Foreningsnyt - April 2020
MARGRETHEKIRKEN
Avda. De Dinamarca 2 & Calle Ciprés 22,
Las Lagunas, Mijas Costa · Tlf. 952 587 481
Website: www.margrethekirken.com
Kontoret er åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-12 samt onsdag kl. 15-17, hvor der også er café i kirken.
Den danske præst: Iben Merete Gabriel Snell
Edif. Andromeda II C/Maestra Aspiazu 10 – 2A, 29640 Fuengirola
Tlf. 952 460 495/mobil: 661 001 998
margrethekirken@margrethekirken.com
Årskontingent på 80 € kan indbetales i kirken eller på vores konto i Cajamar:
(IBAN ES87) 3058 0860 7927 2000 6999
(Swift: CCRIES2A)
NB! Følgende gudstjenester og arrangementer er planlagt, men grundet den nuværende særlige situation med spredning af Coronavirus i Europa forbeholder vi os ret til aflysninger! Tjek venligst vores hjemmeside: www.margrethekirken.com og facebook: www.facebook.com/margrethekirkenfuengirola
Gudstjenester
Søndag 5/4 kl. 11.00: Palmesøndag. Iben Snell
Fredag 10/4 kl. 11.00: Langfredag. Iben Snell
Søndag 12/4 kl. 11.00: Påskedag. Iben Snell. Påskefrokost
Søndag 19/4 kl. 11.00: 1. søndag efter påske. Kirsten Eistrup
Søndag 26/4 kl. 11.00: 2. søndag efter påske. Iben Snell
Mandag 4/5 kl. 19.30: Befrielsesgudstjeneste. Iben Snell. Cava og lystænding
Arrangementer
Påskefrokost søndag den 12. april kl. 12.30
Efter gudstjenesten er der dækket op til lækker påskefrokost. Menu med pris for deltagelse vil blive opslået i kirken, snarest.
Tilmelding til margrethekirken@margrethekirken.com eller på tlf. 952 587 481 senest onsdag den 8. april
Filmklubaften torsdag den 23. april kl. 19.00
I anledning af 75 året for Danmarks befrielse og afslutningen på 2. verdenskrig afholder vi en særlig filmaften. Nærmere omtale findes i kirkebladet.
Litteraturkreds i præsteboligen onsdag den 29. april kl. 10.00
Tom Buk-Swientys bog ”Løvinden” står på programmet, så vi skal en tur med Karen Blixen til Afrika… Nye læsere er velkomne.
Befrielsesgudstjeneste med efterfølgende Cava og lystænding i patioen mandag den 4. maj kl. 19.30
Vi fejrer 75 året for Danmarks befrielse og afslutningen på 2. verdenskrig med en gudstjeneste mandag aften. Bagefter er der gjort klar til Cava og lystænding i patioen.
Sand, vand og strandgrill for børnefamilier lørdag den 2. maj kl. 12.00 på stranden v. Castillo Sohail
Medbring venligst kød til eget forbrug – vi sørger for lækker salat, brød og hjemmebagt kage. Pris: voksen 4 € / barn 3 €. TILMELDING til Anni på +34 611 392 700 senest mandag den 27. april
CLUB DANÉS
FUENGIROLA - MIJAS
Haza del Algarrobo, Ctra. De Mijas km. 2,2,
29649 Mijas Costa
clubdanes@gmail.com - www.clubdanes.dk
Formanden har ordet
I skrivende stund raser Corona-virussen over hele verden, og det har medført, at vi i midten af marts måned lukkede klubben ned - det være sig kontor og restauration.
Flere af de arrangementer vi havde planlagt måtte aflyses – bl.a. den store Beatles fest.
Hvordan situationen er, når dette læses er jo ikke til at vide, men vi opfordrer vores medlemmer og øvrige interesserede i vores aktiviteter, til at besøge vores hjemmeside - http://www.clubdanes.dk/ - hvor vi opdaterer nyheder omkring klubbens virke.
Vi har ellers haft godt gang i klubben og aktiviteter.
Lørdag d. 8. februar afholdt vi den helt store nostalgifest for Elvis, som ville være fyldt 85 år i år.
Restauranten og salen foran scenen var fyldt til bristepunktet.
Efter middagen optrådte Flemming ”Elvis” Lind med sit Elvis show, og der blev naturligvis også mulighed for at synge med og danse til mange af Elvis’ fantastiske melodier.
Og noget helt andet, torsdag den 27. februar havde vi opera-aften.
I mange år har vi ikke haft den bedste akustik i vores restaurant, men for nogle år siden gik nogle af vores medlemmer i gang med at isolere loftet, og det fik vi virkelig glæde af til denne aften, hvor den internationalt kendte operasangerinde, Laura Elen, gav os en fantastisk aften.
Det viste sig, at Laura Elen også havde et andet talent, for hun kunne få os ud på dansegulvet til dejlig sang og dansemusik.
Vi vil gerne takke Jørgen Rønne, der havde taget initiativet til at få Laura Elen op i Club Danés.
Jeg håber at I alle komme godt igennem Corona-situationen, og glæder mig til at se jer alle i klubben, når vi åbner igen.
Hilsen - Formanden
Følgende arrangementer er planlagt, men kan blive aflyst på grund af Corona-situationen - vi henviser til http://www.clubdanes.dk/.
