Ramt af tragedier

AF PIA BRUUN

Trinidad Grund er navnet på 1800-tallets ‘Gran Dama’ i Málaga. Hun blev gift med byens rigeste og mest eftertragtede ungkarl men endte sit liv i fattigdom, kendt som de syges og svages frelser.

Sådan så den herskabelige sommervilla i Carratraca ud for 150 år siden

Sådan ser villaen ud i dag

Du er sandsynligvis gået ned gennem gaden, der er opkaldt efter hende, eller passeret forbi indgangen til den herskabelige bolig, hvor Doña Trinidad Grund levede på første klasse, indtil hun blev ramt af tragedier og ulykker.

Gaden der er opkaldt efter hende hedder Calle Trinidad Grund. Det er en parallelgade til La Alameda i Málaga og den ender lige dér, hvor Turistkontoret ligger på Plaza de la Marina.

Trinidad Grunds palads i Málaga er desværre i en sørgelig forfatning

Men også andre steder kan prale af at have været hjemsted for den noble frue.

Trinidad Grund købte i 1850’erne en ejendom i udkanten af landsbyen Carratraca. Hun var med til at promovere de svovlbade, der er byens varemærke og omdannet til et femstjernet kursted, El Balneario de Carratraca.

Stedet drives af hotel- og ejendomsselskabet Villa Padierna.

Født i Sevilla

Trinidad Grund y Cerero de Campos blev født i Sevilla den 28. februar 1821 som datter af tyske Frederik Grund – deraf efternavnet – og hans spanske hustru.

Frederik Grund var preussisk konsul i Andalusien, men røg uklar med de tyske myndigheder og valgte at takke af.

I 1836, netop som Málaga var præget af stærk økonomisk vækst, anført af magtfulde og velhavende industri-familier som Heredia og Larios, besluttede den detroniserede konsul at flytte fra Sevilla.

Byen var dengang en søvnig provinshovedstad som for længst havde mistet den glans der havde hvilet over byens i forbindelse med udbytningen af kolonierne i Syd- og Mellemamerika.

Málaga var med sin havn blevet en vigtig brik den oversøiske handel og virkede som en magnet på investeringslystne eventyrere.

Unge og smukke

Familien Grund etablerede et tæt venskab med Málagas bedre borgerskab.

Trinidad og hendes søster Julia blev af samtiden beskrevet som nogle “smukke unge kvinder, der adskilte sig fra mængden. De var høje og slanke. Trinidad udviste stor beslutsomed og hun så med sin klare øjne direkte på den person hun talte med”.

Pigerne voksede op tæt på de bonede gulve i Málaga og endte med at blive gift med Málagas mest eftertragtede ungkarle: to sønner af finans- og industrimanden Don Manuel Heredia: Manuel og Tomás Heredia Livermore.

Trinidad giftede sig med Heredias førstefødte søn, Manuel. Han blev betegnet som uberegnelig, ustabil og depressiv, hvilket endte med at blive skæbnesvangert for det nye par.

Han havde et udsvævende liv og interesserede sig mere for fester og nye bekendtskaber, end for sin virksomhed og formåede ikke at leve op til sit ansvar som arving til Málagas største formue.

Parret nåede kun at få fire år sammen. De fik i den periode to børn, Isabel og Manolito.

Til venstre: Trinidad Grund

I midten: Trinidad Grunds gade ligger i Málagas Soho-kvarter

Til højere: Skibsforliset ved Gibraltarstrædet

Begik selvmord

Den første ulykke, der ramte Trinidad, var meddelelsen om, at hendes mand, 34 år, havde taget livet af sig selv under en jagtmiddag i Murcia.

Under middagen havde Manolo trukket sig tilbage fra selskabet. Få minutter efter lød der skud. Da deltagerne nåede frem lå Trinidads mand badet i en blodpøl.

Nogle mener at Manuel ikke kunne klare det pres der lå på hans skuldre. Han var blevet irettesat af sin far og brødre ved flere lejligheder og havde ry i byen for at være sin hustru utro.

Det var Trinidads søster, der overbragte hende den forfærdelige nyhed.

Inden Julia åbnede munden skulle Trinidad have sagt:

- Du behøver ikke at sige noget. Jeg har haft mareridt. Jeg ved at Manuel er død.

Så Trinidad blev enke i en alder af bare 31 år. Hun var på det tidspunkt gravid med parrets tredje barn

Dør under operation

Næste tragedie kom bare fire måneder senere.

Hendes lille søn på tre år, Manolito, skulle opereres for en maveinfektion. Han var familiens kæledække, men nervøs og urolig som sin far.

På grund af Trinidads svangerskab var det hendes svoger, Tomás, der fulgte drengen med på den privatklinik, hvor indgrebet skulle finde sted.

Det var først da de nåede frem til klinikken lille Manolito blev klar over hvad der skulle ske.

Han kastede sig om halsen på sin onkel.

- Tío Tomás, jeg skal nok være sød fra nu af, men jeg vil ikke ind her, jeg er bange, skulle den lille dreng have sagt.

