Valentins dag
Et gammelt ordsprog siger at “maden er vejen til hjertet”! På valentinsdag er det derfor oplagt at servere små lækre retter, som du kan nyde med din udkårne.
Der findes vist ingen specifikke retter til valentinsdag. Derfor har vi udvalgt opskrifter til valentinsdag, som kan sammensættes til en større eller mindre menu efter smag og behag - og nydes i tosomhed. Glædelig valentinsdag – og velbekomme!
Her kommer forslag til en lækker Velentins menu.
Asparges tapas

Ingredienser
6 personer
½ liter Vand
½ tsk Groft salt
12 Rensede grønne asparges (ca. 250 g)
6 skiver Serranoskinke (ca. 70 g)
6 Skyllede blade af hjertesalat
2 Spsk meget finthakket orange peberfrugter
25 g Grofthakkede saltede mandler
Dip
250 g Kvark eller Creme Fraiche
3 spsk Tomatrelish
½ tsk Groft salt
Tilbehør
100 g Ristet rugbrød i stænger
Fremgangsmåde
• Rør kvark eller creme fraiche sammen med tomatrelish og salt. Stil dippen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
• Bring vand tilsat salt i kog i en gryde og kog aspargesene 1-2 min. uden låg. Hæld vandet fra aspargesene og brus dem over med koldt vand. Lad aspargesene dryppe af i en sigte. Del hver skive skinke på langs og sno en strimmel om hver asparges. Skær salatbladene midt over på tværs og læg dem på et fad. Læg en teske kvarkdip i hvert blad. Læg aspargesene i salatbladene og drys med salte mandler og peberfrugt. Server sammen med de ristede brødstænger og resten af kvarkdippen.
Opskrift på tomatrelish
Ingredienser
2 rødløg
1 rød chili
1 rød peberfrugt
¾ kg friske tomater
25 g frisk ingefær i skiver
1 dl eddike
200 g sukker
½ tsk. geleringsmiddel
1 tsk. sukker
Fremgangsmåde
• Hak rødløgene og chilien (uden kerner), skær peber-frugten i små tern og tomaterne i grove tern.
• Bring løg, chili, peberfrugt, tomater, ingefær og eddike i kog og lad simre i 45 min. Drys med sukker og kog endnu 15 min.
• Rør geleringsmiddel og sukker sammen, tag gryden af varmen, drys blandingen i under omrøring og kog endnu 2 min.
• Hæld relishen på rengjorte atamon-skyllede glas og opbevar koldt.
Montadito med andebryst og karamelliserede forårsløg

Ingredienser
4 personer
Tapasret
Andebryst med skind (ca. 300 g)
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Aioli - hvidløgsmayonnaise
1 Æggeblomme
1 Lille knust fed hvidløg
1 nip fint salt
Friskkværnet peber
1 spsk Friskpresset citronsaft
1 spsk Rapsolie
Flutes i tynde skiver (ca. 75 g)
Karamelliserede forårsløg
1 spsk Sukker
2 Forårsløg i kvarte (ca. 50 g)
1 nip fint salt
Fremgansmåde
• Rids skindet på andebrystet og drys det med salt og peber.
• Kom andebrystet i en pande med skindsiden nedad og steg det ved jævn varme i ca. 12 min.
• Vend det og steg kødsiden i ca. 15 min., til det er gennemstegt.
• Tag kødet af panden og lad det hvile i ca. 10 min.
Aioli - hvidløgsmayonnaise
• Pisk æggeblommen godt med hvidløg, salt, peber og halvdelen af citronsaften samt 1 spsk af olien.
• Pisk resten af olien i, i en tynd stråle.
• Smag evt. til med resten af citronen, salt og peber og stil aiolien tildækket i køleskabet indtil serveringen.
• Kom olien i en pande og rist brødskiverne i ca. 1 min. på begge sider. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir.
Karamelliserede forårsløg
• Kom olie og sukker i panden og lad sukkeret smelte ved jævn varme. Kom forårløgene i panden og steg dem i ca. 2 min. - eller til de er karameliserede.
• Smør brødskiverne med lidt af aiolien. Skær andebrystet i tynde skiver og fordel dem på brødskiverne sammen med forårsløgene. Server straks.
Tips
• Ved tilberedning af aioli er det vigtigt at både ingredienser og skål har samme temperatur - lad det stå fremme på køkkenbordet i mindst ½ time.
• Gem resten af aiolien tildækket i køleskabet.
Brownie-iskager med passions-marinerede bær
Iskagerne kan du lave i god tid. De er lækre og fulde af dejlig smag... og får et friskt og knasende modspil fra passionsfrugt, vanilje og røde bær.

