet for børn over 5 år.
20 og 21. december
Juleshow med flamenco
Teatro Echegaray
Kl. 20:00
Pris: 20€
Bestilles på: www.unientradas.es
I dette flamenco-juleshow bliver de traditionelle spanske julesange tilpasset til flamencoen via: bulerias, tangos, rumbas ... Sigøjner familiernes iscenesættelse, kunst og lidenskab, af deres fælles følelser til julen. En afspejling af deres forfædres traditioner omdannet til glæde med sang og dans. En tradition der går ud på at venner, familie og naboer samles i deres kvarterer for at fejre deres kærlighed til Jesus barnet som lige er født.
26. december
Dans: Svanesøen
Teatro Cervantes
Kl. 20:00
Pris: A 45€ B 33€ C 25€ D 15€
Bestilles på: www.unientradas.es
Svanen er et af de mest elegante dyr, der findes, og det var en genistreg, da man sidst i 1800-tallet fandt på at lade balletdanserinderne med deres lange lemmer og svungne former illudere svaner i Svanesøen. Balletten er nu mere end 100 år gammel, men den går aldrig af mode.
Den unge, søgende prins Siegfried forelsker sig i den yndigste, hvide svaneprinsesse, Odette, men lader sig også lokke af hendes sorte modsætning Odile; den ene er renhed og poesi, den anden er forførelse og fordærv. Det helt store passionsdrama om kampen mellem lysets og mørkets kræfter, mellem det gode og det onde, kærlighed og had.
26. december til 4. januar
MIMA: Børnenes store legeplads
Palacio de Ferias y Congresos
I år vil MIMA igen præsentere et underholdningstilbud for de mindste i familien, der er bedre tilpasset de forskellige aldersgrupper og interesser hos de besøgende. Det store område vil være opdelt i zoner, til glæde for alle de børn, der kommer forbi:
Sportszone: med Wipeout, basketballbane, fodboldbane ...
Workshops Zone: Videnskab, kultur, miljø, sociale medier, mindfulness, skønhed, køkken ...
Technology Zone: Videospil, Virtual Reality ...
Område med forlystelser: Planetarium, forlystelser man kan prøve, jumpings, trampoliner ...
Stage Zone: Dance shows, musikalsk underholdning, historiefortælling ...
30. december
”De fire årstider… er ikke hvad de har været”
Teatro Cervantes
Kl. 18:00
Pris:12€
Bestilles på: www.unientradas.es
’Klimatologisk’ komedie med udgangspunkt i Vivaldis verdensberømte symfoni. Teatro Che y Moche inviterer dig til en anden måde at lytte og ’se’ på en koncert med klassisk musik og være vidne til en ægte scenisk-musikalsk orkan. Alt uventet og umuligt bliver ægte magi og illusion med fantastiske iscenesæt-telse for at genskabe de forskellige årstider.
3. januar
Nytårskoncert
Teatro Cervantes
Kl. 20:00
Pris: A 36€ B 27€ C 20€ D 12€
Bestilles på: www.unientradas.es
Traditionen tro i verdens største byer, er musikken den ansvarlig for at byde det nye år velkommen. OFM fejrer endnu engang denne emblematiske og musikalske begivenhed, at tage imod 2020 under direktionen af Manuel Hernández Silva. Ved denne lejlighed består programmet af de essentielle stykker af det europæiske repertoire som sædvanligvis fremføres til denne begivenhed og andre levende og farverigt stykker af de mest berømte komponister fra Sydamerika i det tyvende århundrede.
2. januar
Forever King of Pop
Palacio de Ferias y Congresos
Kl. 21:30
Pris:30,80€-49,50€
Bestilles på: www.malagaentradas.com
”FOREVER, THE BEST SHOW ABOUT THE KING OF POP” det eneste show i verden, der har fået JACKSON-FAMILIENs anerkendelse, og som hylder King of Pop med et show, der er en unik oplevelse af MICHAEL JACKSON-universet.
Med flere end 700.000 tilskuere og efter at have været i MEXICO, FRANKRIG, TYSKLAND, POLEN, RUSLAND og PORTUGAL, fortsætter de nu med deres nationale turné - for at genoptage den internationale turné næste november - med en intens gennemgang af Michaels største hits, med nye numre, koreografier, akrobatik, nye sange og specialeffekter, der vil overraske alle Michael Jackson fans.
FOREVER er en unik mulighed for at nyde Michaels musik med et af årets mest succefulde shows.
”Det er for godt til at være sandt. Jeg troede, jeg så Michael,” sagde Joseph Jackson.”Det er ikke bare et fantastisk show, min brors hjerte er på scenen. Jeg vil gerne se dette show på Broadway,” Latoya Jackson. ”Showet er fremragende, alle gør et ekstraordinært stykke arbejde,” Jermaine Jackson.
4. januar
Rock Cirk
Teatro Cervantes
Kl. 18:00
Pris:9€
Bestilles på: www.unientradas.es
Når stemningen falmer, når apati oversvøm-mer os, når livet straffer os ... så er cirkus og rock løsningen. Rock Cirk præsenterer et cirkusshow krydret med elektriske guitar, bizarre trommeslag, med utrolige indslag fra cirkus verden. En dynamisk, frisk og sjov blanding mellem cirkusteknikker og den reneste, klassiske og sjove rock.
5. januar
DE HELLIGE TRE KONGER
Kl. 17:00-21:00
Spanske børn må vente på julegaverne indtil Helligtrekongersdag den 6. januar. Aftenen forinden ser de med deres egne øjne, hvordan Melchor, Gaspar og Baltasar ankommer med de tunge gavesække og et stort følge, der kaster bolsjer i grams.
