top of page

Ny spansk regering har historisk antal kvindelige ministre

Af Frederik Avenstrup


11 kvindelige ministre har fået plads i den nye spanske regering.


Den nye regering består af det højeste antal kvindelige ministre i spansk og europæisk historie.


I alt er 11 kvindelige ministre en del af premierminister Pedro Sánchez’ nye socialistiske regering. De sidder på nøgleposter som nationaløkonomi, finans og forsvar.



En snæver og problematisk sejr

Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sánchez, har ved den anden afstemning i parlamentet sikret sig, dog med en snæver sejr, en ny periode på posten. Sánchez blev afvist ved første afstemning i parlamentet. Her opnåede han ikke de 176 påkrævede stemmer i det 350 medlemmer store parlament.


Sánchez havde på forhånd landet en aftale med det catalanske parti, ERC, der havde lovet at afholde sig fra at stemme.


ERC og socialdemokratiske PSOE er blevet enige om at indlede forhandlinger mellem Spaniens regering i Madrid og den catalanske regering i Barcelona.


Det skal »løsne op for den politiske konflikt om Cataloniens fremtid og etablere et grundlag for dens løsning,« lød det. I modsætning til Rajoy, der valgte en hård kurs over for Cataloniens separatister og ønsket om uafhængighed, så har Sánchez lovet en åben dialog med den nye catalanske regionalpræsident, Quim Torra.


De nye ministre er blevet taget i ed af den spanske kong Felipe VI i Zarzuela Paladset nær Madrid.


Lidt om Sanchez

Den 46-årige Sánchez er økonom og har ingen erfaring fra tidligere ministerposter. Men han har fået et opsigtsvækkende comeback til toppolitik.


Han skal stå i spidsen for den fjerdestørste økonomi i eurozonen på et tidspunkt, hvor EU står over for store og vanskelige opgaver.


Blandt Sánchez mærkesager er at rette op på sociale skævheder, der er opstået under flere års økonomiske nedskæringer.


De økonomiske nedskæringer var en del af Rajoys økonomiske kurs for at rette op på den økonomiske krise, der ramte Spanien særdeles hårdt.

58 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Solkysten-logo.gif
bottom of page