Ulvenes herre
Dyreparken ”Lobo-Park” viser ulve i deres naturlige habitat.
Af Jesper Sander Pedersen
Hylende ulve er en af de mange spændende oplevelser ved at besøge ulveparken ”Lobo Park”.
Parken ligger i Málaga bjergene på bagsiden af karstlandskabet ”Sierra del Torcal” og er startet af den tyske ulve-ekspert Daniel Weigend. Han besluttede at gøre en aktiv indsats for ulvene og åbnede den første ulvepark i Andalusien med privat initiativ.
”Jeg følte, at det var på høje tid at give ulvene en værdig hyldest. De er imponerende rovdyr og risikerer at forsvinde, hvis de ikke får lov til at leve i trygge omgivelser, siger Daniel.
Dyreparken har et samlet areal på 40 hektarer med en gård og tilhørende staldbygninger, hvortil der findes friområder til ulvene i forskellige størrelser. Den største indhegning er 25.000 kvadratmeter, mens de andre er lidt mindre.
Lobo-Park har for øjeblikket knap 50 ulve, fordelt i flere forskellige underarter. Den iberiske ulv fra Nordspanien og Italien er den mest repræsentative, men flotte eksemplarer af den europæiske ulv (Central- og Nordeuropa) og Alaska-ulve fra Canada og Rusland nyder den smukke natur bag indhegningerne.
Daniel Weigend går op i ulveparken med krop og sjæl (Foto: Lobo Park)
Myter
Daniel Weigend har inden sin bosættelse i Spanien hjulpet det tyske politi og militær med træning af hunde. Denne viden og erfaringer fra hundetræning har været en af inspirationskilderne til at starte ulveparken i tiderns morgen.
Fra starten har han sørget for, at ulvene spiller førsteviolin med mennesker som nysgerrige tilhørere. Tilskuerne har, som han selv udtrykker det, meget at lære endnu.
”Vi ønsker at udbrede kendskabet til ulve og fjerne nogle af de myter, der hersker omkring rovdyret. Ulvene bliver automatisk forbundet med farlige bæster på jagt efter mad til fare for mennesker. Dette er en stor misforståelse, for ulvene er i virkelighed menneskessky og mindst lige så bange for os mennesker”, fortæller Daniel under en kop kaffe på pladsen foran ulveparkens cafeteria.
Fordeling af naturområdet med friarealer tillader rovdyrene at gå rundt på egen hånd uden at føle sig hverken indspærrede eller undertrykte af mennesker.
”Rovdyrene har så meget plads, at de føler sig på hjemmebane. Skrænterne med vegetation af buske og træer sørger for, at de føler sig tilpasse og bevarer deres naturlige instinkter”, siger han og peger på et kobbel af iberiske ulve i nærheden. De er netop vendt tilbage efter en vandretur i den øverste del af området.
De opfører sig ligesom ulve i den fri natur. Den eneste markante forskel er, at de får serveret maden hver dag med tørfoder eller råt kød fra et slagteri i Málaga. Ulvene behøver derfor ikke her at gå på jagt for at få stillet deres appetit. De har deres madplan og venter på godbidder fra de lokale slagtere i ny og næ, hvilket jo heller ikke er så skidt endda, fortæller han med et grin.
Klassesamfund
Det sociale mønster er et af de mange kendetræk ved ulve og kommer til udtryk på flere måder. Rovdyrene lever fra naturens side i kobler med én han-ulv til at styre flokken. De øvrige ulve er underlagt lederen og accepterer denne fordeling af rollerne uden bemærkelsesværdig modstand.
”Der kan altid opstå gnidninger i et klassesamfund, men leder-rollen er fundamental i ulvenes sammenhold. De yngre ulve vælger at følge lederen og får størst udbytte af fællesskabet”, siger Daniel
Andre ulve i koblet har lige så vigtige funktioner som lederen. De yngre han- og hunulve tager sig eksempelvis af nyfødte unger.