Ruten: Parkeringsområde overfor kirken og el mercado Municipal, Camino Nuevo, C/Teresa Blasco, C/Torremolinos, Avenida de San Javier, C/Enrique Van Dulken, C/Monsalvez, C/Vega og Plaza de la Inmaculada.
Turen slutter af med varm Chocolade i et kæmpe telt ved la Plaza de la Inmaculada, hvor de hellige tre konger vil tage imod børnene til fotografering og til aflevering af ønskesedlerne.
Torremolinos
5. december
Tænding af byens julelys
Plaza Costa del Sol
Kl. 21:00
En officiel begivenhed hvor Torremolinos borgmester vil tænde byens julelys.
7 og 14. december
Underholdning for børn
Plaza Costa del Sol
Kl. 12:00-14:00 og 18:00-20:00
21. december
Ungdoms Julefest
Plaza Blas Infante
Kl. 19:00-24:00
Spil, udstillinger og musikalsk underholdning for de unge.
20-23. december
Julemandens Hus
Av. Palma de Mallorca
Kl. 11:00-13:00 og 17:00-20:00
Børn skal være opmærksomme disse datoer, for Julemanden kommer på visit.
26-30. december og 2-4. januar
Børnefestival
Palacio de Congresos
Kl. 11:00-20:00
Pris: 5€
28. december
Børnefest
Plaza Blas Infante
Kl. 11:00
Spil, workshops og musikalsk underholdning.
31. december
Stor Nytårsfest. Glædelig 2020
Plaza Blas Infante
Kl. 23:00
2-4. januar 2020
De Hellige Tre Kongers officielle postbud
Av. Palma de Mallorca
Kl. 11:00-13:00 og 17:00-20:00
Kom og aflever din ønskeseddel til de Helli-ge tre Konger hos deres officielle postbud.
5. januar
Optog med de Hellige Tre Konger
Kl. 17:00- ca. 20:00
Fejres med en af de største repræsentationer i provinsen, 5.000 kilo slik og næsten et ton konfetti og serpentinruller.
Rute: Blas Infante og vil fortsætte ned ad Avda. Rafael Quintana, c/Europa, Avda. Isabel Manoja y de Los Manantiales, la plaza Costa del Sol, derfra videre ned ad las Avda. Palma de Mallorca y Joan Miró, c/Doctor Jiménez Encina, c/García de la Serna y c/Rafael Quintana for derefter vende tilbage til plaza Blas Infante, hvor de slutter af med hilsen fra de hellige tre konger fra Rådhus balkonen.
Marbella
14 og 15. december
Ballet Nøddeknækkeren
Palacio de Ferias y Congresos
Kl. 19:00
Pris: 20€
Bestilles på: www.wennare.com

Så bliver det endelig snart jul igen. Nøddeknækkeren er den ultimative juleoplevelse for store og små.
I Nøddeknækkeren er der skruet helt op for trylleriet og hyggen. Det er en rigtig familieforestilling, der både er en fantasifuld ballet for børn og samtidig en mulighed for alle voksne for at drømme sig tilbage til barndommens sorgløshed og undren.
Marie får den mest fantastiske nøddeknækker i julegave, og da klokken slår 12 midnat, tager den hende med på en magisk og farefuld rejse. På sin vej møder hun dansende snefnug og valsende blomster, frække mus, iskolde snedronninger og varmblodige sukkerfeer, prinser og prinsesser, kinesere, arabere med meget meget mere. Fantasien og poesien kender ingen grænser, når vi ledsaget af Tjajkovskijs betagende og ikoniske musik føres fra den hyggelige julefest hos familien Stahlbaum til det eventyrlige slaraffenland, hvor alt kan ske.
2. januar
Børnefest
Xarblanca børne park
Kl. 12.00
Der vil være forskellige aktiviteter for de små, Oppustelige Slotte, Workshops, mange overraskelser og besøge af det royale postbud fra de hellige tre konger.
3. januar
Aflevering af ønskeseddel
Kl. 17:00
Kong Baltasars (en af de hellige tre konger) budbringer vil tage imod børnene og deres ønskesedler i el Parque de la Constitución.
4. januar
Mød de Hellige Tre Konger
Kl. 12:30 til 14:00
Lejer for de hellige tre konger i Plaza de San Bernabé (ved siden af C.C. María Auxiliadora I).
Kl. 16:00 Parade med de hellige tre kongers royale livgarde.
Rute: Plaza de San Bernabe, C/Carmen, C/Ortiz de Molinillo, C/Virgen de los Dolores, C/Remedios, Plaza Puente Ronda, C/Peral, C/Huerta Chica, Avenida Ramón y Cajal, Avenida Miguel Cano, Avenida Duque de Ahumada (Paseo Marítimo) og Puerto Deportivo Virgen del Carmen.
Kl. 17:00Ankommer de hellige tre konger ombord på skibet ”Fly Blue”.
Ledsaget af sin Livgarde, vil de komme rundt i byen.
Rute: Puerto Deportivo Virgen del Carmen, Avenida Duque de Ahumada (strand promenade, Avenida Severo Ochoa, Avenida Nabeul, Plaza Puente Malaga, C/Nuestro Padre Jesus Nazareno, C/Arte, C/Salinas, C/Trinidad og Plaza de la Iglesia).
Kl. 18:00 Modtagelse i Plaza de la Iglesia.
Her vil de hellige tre konger få udleveret nøglerne til byen.
Derpå vil de hellige tre konger overnatte på borgen i Marbella og gøre deres parada klar til næste dag.
5. januar
Optog med de Hellige Tre Konger
Kl. 18:00
Start på parade med de hellige tre konger.
Rute: Avenida Severo Ochoa (Bygning Zambomba), Avenida Ramón y Cajal, Avenida Ricardo Soriano og slutter ved Plaza Monseñor Rodrigo Bocanegra (Piruli).