top of page

En ny spiller brager igennem på solkysten blandt en jungle af mæglere

Opdateret: 20. apr. 2021


 

Hello Sun | Sales & Rentals

Mandana Nejad (+34) 638 985 044

Erik Bach Nielsen (+34) 642616695

info@hellosun.eu

www.realestate.hellosun.eu

 

Det var med kærlighed til Solkysten og sommerfugle i maven at stifterne bag Hello Sun Sales & Rentals, Mandana Nejad og Erik Bach Nielsen, en solrig dag i 2019 kastede sig ud i et allerede ’mættet’ marked af ejendomsmæglere/udlejningsagenter. At deres første leveår ville ske midt i en verdensomspændende pandemi, havde ingen kunne spå om.

En klar vision – One-stop-shop

Hvordan skiller man sig ud som ny spiller i et allerede fyldt hav af mæglere/udlejningsagenter?

Svaret på dette spørgsmål har været skinnende klart siden den solrige eftermiddag hvor de to partnere besluttede sig for at gøre Hello Sun til virkelighed. Hello Sun ville være mere end blot en ejendomsmægler og udlejningsagent. Derfor tilbyder Hello Sun alt vedrørende en bolig uanset om det gælder køb/salg, renovering eller udlejning. Om det er pasning af din bolig, rengøring, små eller store reparationer eller blot udskiftning af en sikring – det tror de på er vejen frem.

”For os er det alfa og omega, at vores kunder kun skal ringe til ét nummer, når de har et problem der skal løses. Vi ved hvor udmattende det kan være at skulle holde styr på sin bolig, om det er til udlejning eller blot en feriebolig, specielt hvis man ikke kan være fysisk til stede. Den hovedpine vil vi gerne overtage. Vi har bl. a. fra start været fast besluttede på at agere som tovholder på små som store renoveringer, hvor vi står for alt fra koordinering af håndværkere, indkøb af materialer til budgethåndtering og løbende kvalitetskontrol” siger Erik Bach Nielsen

’Kapløb med Corona og hårdt arbejde, kundeservice og kundeservice’

Det er netop denne tilgang, der har betydet at Hello Sun trods en verdensomspændende pandemi og en kollapset feriesæson har haft hænderne fulde.

”Med en feriesæson i dvale har vi i 2020 beskæftiget os med adskillige renoveringer og småprojekter. Det har selvfølgelig ikke været nemt under de langvarige lockdowns og øvrige restriktioner, men vi har formået at navigere uden om de udfordringer der måtte opstå, og vi er vores kunder evigt taknemmelige for den tillid de har vist os trods denne nærmest surrealistiske tid.” forklarer Mandana Nejad og uddyber:

”Vi er blevet taget rigtig godt imod af husejere, lejere og købere og det motiverer os kun til at blive endnu bedre til det vi laver og altid sikre et højt niveau af service, hvor vores kunder ikke skal bekymre sig om noget”.

Et stærkt netværk

Stifterne bag Hello Sun har gennem deres mange år på Solkysten opbygget et stærkt netværk af seriøse og professionelle samarbejdspartnere i en bred vifte af brancher. Bl.a. har de et netværk af pålidelige mæglere i området, som de dagligt samarbejder med for at finde de rette boliger til kunderne.

”Vi tror på at et godt samarbejde er vejen frem. Derfor holder vi os ikke tilbage i at gøre brug af vores stærke netværk af kloge hoveder når det kommer til at finde de bedste løsninger for vores kunder. Sådan når vi længst, “ forklarer Mandana

Hello Sun dækker hele Costa del Sol fra Málaga by til Estepona, men vil på sigt udvide til et endnu større område.

Cafe la Vida

Café la Vida, der ejes og drives af Erik Bach Nielsen, er mødested for Hello Sun og deres kunder.

Her afholder de møder i en afslappende og uformel atmosfære over en kop kaffe eller noget smørrebrød. Caféen har eksisteret i ca. 13 år og er et hyggeligt mødested for nye såvel som gamle bekendtskaber. ”Vi står altid klar med en kop kaffe og en personlig snak i caféen” fortæller Erik med et smil.


468 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Solkysten-logo.gif
bottom of page