Musik og latter forenes i en udsolgt sal
Af Frederik Avenstrup
Thomas Eje sang og spillede sig ind i solkystens danske hjerter!

Arrangør Maddie Hjort fra Costa-Events havde i forvejen meldt udsolgt til Thomas Eje koncerten der blev afholdt i Fuengirola.
De heldige der havde fået billet, blev på imponerende vis, underholdt af en meget veloplagt Thomas Eje, der sang, jokede og spillede på et utal af instrumenter. Thomas blev akkompagneret af Mads Granum på piano.
Efter koncerten hyggede Thomas sig med sit meget oplagte publikum og uddelte både kram og selfies.
Efterfesten med Mark Connor fik alle gæster på dansegulvet, ganske som han plejer.
Det er ikke kun musik der optager Thomas Eje, malerkunsten er også en stor kærlighed, en passion han deler med sin hustru, maleren, Katherine Scrivens Eje.
Maddie Hjort er derfor gået sammen med Tine Hagemeister om at lave en smuk fernisering i marts måned hvor de viser nogle af parrets malerier.
Et spændende projekt alle parter ser meget frem til.