Ingredienser
½ liter Vaniljeflødeis
½ liter Is med blandede røde bær
Brownie-bunde
125 g Smør
75 g Grofthakket mørk chokolade (ca. 55% kakao)
2 Æg
150 g Brun farin (ca. 2½ dl)
75 g Hvedemel (ca. 1¼ dl)
2 spsk Kakaopulver
Passions-marinerede bær
3 Modne passionsfrugter
1 dl Friskpresset appelsinsaft
1 Fed vaniljestang
2 spsk Sukker
400 g Friske blandede bær, fx hindbær, jordbær, blåbær og brombær
Pynt
Friske mynteblade eller citronmelisse
Knust rød krymmel
Fremgangsmåde
• Smelt smørret sammen med chokoladen i en gryde og lad det køle af. Pisk æg og farin til en luftig æggesnaps. Bland mel og kakao og vend det i æggesnapsen. Vend den afkølede chokoladeblanding i. Hæld dejen i en lille bradepande med bagepapir (ca. 20 x 24 cm) og bag kagen midt i ovnen Ca. 25 min. ved 175°. Lad kagen køle af og stik 6 bunde ud (ca. 7 cm i diameter) og flæk dem forsigtigt.
• Kugl de 2 slags is op til hver 6 kugler. Tryk forsigtigt iskuglerne lidt flade, så de passer til størrelsen på brownie-bundene. Læg 2 bunde sammen om 2 forskellige iskugler - sammenlægningen må gerne gå hurtigt, så isen ikke smelter. Frys iskagerne.
Passions-marinerede bær
• Del passionsfrugterne og skrab kødet (ca. ½ dl) ud i en lille gryde. Tilsæt appelsinsaft. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem godt med sukkeret. Kom sukker og vaniljekorn i gryden og bring blandingen i kog. Kog marinaden ved kraftig varme og under omrøing i ca. 1½ min. Hæld marinaden i en skål, vend bærrene i og lad dem køle af.
• Stil brownie-iskagerne i køleskabet 20-25 min. før I skal spise dem. Anret nogle af de marinerede bær på 4 tallerkener og stil en brownie-iskage på hver tallerken. Server de sidste 2 iskager (evt. i halve) og resten af frugten til 2. servering
Blåbærishjerter med blåbærhotshot
Iskolde hjerter møder hotte shots. Smuk, romantisk og lidt anderledes dessert!

Ingredienser
6 personer
Isen
150 g Blåbær - gerne frosne
1 spsk Friskpresset citronsaft
150 g Flormelis
2 Æggeblommer
3 dl Piskefløde
Hotshot
150 g Blåbær
2 dl Friskpresset friskpresset appelsinsaft
1 dl Vand
4 spsk Sukker
Fremgangsmåde
Isen
• Bring blåbær, citronsaft og 100 g flormelis til kogepunktet i en gryde. Kom bærblandingen i en sigte over en skål og pres saften af dem. Afkøl saften. Pisk æggeblommerne med de sidste 50 g flormelis til det er luftigt. Pisk fløden til et let skum. Vend blåbærsaften i æggemassen. Vend flødeskummet i æggemassen. Fordel ismassen i hjerteforme af silikone eller frys isen i en anden velegnet form. Frys isen mindst 6 timer.
Hotshot
• Kom blåbær, appelsinsaft, vand og sukker i en gryde. Kog det sammen ca. 5 min. Pres det gennem en sigte over en skål og varm op igen. Smag til og fordel i 4 shotglas. Server hjerteisen med de varme shots.