top of page

Sherry Pedro Ximénez Viña 25

AF DIANA GEORGINA SØRENSEN

Sherry fremstilles i regionen Andalusien i den sydvestlige del af Spanien. Jerez de la Fronterra danner sammen med kystbyerne Sanlucar de Barrameda og El Puerto de Santa Maria den famøse “Sherry-trekant”, der nogenlunde dækker distriktet for produktion af denne historiske hedvin. At DO’en ofte skrives på tre sprog - spansk, fransk og engelsk, understreger den lange historie og store popularitet, vinene har nydt gennem århundreder. Hoveddruen er Palomino Fino, mens Pedro Ximénez og Moscatel anvendes i mindre omfang til særlige søde versioner.


I den nordlige del af Andalusien dyrkes hovedsageligt den grønne drue Airen, der anvendes til brandy og som blandingsdrue.

Producent

Sherryhuset Domecq blev kendt for deres berømte Manzanilla Macarena, Fino la Ina, Amontillado Botaina, Oloroso Río Viejo, Cream Candela og Pedro Ximénez Viña 25.

I 1994 fusionerer de med Allied Lyons, på grund af deres dårlige økonomi, derved blev de til Allied Domecq, som i 2005 bliver opkøbt af Pernod Ricard. Men desværre så de nye ejere ikke det store vækstpotentiale i Sherry og det oprindelige Domecq bliver derfor solgt videre til Luis Caballero, som allerede i 1990 havde profileret sin port folio med Emilio Lustau.


Lustau’s chefønolog Manuel Lozano, som med stor respekt sørgede for at disse klassiske hedvine blev produceret i den stil og kvalitet, som gjorde vinene verdensberømte.


Manuel Lozano blev i forbindelse med “The International Wine & Spirit Competition 2009” i London hædret som årets spanske vinmager samtidig med, at vinene fra Emilio Lustau stak af med flest priser blandt alle spanske vinproducenter.


Efterfølgende har Manuel Lozano indtaget en særlig plads i London, idet han hvert år er blevet kåret som “Best Fortified Winemaker of the Year” lige indtil han pludselig døde i april 2016 bare 61 år gammel. Hans efterfølger blev Sergio Martínez, der havde været Manuel’s højre hånd i 14 år, og forunderligt nok kunne Sergio Martínez i juli 2017 lade sig fejre som “Best Fortified Winemaker of the Year 2016”.

Beskrivelse

I udkanten af Jerez, helt præcist Sanlucar de Barrameda, en superhyggelig typisk kystby, hvor de fleste turister er spaniere, er Sanlucar en by der emmer af det spanierne, er bedste til nemlig nyde livet. Her er der masser af fyldte barer, god og billig mad og masser af liv i deres gader. Her har Lustau overtaget én stor sammenhængende veleksponeret vinmark på 25 ”aranzadas” (svarende til lidt mere end 10 ha.) fra Domecq, og her har de ellers vanskelige Pedro Ximénez vinstokke fået lov til at overleve.


Altså noget så sjældent som en 100 % PX Sherry, hvor druerne efter høsten som traditionen byder lægges til tørring på jorden udenfor Bodegaen (nej det bliver ikke regnvejr) forud for gæringen og det lange ophold i de amerikanske egefade i solara systemet.


Resultatet er en Sherry med smuk mørk ravgylden farve, og en inciterende, dyb og nuanceret duft, der bliver fulgt af en sødmefuld og intens, men stadig frisk smag rig på figner, rosiner, valnødder og chokolade.


Et historisk og traditionsrigt glas til desserter, til gode chokolader og sandelig også fremragende til selv de pikante blå oste.

Kan opbevares op til en uge i køleskab efter åbningen.

 

Druer: Pedro Ximénez (100 %)

Alkoholprocent: 17,0 %

Indeholder sulfitter: Ja

Fadlagret: Ja

Lagring: I gennemsnit minimum 10 år på gamle primært amerikanske fade.

Forventet holdbarhed: Udvikles ikke på flaske, men holder 3-4 år fra aftapningen.

Serveringstemperatur: 12 - 13 °C

Nøgleord: Citrus, Bergamotte, Abrikos, Honning, Græs

Passer godt til: Aperitif, Blåskimmeloste

Karakteristika: Blød, Sød, Intens, Lang eftersmag

Flaskelagring: Figen, Rosin, Chokolade, Valnød

Vinifikation:Røg

46 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Solkysten-logo.gif
bottom of page