Klimatopmøde i Madrid en stor skuffelse
AF PILAR CUEVAS
Desværre må vi almindelige mennesker her på vores elskede klode se i øjnene, at klimaforandringerne er noget vi må vænne os til. Og at stormagterne ikke har intentioner om at finde en løsning
På FN’s klimatopmøde 23. september 2019 skulle verdens lande, multilaterale udviklingsbanker, private virksomheder og investorer samt civilsamfundet komme med konkrete og realistiske planer for at reducere deres udledning af drivhusgasser og sikre en hurtigere grøn omstilling. Danmark skal lede indsatsen med at frem-me global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi.
De længste klimaforhandlinger, FN nogensinde har oplevet, er søndag endt med en kompromisaftale i den spanske hovedstad, Madrid.
Det skriver flere internationale medier.
De delegerede ved FN’s klimakonference i Madrid, COP25, har besluttet at udskyde et vigtigt spørgsmål om regler for kvotehandel til næste år. Det skriver nyhedsbureauerne NTB og AP.
Kvotehandel er en ordning der gør det muligt at satse på CO2-nedskæringer, hvor det er billigt. Dermed kan fattige lande tjene penge på at sælge kvoter og skære ned på deres udledning af drivhusgasser, mens de rige lande kan betale sig fra det.
Forhandlingerne om dette skal i stedet drøftes ved næste klimamøde i Glasgow i Skotland i november 2020.
Klimatopmødet i Madrid skulle være sluttet fredag aften, men blev forlænget på grund af uenigheder om, hvad der skulle stå i sluterklæringen.
Søndag er udsendinge fra 196 lande nået frem til en vag sluterklæring, der efterlyser højere ambitioner, når det gælder nedskæringer i klimaskadelige udledninger, skriver NTB.
Landene er enige om at der skal laves detaljerede planer for, hvordan man skal skære ned på udledning af de klimaskadelige stoffer og der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringer for at undgå klimakatastrofer, alt dette skal fremlægges når de mødes igen i Glasgow næste år.
EU var blandt fortalerne for at højne ambitionerne på klimaområdet, mens store lande som USA, Brasilien, Indien og Kina var imod.
Dette klimatopmøde har med al tydelighed slået fast, det som mange har tænkt efter de forhenværende topmøder, at der er to fronter, der bliver trukket mere og mere klart op.
På den ene side har man nogle meget ambitiøse lande som Costa Rica og de skandinaviske lande, som ønsker klare mål om reduktioner, der skal presse verdens lande til at levere.
På den anden side står de store lande og er mere tilbageholdende og venter på, at nogen skyder først.
»Resultatet af COP25 er virkelig en blandet omgang og meget langt fra, hvad videnskaben fortæller os er nødvendigt«, siger Laurence Tubiana fra ngo’en European Climate Foundation til den britiske tv-station BBC.
»De store spillere, der skulle have leveret i Madrid, levede ikke op til forventningerne. Men takket være en progressiv alliance af små østater, europæiske, afrikanske og latinamerikanske lande, har vi fået det bedst mulige resultat - mod de store forureneres vilje«, siger hun.
»Det er dybt skuffende«
FN’s generalsekretær, António Guterres, lægger ikke skjul på, at han er skuffet over udfaldet.
Verdenssamfundet har ladet en vigtig chance gå til spilde, mener generalsekretæren.
En tredje stor knast undervejs har drejet sig om, at ulandene har savnet flere penge, der skal kompensere for, hvordan de rammes af klimaforandringer.
Klimaforandringer, som de mener i høj grad skyldes de rige lande, der står for enorme drivhusgasudledninger.
Topmødet mundede dog ikke ud i en løsning, som ulandene havde håbet på.