”Ulvene er et af de mest sociale dyrerarter blandt rovdyr. De hjælper hinanden med at finde føde i den vilde natur og forsvarer hinanden mod fjender. Deres overlevelse bygger på en fælles indsats, hvor den kollektive ånd er det største sikkerhedsnet, forklarer Daniel.
Udvalgte ulve-arter kan derved overleve ekstreme vejrforhold.
Han henviser til ulveparkens bestand af alaska ulve, der er vant til at bo i områder med tyve graders frost eller lavere endnu. De har vænnet sig til de milde temperaturer, men ingen har fået hedeslag af den grund.
Ulvehvalp
”Ulvene har en imponerende evne til at omstille sig nye omgivelser. Alaska-ulvene er glade over at bo på de her kanter og savner næppe en snestorm med istapper i pelsen, siger han.
Handlingens mand
Lobo-Park har eksisteret i snart 16 år. Igangsætteren havde i årevis arbejdet med træning af hunde til politiet og militæret i Tyskland og ønskede at udnytte den oparbejdede viden til at skabe større opmærksomhed om ulvene, en af Europas mange truede dyrearter.
Dette projekt krævede de rette omgivelser. Landskabet skulle svare til rovdyrenes naturlige habitat og helst ligge tilstrækkelig afsides fra beboede områder.
Efter flere besigtelsesrejser i den sydlige del af Spanien købte den tyske naturforsvarer et fredet område på 40 hektarer i udkanten af Antequera kommune. Området var en del af naturparken ”El Torcal” og derved sikret mod forstyrrende elementer på kort og lang sigt.
Daniel brugte de efterfølgende år til at skabe de rette rammer. Han delte området op i zoner med store indhegninger til de kommende beboere og fremskaffede tilstrækkelige ulve til at kunne åbne for publikum i foråret 2004.
Ulveparken har siden da har været hans hjertebarn.
Ulven slukker tørsten med frisk vand
”Jeg bor selv midt i parken og har ikke haft en eneste dags fravær fra min arbejdsplads. Dyrene er min nye storfamilie, som kræver opmærksomhed døgnet rundt. Jeg har derfor sagt nej til familiefester eller andet festivitas, da jeg i så fald ville være for lang tid væk fra min storfamilie”, fortæller Daniel med stolthed i stemmen.
Team-work
Grundlæggeren er ikke alene om den daglige drift. Stiftelsen, der styrer parken, har ansat fem medarbejdere til at hjælpe med opsyn af ulvene, rundvisninger af besøgende og andre gøremål.
Daniel er dus med alle ulvene
Personalet får ros af deres chef.
”Vi er et team af dyrevenner med lyst til at vise ulvene fra deres smukkeste side. Rundvisningen med flersprogede guider giver gæsterne lejlighed til at møde ulvene og få svar på de mange spørgsmål, der opstår undervejs. De besøgende forlader ulveparken med større viden om rovdyrene, og så er vores mål nået, konkluderer Daniel med en opfordring til Solkystens læsere om at kigge forbi.
De bliver lige så imponerede som artiklens forfatter. En uforglemmelig oplevelse venter forude.
LOBO PARK
Ctra. Antequera - Álora (A-343), Km. 16
29200 Antequera (Málaga)
Telefon (00 34) 952 03 11 07
Mail: info@lobopark.com
Web: www.lobopark.com
Kørevejledning: Lobo Park ligger 7 km syd for byen Antequera i Málaga provinsen. Følg skiltene til ”El Torcal” og fortsæt ad A-343-vejen fra Antequera mod Álora.
Åbningstider: Mandag – søndag kl. 10:00 – 18:00 (vinterhalvåret). Lukket onsdag
Entré:
11,50 euros (voksne)
7,5 euros (børn 3 – 12 år)
Rundvising med engelsk- eller tysktalende guide
Kl. 11:00, 13:00, 15:00 og 16:30
Varighed: 90 minutter
Tips: Fornuftigt fodtøj (grusstier indenfor parken), overtøj.
