Membrillo/Kvæde

Hvad er kvæde? Kvæde er en pære- eller æblelignende ældgammel frugt. Den kan købes i de fleste markeder og supermarkeder her nede i efterårsmånederne.

AF DIANA GEORGINA SØRENSEN

Udseende

Pærekvæden ligner en stor forvokset pære, men formen er mere ujævn end hos en almindelig pære. Skallen er hård og læderagtig, og når den er moden, kan der sidde et filtagtigt lag på ydersiden.

Æblekvæden har naturligvis form som et æble. Den er hård som marmor og har en masse hårde celler i frugtkødet. Frugtkødet er mere tørt, rødlig og hårdt end hos pærekvæden.

En umoden frugt er grøn: Den bliver gulgrøn til citrongul, når den modner. I midten af det hårde frugtkød er der et kernehus med 8-16 rødbrune kerner. På samme måde som ved æbler og pærer, så spiser man ikke kernehus, blomst og stilk på kvæderne.

Smag

Syrligheden kommer hovedsagelig fra vinsyre og æblesyre.

En moden kvæde udsender en citronagtig lugt.

Oprindelse

Det er svært at afgøre, hvorfra kvæder oprindeligt stammer, for de var populære allerede i oldtiden og i middelalderen. De blev brugt som symbol på frugtbarhed. I 1700-tallet sagde man, at de, der spiste kvæder, fik kloge børn.

I dag er populariteten ikke så stor på vore breddegrader, men kvæden dyrkes mange andre steder i verden, blandt andet i Asien, Middelhavslandene, Sydafrika, nogle steder i Nordamerika og i Chile.

Pærekvædetræer kan fås på danske planteskoler, da de sagtens kan gro på vore breddegrader.

Anvendelse

Det kan godt virke lidt mærkeligt, at man kan spise den hårde frugt i frisk tilstand. Men det gør nogle hernede, dog er det får der gør det, da det kan tage noget tid at tygge sig igennem dem.

Smagen er frisk, let sødlig og syrlig uden den store aroma. Nogle frugter kan godt snerpe lidt i munden på grund af garvesyren tannin. Smagen er dog meget bedre, når frugten er blevet kogt, dampet eller bagt. Så får den et perfekt forhold mellem sødme og syrlighed.

Kvæder har et højt indhold af pektin, som bevirker, at marmelade og syltetøj nemt stivner. Kvæde menes at være stamfader til alverdens marmelader, da det var den første frugt, som blev anvendt til at fremstille marmelade af. Derfor kender man i Danmark den mest fra Kvædemarmelade.

Her i Spanien er der stor tradition for at spise kvæden efter den el blevet lavet om til det de kalder Membrillo/Carne de Membrillo/Dulce de Membrillo. Det kan købes hele året rundt i de fleste supermarkeder og markeder. Men er en efterårstradition. Den spises som et sødt tilbehør til ost, hvilket er en super sammensætning.

Opskriften til at lave Membrillo er faktisk utrolig let, frugtkødet (uden skaller og kernehus) skal koges med 80% af frugtkødets vægt i sukker. Så skal det selvfølgelig koge i noget tid, blændes og engang det er tyknet ned i forme. Dog skal jeg råde jer modige derude der kunne tænke sig at kaste sig ud i at lave det selv. Glem det,har selv gjort det og det er et kæmpe arbejde.

Membrillo kan for nogle være meget sød og skal derfor helst spises med ost. Efter frugternes forarbejdelse, bliver det til en kompakt og stiv masse, som kan skæres i skiver, for at blive lagt på et stykke ost som små hapser.

Så hvis man er her nede til efteråret, så er mit råd, køb en god spansk ost og Membrillo, så nyd det til et godt glas rødvin.

Kilder

EMU, Danmarks Undervisningsportal