Matchreferat – den 16. november 2019

Årets sidste match blev spillet på Los Flamingos Golf lørdag den 16. november med gunstart

kl. 09:30. Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi startede ud, og temperaturen var ved at snige sig op over 10 grader. Alle så frem til en dejlig dag på en af de sidste solskinsdage i november. Der er varslet rigtig meget regn i den kommende uge, så ja, det ville være en dejlig måde at slutte året af på. Core Capital Luxembourg var dagens sponsor, repræsenteret med Nils Brolund fra Luxembourg samt Jesper Hertz fra Core Capital i Marbella.


Banen var i virkelig god stand, og med fantastisk hurtige greens. Alle kørte buggy, og da vi ikke har fået noget regn de sidste mange måneder, måtte der selvfølgelig køres på fairway. Efter de sædvanlige næsten 5 timer, som sådan en match nu tager, var der lidt kaos ved aflevering af buggy, som er samme sted, som man kører ned i hotellets parkeringskælder. Nogle skulle op med deres bil, og andre skulle ned med deres bags, selvfølgelig kørende ned med buggy. Hotellet havde i dagens anledning givet alle, der parkerede i kælderen, 5 timers gratis parkering.


Da det ikke var muligt at spise i klubhuset, havde matchledelsen lavet aftale med restaurant El Gamoral i San Pedro, som ligger ca. 15 minutters kørsel fra banen. Medens matchledelsen gjorde scorekortene op, kørte deltagerne til El Gamoral, hvor de blev modtaget med velkomstdrink


Efter lidt forsinkelse kunne vi gå til bords. De fleste kunne godt huske, hvad de havde bestilt til hovedret, men restauratøren syntes, at alle skulle have både forret, fisk og kød og selvfølgelig dessert. Stor gestus fra deres side.


Inden den store præmieudlevering fortalte Nils og Jesper lidt om, hvad CORE CAPITAL står for, og opfordrede alle, der måtte have lyst til at vide mere om dette, til en snak efterfølgende.



Det blev til følgende resultater i de 4 kategorier:

A-rækken 1.præmie Poul Christensen 34p, 2.præmie Peter From 31p, 3.præmie Jan Petersen 31p, 4.præmie Bjarne Dideriksen 31p.


B-rækken 1.præmie Lars Hansen 34p, 2.præmie Lars Hahnemann 30p, 3.præmie Finn V. Nielsen 30p, 4.præmie Flemming Ernst 29p.


C-rækken 1.præmie Marianne Agger 37p, 2.præmie Knud Bjarne Kristiansen 33p, 3.præmie Alma Haahr 32p, 4.præmie Laila Schrøder 31p.


Holdmatchen: 1.præmie Anne-Mette Dueholm, Laila Schrøder, Bent Langerup Jensen og Ulrich Madsen 106p, 2.præmie Jesper Agger, Flemming Stoltze, Ole Abildhauge og Lars Hansen 101p,


Formanden takkede sponsor og alle for deres deltagelse. Core Capital gav tilsagn om deres deltagelse som sponsor i 2020 og modtog selvfølgelig stor applaus.


Claus takkede også sponsor og ønskede alle en God Jul og på gensyn i 2020 på Atalaya Golf i januar.

Bestyrelsen.

15 visninger

Avenida Arias Maldonado, 2
Edificio El Molino, Oficina 5

29601 Marbella, Málaga

T: 952 47 22 48

Copyright © 2019

sk printbroker S.L.U.

All rights reserved.

  • facebook