Den danske kirke øst for Málaga
Præst Annalise Bager. Los Girasoles II, 48B, Las Palomas, La Herradura,
Tlf. +45 40 73 29 86/+34 609 825 899, anba@km.dk eller annalisebager@gmail.com
Menighedsrådsformand Karen Margrethe Engelbreckt.
Tlf. +45 23 74 80 13/+34 633 422 687, e-mail: kmengelbreckt@gmail.com
Kirkens hjemmeside: www.dsuk-spanien.dk under fanebladet: kirken øst for Málaga.
Vinterkirkesæson: 1. november – 31. marts
Af Jacques Borggild
Den 25-26. februar kørte vi vores 2-dages tur til Almeria og Cartagena med 56 deltagere. Vi nød en fin morgenanretning nær Salobreña. Herefter kørte vi gennem ”plastikhavet” af drivhuse, som strækker sig over mange km² ind mod Almeria. Vi havde entreret med ALSA´s lille turisttog, som transporterede os rundt i Almeria, hvor vi besøgte Katedralen og mauer-borgen Alcazar. Frokosten indtog vi på Plaza de la Constitución inden vi kørte til naturområdet Gabo de Gata, hvor vi så saltproduktionerne og det berømte fyrtårn.
Vi kørte herefter mod Cartagena, hvor vi spiste middag og overnattede på det dejlige 4-stjernede hotel Alfonso XIII. Næste morgen kørte vi den korte tur til Det romerske amfiteater, som på fantastisk vis er blevet udgravet siden 1987. Vi sluttede vores besøg i Cartagena med at bese de mange flotte skibsmodeller i Flådemuseet. Vi kørte en stor del af hjemturen via den berømte kystvej med de mange turistbyer og spiste en dejlig middag på Seaclub-restauranten Dolce Vita i Mojacar Playa. Alt i alt en dejlig tur som de mange deltagere nød meget.
Vi afsluttede kirkesæsonen med gudstjeneste i Maro kirke.
Kirken er nu lukket ned for sommersæsonen, men vi vender frygteligt tilbage med vores høstgudstjeneste på den gamle Mauer-tærskeplads El Cherval i bjergene bag La Herradura lørdag den 31. oktober kl. 13.
DSS - DANSK SPANSK SAMVIRKE
Asociación Deportivo Gastronómico Hispano Danesa
Avenida de Europa 30 – 18690 Almuñecar
NIF: G18545699
Kære medlemmer.
Marts måned vil nok gå over i historien, som den måned i vores forenings 33 års levetid, hvor alt gik i stå..
Medlemmerne afholdt ved indgangen til marts måned, vores 33 års fødselsdagsfest på Casa Paco, hvor 73 fest klædte medlemmer festede
med god mad, festlig musik af “Engelske Niel”, som underholdt på hans festlige måde med sang, musik og underholdning.
Foredrag af Jacques Borggild, som på hans spændende måde førte os gennem Normandiet, hvor vi startede med Monet`s have i Giverny over Rouen.
Bayeux hvor de berømte tapeter er ophængt, god fortælling om efterkrigs tidens mest omtalte invasion foregik, derefter hen over Mont St.Michel, klosteret som ligger godt forskanset på en ø. Tak til Jacques for et spændende foredrag.
Månedens program var sammensat med spændende tiltag men??
Corona havde vi hørt om tidligere, men fra onsdag til torsdag blev Saluden lukket pga. ramt sundheds personale. Samme aften skulle foreningen afholde Bingo med over 40 tilmeldte med spisning.
Hurtig reaktion og beslutning måtte træffes!
Aflysning! Aflysning.
Den Danske Klub i Torre del Mar
Paseo Marítimo Levante 21
29740 Torre del Mar
E-mail: kontakt@danskeklub.dk
Klubben er, som resten af Spanien, ramt af regerings regler om at beskytte vores medlemmer mod Coronasmitte, og har derfor lukket for alle aktiviteter indtil der kommer anden besked.
Dette har medvirket at vi ikke som planlagt har kunnet afholde Generalforsamling d. 22. marts.
Bestyrelsen og Revisorer har derfor tilbudt at blive siddende endnu en periode, da der ikke var været andre forslag.
Bestyrelsens Beretning og Regnskab mm. kan se på Klubbens Hjemmeside. www.danskeklub.dk
Følg også med der, og på Facebook, og hold øje med hvornår og hvad der kommer til at ske, når vi kommer på den anden side af Coronakrisen.
Pas godt på jer selv og hinanden.
ASOCIACIÓN PARA TODOS
Formand: Eigil Rasmussen,
670 659 931
Søndagsmøder:
Para Todos har faste ugentlige møder hver søndag kl. 14.00- 15.00 på Casa Italia i Havnen i Fuengirola medlemmer af bestyrelsen kan træffes i dette tidsrum
Arrangementsoversigt.
22- 24/4 Tur til Alhama Kurhotel
2/5- månedsfest på Holger Danske kl.13.00
23/5- månedsfest
23/6- Sant Hans fest på rest Seawiev Havnen Fuengirola
Arrangementer:
22-24/4 har vi en tur til Alhama Kurhotel de Granada. Det bliver med 2 overnatninger og kørsel i egne biler
Afgang Feriepladsen Fuengirola kl. 10.00.
Hold dig opdateret på vores hjemmeside www.paratodos.dk