Morisker i La Alpujarra

La Alpujarra er et af de smukkeste områder der findes i Sydspanien. Med ryggen mod sneklædte tinder ligger omkring et halvt hundrede små landsbyer og glimter som perler klemt inde mellem kuperede skrænter og stejle bjergsider.

AF PIA BRUUN · FOTOS: DANIEL BLANCO

Men området byder på mere end smuk natur og charmerende landsbyer.

Historisk betragtes Alpujarra som det sidste tilholdssted for de muslimer i Granada, der i 1500-tallet blev tvunget til at konvertere til kristendom og senere udvist fra deres hjem og jorde.

Denne artikel inviterer dig til en historisk vandring tilbage i tiden.

Hele området blev i Middelalderen karakteriseret for dets relative uafhængighed og modstand mod den etablerede magt, hvad enten det var inden for al-Andalus eller i den endelige konflikt, der konfronterede muslimer og kristne.

Det kuperede terræn med terrasse-baseret landbrugsjord har vand året rundt takket være smeltevand fra de høje bjergtoppe, hvilket giver området et aspekt af en slags alpin oase.

Det er derfor et ideelt terræn til vandreture.

Men kulturelt er området også fascinerende, fordi det blev skueplads for opgøret med de sidste muslimske ’andalusíes’, som blev tvunget til at konvertere til kristendom.

Mest populære

Ryk et par dage ud af kalenderen og vælg en tur til nogle af de charmerende landsbyer i bjergene.

Blandt de kendteste er Trevélez, blandt de højestbeliggende i Spanien og berømt for sin Serrano-skinke, Pitres med sin unikke Alpujarra-arkitektur og Capileira på kanten af Poqueira-dalen.

Og når du alligevel er i området, hvorfor så ikke besøge andre smukke landsbyer som Pampaneira og Bubión – og lægge vejen forbi Lanjarón – kendt for sit drikkevand og helbredende kilder.

Men der er også mindre kendte steder som Tahá de Pitres – byens navn er som så mange andre af arabisk oprindelse, og henviser til de forskellige grupper af indbyggere, der delte vandløb og kunstvanding med hinanden – et unikt socialt system, som er bevaret indtil i dag.

Du kan også vælge at tage den lange vej som forbinder Almeria og Granada gennem Alpujarras.

Det er en af de mest varierede og overraskende ruter i Europa.

Her finder vi en arkæologisk arv uden sidestykke med rester af gamle middelalderlige befæstninger med vagttårne.

Den endelige fordrivelse

Ondskab er ikke kun en privatsag i ’Ildefonso Falcones’ 900 siders roman. Den foregår i Andalusien, i en periode i Spaniens historie, som var fuld af massakrer og endte med moriskernes fordrivelse.

I flere hundreder år havde en muslimsk minoritet der kaldes for mudejarer en forholdsvis fredelig tilværelse under katolsk styre. I visse områder havde de for en tid lov til at beholde deres egne love, skikke og at udøve deres egen tro. De var dygtige handelsfolk og vidste hvorledes man skulle drive landbrug. Deres kunstneriske færdigheder resulterede i en helt special stilart kaldet for ”mudéjar”.

Da de katolske monarker Ferdinand II og Isabella i 1492 erobrede den sidste del af Den Iberiske Halvø der stadig var under muslimsk kontrol, gav Kapitulationsaftalen den muslimske befolkning i Granada omtrent samme rettigheder, som mudéjarerne havde det andre steder.

Men løftet viste sig at være meget kortvarigt.

Ren kristen stat

Hvordan man skulle håndtere den store befolkning af muslimer, var et langvarigt politisk spørgsmål.

Det spanske monarki ville have en kristen stat med ét sæt love. Moriskerne og jøderne – som i mange tilfælde var veluddannede og velhavende – var genstand for udbredt misundelse.

Det er derfor nærliggende at antage, at der bag den religiøse iver også var tungtvejende økonomiske interesser.

Kardinal Cisneros valgte at gribe til hårdere metoder, hvilket ledte til det første oprør blandt moriskerne fra 1500 til 1502.

Oprøret blev slået ned, og der blev efterfølgende indført meget strikse regler for moriskernes adfærd og rettigheder.

Så efter århundreders mere eller mindre fredelig sameksistens blev der truffet en beslutning. Disse mennesker skulle fordrives og deres ejendom og deres formue skulle beslaglægges!

Det førte til en intensivering af den religiøse og kulturelle forfølgelse af den muslimske minoritet med tvangsdåb, forbud mod brug af de arabiske sprog og klædningsdragter.

Hensigten var at udslætte muslimernes identitet og assimilere dem i det øvrige kristne Spanien.

Tolerance blev erstattet af tvang og enhver handling som halal slagtning, faste i Ramadanen, hvile om fredagen og så videre var strafbart.

Oprør mod aftalebrud

De muslimske indbyggere protesterede mod denne krænkelse af den indgåede Kapitulationsaftale og gjorde oprør.

Det lykkedes regeringstropper at slå opstanden ned, og indbyggerne fik valget mellem at konvertere til kristendom eller emigrere. De, der omvendte sig til katolicisme og forblev i Spanien, blev kaldt for morisker, og det er den betegnelse, der bruges om de spanske muslimer, der fra 1400 til 1600-tallet – ikke altid frivilligt – konverterede til kristendommen.

Men mange nye morisker anede ikke en pind om hvad kristendom egentlig gik ud på, og fortsatte således i al hemmelighed med at praktisere deres egen tro.

Samtidig vægrede de sig mod en total assimilering med fratagelse af deres kultur, sprog og identitet.

Det blev til adskillige konflikter

I 1569 blev det for meget kong Filip II og han besluttede at forbyde moriskernes sprog, klædedragt, skikke og traditioner bekendtgjort. Dette fremkaldte nok en gang opstande og blodsudgydelse.

Drevet af fordomme, misundelse og frygt for at moriskerne på et tidspunkt ville blive forrædere og støtte Det osmanniske Rige, fik Filip III i 1609 til at tage det endelige skridt:

Moriskerne skulle udvises, og i årene derefter blev alle, der var mistænkt for at være morisker, eller dække over dem, forfulgt. Ved hjælp af sådanne brutale metoder blev Spanien etnisk udrenset og helt igennem katolsk.

Dog skulle der i hver landsby være nogle få medgørlige morisker tilbage, for at de skulle lære deres færdigheder til de nye, kristne, kolonisatorer, som blev hentet flere steder fra i Spanien.

Det drejede sig bl.a. om vedligeholdelsen af de terrasser, der var blevet bygget på bjergsiderne, og vandingsanlæggene, der forsynede dem med vand.

Den blomstrende silkeindustri krævede også oplæring.

Men der var nok ingen af disse oplæringsforsøg, der lykkedes.

Konsekvenserne var tydelige: La Alpujarra mistede en stor del af sin produktive arbejdskraft.

De få morisker, der undslap fordrivelsen, søgte tilflugt hos sigøjnerne, hvor de indgik som en del af deres brogede kulturarv og var med til at sætte deres præg på udviklingen af flamencoen.

De fleste overlevende sejlede til Afrika, hvor de endte som datidens bådflygtninge.

Her blev moriskerne overfaldet, fanget, slået og mishandlet, fordi nordafrikanerne mente at de var kristne.

Nogle af dem drømmer stadig om at komme tilbage til ”deres” Al-Andaluz og man siger, at når muslimer drømmer om et jordisk paradis, tænker de på de mange århundreders dominans i Andalusien.

Er du interesseret i historiske vandreture, så send mail til pia.bruun@gmail.com