TAKNEMLIGHED

Af Jesper Grønkjær · Forfatter og foredragsholder,

læs mere om ham på www.tryllestav.dk

For nogle år siden havde jeg været igennem omfattende lægetjek på grund af vedvarende svimmelhed og var nu endt på Skejby Sygehus til MR-scanning af hjernen.

Mens jeg sad der i venteværelset, kom min gode ven pludselig ind.

Han havde samme symptomer, hvilket var pudsigt, da vi ikke kendte hinandens problem og ikke på forhånd havde diskuteret helbred med hinanden.

Nu stod vi der i samme situation - et par mænd mellem 30 og 40 år.

Vi blev hver især kaldt ind til det, vi tænkte, var en lille standardundersøgelse, inden vi snart efter kørte hjem for at fortsætte vores respektive gøremål.

Dagene gik, og jeg fik snart efter den ventede opringning, at scanningen var fin og intet var unormalt.

Samme dag blev min ven kontaktet - han havde en svulst i hjernen! BUM, der ændrede det liv sig.

Få dage efter var han igennem en livsfarlig hjerneoperation, efterfulgt af langt sygdomsforløb, genoptræning og et helbred der har taget varig skade.

Ud over at være ked af det på min vens vegne, så bekræftede oplevelsen mig også i, hvor tilfældigt livet kan ændre sig. Hvordan vi tager mange ting for givet.

Og netop det faktum, at vi stod der i samme venteværelse og med samme symptomer, men endte vores uge - ja resten af livet, på hver vores måde, gør det så håndgribeligt på den helt urealistiske måde.

Selvom det jo ikke er sådan livet hænger sammen, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at var det mig, der var gået ind ad den dør, min ven gik ind ad, og havde han taget min dør, eller havde skæbnens vind blæst bare lidt anderledes den dag, så kunne det have været mig, der fik ændret min tilværelse for altid.

Men jeg fortsatte mit liv som intet var hændt. Eller i hver fald som om næsten intet var hændt.

For et eller andet sted så gjorde oplevelsen noget ved mig. Noget var alligevel forandret.

Jeg blev pludselig mere opmærksom på, hvor sårbart vores liv er, og hvor meget jeg skylder at værdsætte det, jeg har.

Ofte er det først, når vi mister det, vi har kært, at det går op for os, hvor værdifuldt det var, mens vi havde det.

På den måde blev min vens ulykkelige situation samtidig en øjenåbner for at sætte pris på, hvor godt jeg selv har det.

På det tidspunkt levede min far stadig. Hver gang jeg besøgte ham, gik han med ud på fortovet for at vinke farvel, når jeg kørte derfra ad barndommens gade.

Og HVER gang blev jeg ved med at kigge på ham i bakspejlet, til vi til sidst ikke kunne se hinanden mere.

Og hver gang satte jeg pris på, at jeg stadig havde den mulighed. At livet kun er til låns og intet varer evigt, var jeg nu blevet langt mere bevidst om.

Og i dag, hvor jeg ikke længere har mine forældre, er jeg taknemlig for, at jeg nåede at blive klar over dette i tide.

Jeg kan derfor stadig se for mig, at min far står og vinker til mig. Men endnu vigtigere, så nåede jeg at glædes over det, mens jeg kunne. Det var pludselig ikke bare en selvfølge.

Men det er ikke bare det levende, jeg er begyndt at værdsætte. Det er også tingene og tilstandene omkring mig. Uden på nogen måde at vil virke frelst, så er “tak” blevet en stor del af min daglige tankevirksomhed.

Jeg takker for, hvor godt et job jeg har, minder mig selv om, hvor glad jeg er for at bo, hvor jeg bor, glædes over de muligheder jeg har osv. Mange af de ting, som i et rigt og privilegeret samfund, hurtigt kan blive hverdagsagtige, og som vi næsten forventer.

Vi kan hurtigt komme til at hige efter ting, som i bund og grund ikke er det væsentlige i tilværelsen. Om det er det nye fladskærms-TV, samtalekøkkenet eller den dobbelte carport, så er det måske slet ikke der, vores fokus bør være.

Selvfølgelig går jeg stadig op i økonomi og materielle goder.

Det er vist meget menneskeligt - og meget dansk.

Men jeg har dog fået rettet mit blik ind på andre og vigtigere værdier.

Den ene dag har vi det godt og solen stråler på vores tilværelse. Men på et splitsekund kan vi blive væltet omkuld af sygdom, skilsmisse, dødsfald, en uberettiget fyrring eller noget andet, der ændrer vores tilværelse og slår hul i lykken.

Derfor må vi nyde de gode stunder, vi har og huske, at de tider der går godt, aldrig vil komme skidt igen.

Livsglæde kan ikke altid gøres op i, hvor mange likes vi har fået på Facebook, men skal mærkes i virkeligheden.