Det var et relativt ukompliceret indgreb, men af uafklarede årsager opstod der komplikationer og drengen døde på operationsbordet.

Trinidad blev så påvirket over tabet af både sin mand og sin søn på mindre end seks måneder at hun isolerede sig fra omverdenen sammen med sin datter María Isabel.

Heldigvis kom Trinidads næste barn, en pige, velskabt til verden. Hun blev døbt Manolita til minde om hendes bror.

Gaden Trinidad Grund

Forlis

Trinidad trak sig tilbage fra det selskabelige liv og brugte al sin tid og opmærksomhed på de to små piger.

Et par år senere lod hun sig overtale til at deltage i en selskabsrejse til Sevilla med familie og venner for at deltage i den årlige byfest ‘La Feria de Abril’.

Turen fandt sted i slutningen af marts 1856 og var arrangeret af Trinidads stenrige svigerfar.

Arrangementet blev kaldt for “Årets udflugt for Málagas rige ungdom”.

Heredia-familiens dampskib ‘Miño’ sejlede fra havnen i Málaga med 49 celebre passagerer og 36 besætningsmedlemmer.

Trinidad havde som en betingelse for sin deltagelse krævet, at hun måtte få sine to døtre med.

Blandt de øvrige deltagere var hendes svigerinde María Heredia og flere andre velhavende slægtninge og venner.

To dage senere, da skibet var nået til Gibraltar-strædet, indtraf katastrofen.

Det var en stille nat mellem den 28. og 29. marts og ‘Miño’ lå i roligt vand. Alle passagerer sov da der kort før midnat lød et voldsomt brag.

‘Miño’ var blevet påsejlet af den engelske fregat, ‘Minden’.

Årsagen til påsejlingen er ikke kendt men sammenstøddet var så voldsomt, at der blev revet et stort hul i skibets side.

Alarmklokkerne kimede og passagerer og besætning sprang op på dækket for at finde ud af, hvad der var sket. Trinidad fik med det samme fat i sine to døtre.

Herefter gik det hurtigt. Skibet begyndte at tage vand ind, og sank på fem minutter.

65 af de 85 ombordværende druknede.

Trinidad knugede desperat sine piger til sig og forsøgte at klamrede sig fast til skibets rester.

På et tidspunkt blev hun ramt af et slag fra en bjælke og mistede bevidstheden.

De to små piger, María Isabel og Manolita, som var seks og tre år gamle, blev ligesom flere andre trukket ned på grund af den kraftige strøm fra det synkende skib.

Trinidad blev på mirakuløs vis frelst fordi hendes kjole hægtede sig fast til nogle skibsrester.

Hun blev reddet sammen med 20 andre få timer senere.

Loringian Museum. Finca de La Concepción. Kollektivt portræt af medlemmer fra familierne Loring, Heredia, Grund, Crooke.

De fattiges frelser

Sønderknust og bare 35 år gammel, besluttede Trinidad at vie sit liv og sin formue til velgørende formål.

Hun oprettede flere klostre og asylcentre, støttede undervisning og hjælp til de fattige ofre for de mange epidemier, der hærgede Málaga i disse år.

Trinidad arbejdede for syge og svage og fik adskillige anerkendelser.

Spaniens daværende Dronning Isabel II gav hende titlen som ‘Nobel Dame af Maria Luisa ordenen’.

Efter revolutionen og oprettelse af den provisoriske regering i 1868, kæmpede Trinidad videre for at redde flere klostre fra at blive stukket i brand.

Bogen ‘La Cepa de Málaga’, som omhandler 1800-tallets personligheder, beskriver det hvordan Trinidad frygtløs fortsatte sin kamp for de fattige og syge og trodsede de revolutionære militser, der havde overtaget styret i Málaga.

Under et møde i Bispepaladset med Málagas Revolutionære Kommité troppede Trinidad op.

På mødet skulle det besluttes hvilke kirker og klostre, der skulle sættes i brand.

Trinidad bankede på døren til den store sal. Der blev helt stille da Trinidad gik ind.

Det fortælles at menneskemængden veg til side og bøjede hovederne, da hun passerede forbi.

Med fast stemme bad hun militærjuntaen beskytte nonnerne og sikre byens syge og svage.

Hun fik løftet og blev leder af den organisation, der skulle hjælpe de indespærrede nonner i byens klostre og sørge for, at de blev bragt i sikkerhed.

75 år gammel, og formentlig ramt af livmoderkræft døde Trindad i 1896.

Hendes begravelse huskes fordi tusinder - rige og især fattige - gik i optog for at sige farvel til Doña Trinidad.

På dødslejet havde Trinidad bedt om at hun måtte blive begravet med den kjole, som hun havde haft på under skibsulykken, hvor hun mistede sine to piger.

Hendes jordiske rester i dag hviler ved siden af hendes mand Manuel på Heredia-familiens storslåede gravsted på den historiske San Miguel kirkegård i Málaga.

Tur til Trinidad Grunds ‘ferie-by’ Carratraca den 12. februar hvor vi besøger lokalt mikrobryggeri og spiser frokost hjemme hos Casa Pepa. Vil du med? Kontakt pia.bruun@gmail.com